Afgørende ny viden om årsagen til migræne
Danske forskere afslører, at vi i årtier har misforstået årsagen til migræne-hovedpine.

I alt 19 kvinders hjerner blev skannet, imens de havde migræneanfald. Det afslører, at migrænesmerter ikke - som hidtil troet - skyldes en udvidelse af blodårer i hovedet, uden for kraniet. (Foto: Colourbox)

I alt 19 kvinders hjerner blev skannet, imens de havde migræneanfald. Det afslører, at migrænesmerter ikke - som hidtil troet - skyldes en udvidelse af blodårer i hovedet, uden for kraniet. (Foto: Colourbox)

 

Danske forskere er nu kommet et vigtigt skridt nærmere en forklaring på, hvor og hvorfor det det gør ondt, når man har migrænehovedpine.

Mere end 500.000 danskere lider af den modbydelige og gådefulde hovedpinesygdom, hvis hemmeligheder forskere har søgt svar på i århundreder.

Den nye danske opdagelse gør op med lægernes generelle opfattelse igennem mange årtier. Nemlig, at migrænesmerten skyldes en udvidelse af pulsårerne i hovedet, uden for kraniet.

»Det vender helt op og ned på opfattelsen af mekanismerne bag migræne. I mange år har man troet, at smerten blev forårsaget af udvidede blodårer uden på kraniet.«

»Når skanninger viser, at blodårerne ikke udvider sig, må der være en anden grund til, at patienterne får hovedpine,« siger professor ved Dansk Hovedpinecenter, Glostrup Hospital, Jes Olesen. Han har været med til at beskrive forskningen i en artikel, der er publiceret i det meget anerkendte videnskabelige tidsskrift The Lancet Neurology.

Hjerneskannede 19 kvinder for migræne

Hovedmanden bag forskningen er Faisal Mohammad Amin, der er læge og ph.d.-studerende ved Dansk Hovedpinecenter. Artiklen i The Lancet Neurology bygger på hans forsøg. Det skulle afklare, hvilke pulsårer, der er udvidede under migræneanfald.

Faisal Mohammad Amin udnyttede, at det for nylig er blevet muligt at undersøge hjernens indre og ydre, store og små pulsårer under naturlige anfald ved hjælp af MR-skanninger. En opgave, der ellers logistisk set var ekstremt svært.

  • I alt 19 ellers raske kvinder med migræne kom til Dansk Hovedpinecenter på Glostrup Hospital.
     
  • Der fik de foretaget MR-skanninger af hjernen, imens de havde voldsom migrænehovedpine uden aura. Hovedpiner, der afgrænsede sig til den ene side af hovedet.
     
  • Forskerne kunne derefter på skanningerne sammenligne blodåreudvidelserne i henholdsvis den smerteplagede og den ikke-smerteplagede side af hovedet.

»I modsætning til, hvad man tidligere har troet, fandt vi, at pulsårerne uden for kraniet ikke var udvidede under migræneanfald. Pulsårer inde i kraniet var kun lettere udvidet på hovedpinesiden i forhold den anden side, hvor der ikke var smerte,« fortæller Faisal Mohammad Amin.

(Læs også: Derfor får du hjerne-frys)

Migrænemedicin fungerer ikke som oprindeligt antaget

De smerteplagede kvinder fik derefter migrænemedicinen ’sumatriptan’. Faisal Mohammad Amin ville nemlig afklare, hvordan den påvirker blodårerne.

»Vi behandlede derpå anfaldene med sumatriptan, der er den mest almindelige migrænemedicin på markedet. Og så foretog vi endnu en MR-skanning af hjernen.«

»Her så vi, at hjernens indre pulsårer fortsat var udvidede, selvom patienterne ikke længere havde migrænehovedpine,« fortæller Faisal Mohammad Amin.

Fakta

Migræneramte har med jævne mellemrum pulserende hovedpine i den ene side af hovedet. Smerter, der er ledsaget af kvalme, lys- og lydskyhed. Migrænesmerter bliver særligt forværret ved bevægelser. For eksempel hvis man bøje hovedet forover eller går på trapper. Det er derfor ikke ualmindeligt, at migrænepatienter ind i mellem frygter at blodkarrene i hovedet er ved at sprænges. Det viser den nye forskning, at de ikke behøver frygte.

Det tyder på, at den gamle teori om, at sumatriptan virker ved at trække blodårerne sammen, måske ikke holder alligevel. Resultatet lægger op til, at forskere nu går i gang med at undersøge, hvorfor sumatriptan alligevel virker, når den gode effekt tilsyneladende ikke skyldes blodkarsammentrækning.

Ny teori: Smerten skyldes ekstra-følsomme nervetråde

Opdagelsen har banet vejen for en ny teori: Migrænens smertehelvede opstår, fordi nervetrådene omkring blodårerne bliver ekstra følsomme.

Det betyder, at blodets normale pulseren i en blodåreåre føles som en intens dunkende smerte. Men hvorfor det i givet fald er sådan, ved man ikke endnu.

»Vores resultater har således stor betydning for forståelsen af migrænehovedpine og den fremtidige migræneforskning.«

»Samtidig kan de også bruges til at berolige migrænikere, der frygter, at deres blodårer er ved at sprænges under et anfald. Det gør de ikke,« siger Faisal Mohammad Amin.

Kollega: Det er meget flot forskning

Det nye danske studie modtager flotte ord fra en hovedpineforsker, der ikke har været involveret i det.

Helge Kasch, klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin - Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitet, kalder studiet for ’meget flot’ og Faisal Mohammad Amin for en ’dygtig forsker’.

»Fundene peger på, at der lokalt i hjernen sker en ændring i den nervemæssige kontrol af blodkarrene og samtidig en ændring i smertereguleringen.«

»Fremtidige medicinske behandlinger bør også tilstræbe, at medicinen vil kunne virke inde i selve centralnervesystemet/hjernen og skal kunne passere den såkaldte blod-hjerne barriere.«

»Ikke-medicinske behandlingsmetoder vil måske ad andre veje modulere disse systemer,« skriver Helge Kasch til Videnskab.dk.

Læs den videnskabelige artikel i The Lancet Neurology.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk