Hvis du køber en interrail-billet og rejser rundt i Europa, vil du ret hurtigt opdage, at størstedelen af europæerne er hvide.
Selvfølgelig bliver hudfarven mørkere sydpå, men overordnet set er europæere ret lyse i huden.
Og netop det er faktisk noget forholdsvist nyt, for hvis du tog på europarejse for 5.000 år siden, ville de fleste europæere være væsentligt mørkere end nu. Også heroppe i Danmark, lyder resultatet af et nyt preprint-studie.
Heri finder forskerne, at de fleste europæere havde mørkere hud indtil for cirka 3.000 år siden.
Hvis resultatet står til troende, gør det op med en videnskabelig opfattelse af hudfarvernes evolutionshistorie, der eksisterede i mange år, mener Silvia Ghirotto, der er medforfatter på studiet:
»Vi er forbløffede - ikke over selve resultatet, men snarere fordi det fundamentalt ændrer vores tidligere evolutionære teorier om hele processen i, hvordan huden blev afpigmenteret,« siger Ghirotto, der er lektor ved Department of Life Sciences and Biotechnology ved University of Ferrara i Italien.
\ Hvad betyder det, at studiet er et preprint?
Et preprint er et manuskript til et videnskabeligt studie, som endnu ikke har gennemgået såkaldt fagfællebedømmelse.
Fagfællebedømmelse er en fast kvalitetssikring, alle studier skal igennem, før de kan blive udgivet i et videnskabeligt tidsskrift.
Her tjekker et uafhængigt forskerpanel studiet igennem eventuelle fejl og mangler.
Fagfællebedømmelse er altså videnskabens blåstempling af resultaterne i et nyt studie. Med andre ord: Resultaterne af et preprint skal læses med væsentlige forbehold.
Læs mere om preprints og hvornår du kan stole på videnskablige resultater i denne Videnskab.dk-artikel.
Udfordrer traditionel opfattelse
Den traditionelle opfattelse bunder i det faktum, at Solens stråler generelt trænger længere ned i huden, hvis du har en lysere hudtone, mens en mørkere hud fungerer som en slags barriere mod sollys.
En mørk hudfarve er med andre ord en stor fordel i lande med stærk UV-belysning. For eksempel i Afrika, hvor mennesket har sin oprindelse.
Omvendt er det svært at danne tilstrækkeligt med D-vitamin, hvis du har en mørkere hudtone og bor i et land, hvor der ikke er så meget solskin, og det er en evolutionær ulempe. D-vitamin styrker nemlig vores knogler, tænder og immunforsvar.
Sammenhængen mellem solstråler, hudfarve og evnen til at danne D-vitamin fik i årtier forskere til at tro, at mennesket støt og roligt begyndte at udvikle en lysere teint, så snart de nåede til Europa for omkring 40.000-60.000 år siden.
Men efter at have analyseret ældgammelt DNA fra 348 forhistoriske mennesker, der levede forskellige steder i Europa for mellem 1.700 og 45.000 år siden, finder forskerne bag det nye studie dog »et langt mere nuanceret billede,« siger Silvia Ghirotto.
I tråd med den traditionelle teori finder det nye preprint ganske vist, at de gener, der giver lys hud, allerede begyndte at dukke op, da vores forfædre satte fod i Europa for 40.000-60.000 år siden. Men det finder også, at lys hud var sjældent og spredte sig langt mere sporadisk, end den klassiske opfattelse dikterer.
\ Kortlægning på tværs af Europa
- Forskerne har analyseret 348 forhistoriske DNA-prøver fra arkæologiske udgravninger i 34 lande i Vesteuropa og Asien.
- Det ældste DNA er 45.000 år gammelt og stammer fra en forhistorisk person, hvis knogler blev fundet ved Irtysh-floden i det vestlige Sibirien.
- En anden DNA-prøve er fra en jæger-samler, der levede for omkring 9.000 år siden i Stora Förvar-grotten på øen Stora Karlsö ved Gotland i Sverige.
- Både den svenske og den sibirske fortidsperson havde DNA af høj kvalitet
- Mange af de ældre DNA-prøver var beskadigede, så forskerne beregnede disse individers pigmentering ved hjælp af metoden ‘probabilistic phenotype inference’ og det såkaldte HIrisPlex-S system, som er god til at forudsige øjenfarve, hårfarve og hudfarve fra en ufuldkommen DNA-prøve med høj sandsynlighed.
