Over hele verden stiger forekomsten af overvægt, og forskere har svært ved at forklare hvorfor.
En fortælling har været, at tendensen startede i 1970’erne, hvor fed og sukkerholdig kost som burgere, pizza og colaer blev mere udbredt, og hvor mange jobs blev mindre fysisk krævende.
En periode, forskere kalder ‘den obesogene transformation’ - obesogen er det videnskabelige ord for overvægt.
Men den fortælling har de seneste år været under kritik, og nu får teorien om ‘den obesogene transformation’ endnu et nyreslag:
I et nyt studie, der netop er udgivet i tidsskriftet Scientific Advances, beskriver et dansk forskerhold, at tendensen begyndte flere årtier før 1970’erne.
»Vi kan se, at der sker en gradvis forhøjelse i BMI hos de mest overvægtige allerede fra 1930’erne,« fortæller Thorkild Sørensen, der er medforfatter på det nye studie, og som de seneste 50 år har forsket i overvægt.
»Det, vi kalder fedmeepidemien, udviklede sig meget tidligere og på en anden måde, end vi regnede med. Vi har før troet, at der skete et slags boom i 1970’erne, men nu kan vi se, at det har taget tilløb i den tungeste fjerdedel af befolkningen i mange år før det.«
Seniorforsker ved Center for Sundt Liv og Trivsel Stine Schramm har ikke været involveret i studiet, men læst det for Videnskab.dk. For hende er der ny viden at hente:
»Det svarer selvfølgelig ikke på spørgsmålet om, hvorfor vi ser en stigning i overvægt, men det giver et indblik i mulige mekanismer, der ligger bag. Man kan sige, at det er en brik i et stort puslespil, der giver anledning til mere forskning, der forhåbentlig kan give os nogle svar,« siger hun.
Stabil udvikling for de mest overvægtige
Det nye studie beror på enorme mængder data fra omkring 321.000 danske skolebørn født mellem 1930 og 1976 samt 205.000 danske værnepligtige født mellem 1939 og 1959.
Tallene viste, at:
- De 75 procent børn og unge med de laveste BMI-tal holdt et stabilt niveau - og faktisk et lille fald hos de tyndeste.
- Til gengæld var der en fast opadgående udvikling hos de 25 procent personer med de højeste BMI-tal i perioden mellem 1930 og 1960.
En udvikling, der altså fandt sted før burgere, fjernsyn og velfærdsstaten kom til Danmark, hvor biler endnu ikke havde erstattet af gå- og cykelture, og kontorarbejde stadig var en sjældenhed.
»Så vi bliver nødt til at tænke dybere om, hvad der er skyld i epidemien,« pointerer Thorkild Sørensen, professor emeritus på Københavns Universitet.
\ Er BMI en god indikator for overvægt i dette studie?
Der har været debat om, hvorvidt BMI er en god indikator til overvægt. Men til dette formål er BMI passende at bruge, mener Stine Schramm.
»For studier som dette, hvor der bliver målt på store populationer, kan man godt bruge BMI. Det er simpelt, og man kan bruge det til at undersøge, hvordan tendenser udvikler sig over tid,« fortæller hun.
»Desuden har vi heller ikke bedre data. Det ville selvfølgelig være godt, hvis vi også havde information om konsekvenserne af et højt BMI tilbage i tid, som for eksempel biologiske og andre markører for hjertekarsygdomme og andre sygdomme, for det er jo det, vi er interesserede i at forebygge i sidste ende,« siger Stine Schramm.
»Men BMI kan være en god markør til formålet i dette studie. I en klinisk situation kan der være mere relevante mål for det enkelte individ.«
BMI er en persons vægt i kilo divideret med højde i meter i anden.
Et eksempel på BMI udregning er: 80 kilo / (1,80 meter x 1,80 meter) = 24,6.
Altså har en person som vejer 80 kg og er 180 cm høj en BMI på 24,6.
Kan overføres til andre lande
Selvom studiet udelukkende bruger danske tal, kan studiet sige noget om den globale stigning i forekomst af overvægt, argumenterer forskerne i studiet.
Det vil nemlig »være svært, hvis overhovedet muligt, at bevise dette på grund af mangel på passende data andre steder, der dækker perioden før fedmeepidemien,« skriver de.
Stine Schramm er til dels enig i, at man kan overføre studiets konklusioner ud over landets grænser:
»Man kan tænke sig, at tendensen med stigende BMI startede, før man troede, i mange andre lande også,« siger hun. »Timingen vil dog formentlig variere.«
Hun tilføjer, at tallene i øvrigt kun omhandler børn og unge mænd, og at man altså ikke har tal for voksne i denne periode eller mere nutidige data.
»Det kunne være interessant at se, om man ser samme tendens for BMI-fordelingen fra 70’erne og frem til i dag på både børn og voksne, eller om tendensen har ændret sig med tiden,« fortæller hun.
»Altså om flere eller alle i befolkningen har oplevet en stigning i BMI i tiden efter den såkaldte ’obesogene transformation’.«
\ Læs også
Har ikke fundet begyndelsen endnu
Jeres data går kun tilbage til 1930’erne. Har I fundet den præcise begyndelse på den stigende overvægt?
»Det er ren spekulation, for vi har ikke data fra tidligere, men man kunne godt forestille sig, at det begyndte endnu tidligere,« svarer Thorkild Sørensen.
Stine Schramm er enig.
Hun tilføjer, at man har prøvet alt muligt for at finde årsagen til den stigende tendens, men uden at have opnået den fulde forståelse omkring den komplekse årsagssammenhæng.
Og derfor er forskning som denne vigtig, afslutter Thorkild Sørensen:
»Det er et globalt sundhedsproblem, og inden længe vil 1 milliard ud af verdens 8 milliarder mennesker være overvægtige - med øget risiko for sukkersyge, kræft og alle mulige andre sundhedsproblemer til følge. Og hvis vi skal komme det til livs, må vi finde årsagen, som vi tager et skridt mod her,« siger han.
