Den er god nok! Danskerne er lykkeligst på landet – men hvorfor egentlig?

»Hvis du skal cykle til Ringkøbing fra Skjern, tager det cirka 25 minutter. Men er det blæsevejr, tager det 50 minutter. Det kan du ikke gøre noget ved. Det er naturens vilkår.«

Sådan siger Stine Pilgaard, forfatteren bag den prisvindende roman ‘Meter i sekundet’, hvor et ungt par flytter fra storbyen til vestjyske Velling ved Ringkøbing, når hun bliver bedt om at at sætte ord på, hvad der gør landlivet lykkeligt.

Salgstalen, der måske lyder mærkelig, men faktisk har rod i forskningen (bare hæng på!), artikuleres på et syngende aarhusiansk til publikum i Dansk Arkitektur Centers (DAC) lokaler i hjertet af København.

Her har københavnerfestivalen ‘Golden Days’ valgt at sætte fokus på, om det virkelig kan passe, at man er lykkeligere på landet?

Det korte svar er: 'ja'. Det passer faktisk.

I 2022 indløb resultaterne fra et stort dansk forskningsprojekt, der netop undersøgte, om livskvaliteten - ifølge danskerne selv - var størst i byerne eller på landet. Svaret var ret klart:

82 procent af danskerne på landet oplevede en »høj livskvalitet«. Kun 74,7 procent af københavnerne synes selv, at deres livskvalitet er høj. Tallet for alle danskere var 76,8 procent, kan man læse i forskningsprojektet, der er støttet af Realdania.

Ergo er landboerne lykkeligst.

Den rådne banan punkteres

»Men kun marginalt,« indvender en af forskerne bag undersøgelsen, lektor Henrik Lauridsen Lolle, til Videnskab.dk i telefonen. Han anbefaler, at man læser konklusionen med en vis portion forsigtighed.

»Det er meget små forskelle, vi finder. Så frem for at svare entydigt ‘ja’ på, at folk er lykkeligere på landet, synes jeg, at det er bedre at fremhæve, at man i al fald ikke er mere livstilfreds i byen end på landet,« siger Henrik Lauridsen Lolle fra Aalborg Universitet:

»Det var undersøgelsens store overraskelse, fordi der i mange årtier har hersket en fortælling om, hvor forfærdeligt det står til på landet og i yderkanterne, hvor institutioner og butikker lukker, og husene er faldefærdige.«

»Hele fortællingen om den rådne banan (nedsættende betegnelse for udkantsdanmark, red.), punkterer vi i al fald,« lyder det fra Henrik Lauridsen Lolle, der også pointerer, at en europæisk værdiundersøgelse fra 2017 ikke fandt forskel på danskernes lykke på landet og i byen.

Landbefolkningen gør rent bord

Trods Henrik Lauridsen Lolles forsker-forsigtighed er resultaterne fra Realdania-undersøgelsen entydige.

Knap 40.000 danskere blev spurgt til, hvor tilfredse de var med en række forhold i deres liv; jobbet, familien, det sociale liv, økonomien, pendlingen, friheden, lykkefølelsen og så videre.

Kun i udbuddet af fritidsaktiviteter var byboerne mere tilfredse end landboerne. Ellers gjorde landbefolkningen rent bord og havde større tilfredshed i samtlige kategorier.

Generelt er folk lidt ældre på landet, og flere par bliver sammen. Begge ting forbindes med større tilfredshed. Omvendt er der større indkomster i byen, og der er færre kontanthjælpsmodtagere, hvilket også forbindes med større lykke.

Men selv når forskerne korrigerer den slags forskelle, ‘vinder’ landboerne stadig tilfredsheds-kampen. Ja, selv unge på landet er mere tilfredse og mindre stressede end unge i byerne.

Hvorfor?

Mindre stress og større mening

Det er det helt store spørgsmål, medgiver Henrik Lauridsen Lolle.

Sammen med sine kollegaer har han forsøgt at forstå mellemregningerne, der leder folk til at svare, at de er mere tilfredse. At lede efter et mønster.

»Vi har trukket en del mellemkommende faktorer ind i det store regnestykke. Ting som om man oplever stress, om man har tillid til naboerne, har et tilhørsforhold til lokalområdet, om man engagerer sig i foreningslivet,« forklarer Henrik Lauridsen Lolle.

»Vi kan se, at forskellen på tilfredshed mellem land og by muligvis kan forklares ved, at folk på landet er mindre stressede, man ser en større mening med livet, og man er mere tilfreds med familielivet,« fortsætter AAU-forskeren.

Egentlig er forklaringerne ikke så overraskende, for det er »jo noget, sociologer har talt om i årevis,« som Henrik Lauridsen Lolle siger.

Samme tendens i resten af Vesten

Samtidig er det lykkeligere landliv »slet ikke enestående for Danmark«, siger lektor Pia Heike Johansen, der forsker ved Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet.

»Vi ser det i alle vestlige lande, i Europa, Canada, USA, Australien, Sydafrika,« påpeger SDU-lektoren, der har været en del af samme forskningsprojekt som Henrik Lauridsen Lolle.

Mens de indledende undersøgelser har vist, at danskerne på landet oplever størst livskvalitet, har Pia Heike Johansen gennem et etnografisk arbejde undersøgt, hvad det er, danskerne sætter pris på ved at bo på landet.