Kilde: ‘Inference of human pigmentation from ancient DNA by genotype likelihood’, bioRxiv, 2025
Lollandsk stenalderpige var også mørkhudet
Silvia Ghirotto og hendes kollegaer har som sagt fundet, at lys hud først begyndte at blive hyppigt i Europa for cirka 3.000 år siden. Og de er ikke de første til at udfordre den klassiske opfattelse af, hvornår europæerne udviklede en lysere kulør.
»Studiet bekræfter noget, vi allerede mistænkte – navnligt at lys hud ikke udviklede sig lige pludselig i det forhistoriske Europa,« siger Hannes Schroeder, der er lektor ved Globe Institute på Københavns Universitet.
Han forsker i forhistorisk DNA, og da han i 2019 sammen med et forskerhold rekonstruerede genomet hos stenalderpigen Lola, der gik rundt på Lollands sydkyst for næsten 6.000 år siden, viste det sig, at hun sandsynligvis havde mørk hud, mørkt hår og blå øjne.
De seneste år har lignende undersøgelser af forhistorisk DNA peget i samme retning (her, her og her):
De har tydet på, at europæerne simpelthen havde en væsentligt mørkere hud end hidtil antaget. Og det åbner for nye spørgsmål: Måske er forklaringen på menneskers hudfarve mere nuanceret, end man længe gik rundt og troede?
Flere forklaringer end bare sollys
Udover manglen på sollys kan kost for eksempel have spillet ind på, at de tidligste jæger-samlere ikke udviklede lys hud, så snart de vandrede ind i Europa.
»Dengang folk var jæger-samlere, spiste de jo en masse fede fisk, som gav dem D-vitamin, så måske har deres mørke hudfarve ikke været et problem for dem, selvom de boede oppe nordpå,« siger Lasse Vilien Sørensen, der er seniorforsker og arkæolog ved Nationalmuseet, hvor han forsker i forhistorisk arkæologi og menneskets evolution.
Desuden var jæger-samlerne jo udenfor nærmest hele tiden, så den lille mængde sollys, der var i det nordlige Europa, har de også fået suget til sig, lyder det.
Jæger-samler-kulturen overgik til landbrug, da bondefolk fra Nærøsten bragte landbruget med sig til Europa for omkring 5.000-7.000 år siden. Nu begyndte folk at spise en mindre D-vitaminrig kost, og det kan så småt have sat skub i udbredelsen af lysere hud.
Udover kost har migration helt sikkert også spillet en stor rolle for folks hudfarve, lyder det fra Lasse Vilien Sørensen.
Europæerne nedstammer nemlig fra mange forskellige befolkningsgrupper, som lader til at have haft varierende hudfarver. De er vandret ind på kontinentet på forskellige tidspunkter, så måske har mødet mellem disse grupper sat skub i spredningen af den lysere hud, mener han.
\ Hvor kommer europæerne fra?
I forhistorisk tid boede der både østlige jæger-samlere og vestlige jæger-samlere i Europa.
Vestlige jæger-samlere nedstammer fra de første moderne mennesker som du og jeg (Homo sapiens), der kom til Europa for cirka 50.000 år siden og boede navnlig i Vesteuropa. Forskning tyder på, at mange af dem havde mørkt hår, mørk hud og blå øjne.
Østlige jæger-samlere var en senere gruppe, der menes at være opstået fra blandinger af sibiriske og europæiske populationer. De bevægede sig vestpå for ca. 20.000-15.000 år siden og boede primært i Østeuropa. De bevægede sig også ind i Skandinavien, hvor de blandede sig med vestlige jæger-samlere. Der er forskning, der peger på, at de havde lysere hud og brune øjne.
Jæger-samlerne var ikke lyshudede
Hannes Schroeder vil ikke afvise, at den lyse hudfarve kan være opstået separat længere østpå.
Men som tidligere nævnt er der flere studier, der skubber udbredelsen af den lyse hud tættere på vores tid. Så evidensen tyder altså på, at lys hud først for alvor begyndte at blive udbredt i Europa meget senere end jæger-samler-tiden, påpeger han.
Han nævner også, at der sandsynligvis var forskelle inden for de forskellige befolkningsgrupper, så det skal man også tage højde for.
En ting er dog sikkert:
Forskningen efterlader stadig åbne spørgsmål om, hvad der præcist drev udviklingen af hudfarve – og forklaringen på, hvornår og hvordan europæerne udviklede en lysere hud, er langt mere nuanceret end som så.