Konkret gennem knap 2.000 telefoninterviews, feltarbejde i landsogne flere steder i Danmark og en række annoncer i lokalblade, hvor hun har bedt folk sende fotos og fortællinger om, hvordan glæden ved landlivet ser ud for dem. I alt modtog hun 267 af den slags 'postkort'.

»Der var ingen billeder af landbrug, gylletanke, solceller og vindmølleparker. Det er jo ret tankevækkende,« lyder det fra Pia Heike Johansen, inden hun udlægger sine fund.

‘Rytmen’ spiller ind

Først og fremmest finder Pia Heike Johansen, at begrebet ‘rytme’ spiller en særlig rolle for landboerne. Oplevelsen af en god rytme i hverdagen dækker over flere ting:

»Det handler ikke om, at familier på landet har mindre travlt,« indskyder Pia Heike Johansen, »folk på landet oplever også hverdagsjaget, ikke mindst på grund af lange afstand og meget transporttid.«

Men de har en anden opfattelse af tiden og hverdagen, forklarer lektoren:

»De har en oplevelse af at være mere i pagt med naturen og årstiden. På landet bor du tættere på naturen. Det leder til uforudsigelige afbræk, hvor du kan lade dig fascinere af landskabet eller dyrene: En ørn, der flyver hen over himlen, rådyrene i haven eller svalereden under tagudhænget,« siger Pia Heike Johansen og fortsætter:

»Men det handler også om, at du har en større grad af accept af bøvl. Afstande og vind og vejr har en stor betydning for hverdagen. Men der er ikke så meget at gøre ved det, så du bekymrer dig mindre om, at du har modvind, og at der er langt til købmanden.«

Og det lyder jo næsten som et ekko af Stine Pilgaards ord fra artiklens begyndelse.

På landet kan du ikke skjule dig

At naturen spiller en rolle for livsglæden på landet er næppe en stor overraskelse. Men Pia Heike Johansen nævner også andre - måske mere usynlige - faktorer.

På landet kan du i mindre grad gå i ét med andre flokdyr, som man gør det i storbyens anonyme masse. Det lyder måske skræmmende for inkarnerede storbyboere, der helst vil undgå nabokontakt og smalltalk i Nettos kassekø.

Men ifølge Pia Heike Johansen leder det til en sund konfrontation af, hvem du egentlig er:

»I byen vil du typisk omgås folk, som ligner dig selv, og du er vant til at underlægge dig en form for flokidentitet. På landet er den enkelte mere synlig. Du er nødt til at stå frem, som den du er. Det kan være udfordrende for mange. Men det kan også være en befrielse. Det handler nok meget om, hvor man er i livet.«

Men er der ikke netop en flokidentitet på landet, når ens identitet er bundet op på, at man bor samme sted?

»Det kan man sige. Men det er et mere broget fællesskab. Det, vi hører, er, at fællesskabet i mindre grad er bundet op på ens indkomst, arbejde og holdninger. På landet indgår du i højere grad i et fællesskab med folk, der har en anden politisk holdning eller andre værdier end dig selv. Det har en demokratisk værdi,« mener Pia Heike Johansen.

Vi skal ikke lave by på landet

Pia Heike Johansen nævner flere andre åbenlyse og mindre åbenlyse årsager til, at folk trives på landet: plads og albuerum, billigere boliger, muligheden for at sætte sit eget præg på hus og hjem.

Nu har det handlet meget om glæden ved at bo på landet. Er der nogle negative ting, der går igen?

»Det er ikke det, som jeg har undersøgt. Men man ser ofte, at yngre familier tager tilløb til at flytte på landet i flere år, og det er en stor og vigtig beslutning for dem. Hvis de store forventninger ikke helt matcher realiteterne, kan det være en slem skuffelse. Mange ting er for eksempel ude af ens kontrol på landet. Den lokale skole kan lukke, eller naboen vil plante solceller i hele landskabet. Så kan livskvaliteten godt komme under pres.«

Ifølge landdistriktsforskeren er den største trussel mod livskvaliteten på landet, når landkommuner i jagten på tilflyttere forsøger at efterabe byområderne:

»Vi skal ikke lave by på landet. Der er en tendens til, at mange af værdierne fra byerne spreder sig til landet, og det udhuler de landlige kvaliteter,« siger Pia Heike Johansen og opremser:

»Det drejer som, at lyset skal være tændt om natten, om skiltning og forklaringer på alt, hvad vi ser i naturen, apps og QR-koder på ting, der tvinger mobilen op af lommen. Det er en trussel mod det sanselige liv på landet.«

Landdistriktets lykkeparadoks

Tilbage på scenen hos DAC i København har Stine Lea Jacobi taget ordet. Hun er programchef hos Realdania, og hun fortæller, at undersøgelsen er udført for at kaste lys over det, hun kalder for »landdistriktets lykkeparadoks«.

I alle vestlige lande strømmer folk til byerne, men landbefolkningen vinder lykkemålingerne:

»Hvorfor strømmer folk til byen, hvis de er lykkeligst på landet?« spørger hun ud i publikum.

»Vi har ikke lavet undersøgelsen for at kåre en vinder. Vi har gjort det for at forstå nuancerne i, hvad der gør folk tilfredse med tilværelsen. Vi er jo et utroligt lille land, men somme tider fremstår forskellene mellem by land enormt store,« slutter Stine Lea Jacobi.