Børn får ikke lov til at komme ud i naturen som i ‘gamle dage’

At plaske med mudder, rode i jorden efter regnorme og klatre i træer.

Børn får i mindre og mindre grad lov til at gå på opdagelse i den beskidte natur eller at lege mere risikable lege.

Én af årsagerne ser ud til at være, at børnenes forældre og pædagoger bremser børnene i at udforske verden på denne måde.

Sådan konkluderer et nyt australsk studie, der netop er publiceret i tidsskriftet PLOS ONE.

Selvom Australien ligger på den anden side af jordkloden, er studiet »helt sikkert også relevant i en dansk sammenhæng«, påpeger Theresa Schilhab, der er dr. pæd. og lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse:

»Forskningen er væsentlig og interessant, fordi den viser, at det ikke er adgang til naturen, der er stopklodsen. Naturen bliver ikke brugt, selvom det findes lige rundt om hjørnet,« fortæller Theresa Schilhab.

Naturdannelsen er nedadgående

Forskningen minder Theresa Schilhab om et norsk studie fra 2016, der viser, at de fleste norske børn har under 500 meter til et grønt område. Alligevel bruger de ikke områderne.

Samme tendens ser vi i Danmark.

Forskningscentret Center for Børn og Natur konkluderede i en rapport fra 2021, at børns forståelse af naturen - deres såkaldte naturdannelse - er nedadgående.

Danske børn er desuden væsentligt mindre i naturen end deres bedsteforældre, konkluderede en undersøgelse fra Danmarks Naturfredningsforening i 2018.

Undersøgelsen viser dog også, at børn kommer mere ud i naturen med vuggestuen, børnehaven og skolen, end de gjorde tidligere. Så det er ikke der, at vi har et problem i Danmark.

»Problemet er, at børn kommer meget mindre ud på egen hånd uden voksenstyring end tidligere,« forklarer Theresa Schilhab, der leder forskningsprojektet Naturlig Teknik, hvor hun undersøger, hvordan børn og unge kan få flere naturoplevelser gennem teknologi:

»I dag ser vi naturen som et pædagogisk tilbud, der skal tilvælges, og hvor man altid skal ud at lære noget. Børn har i mindre grad et helt naturligt og hverdagsligt forhold til naturen,« tilføjer lektoren.

Naturen er sund

Meget forskning peger ellers på, at det er sundt for børn at være i naturen.

Center for Børn og Natur udgav i 2019 en forskningsoversigt, der viste, at nul til seks-årige børn, som møder naturen i daginstitutionerne, bliver både sundere og stærkere.

Fra 2000-2003 blev tre skoleklasser fra Rødkilde Skole i København undervist i skoven i en såkaldt naturklasse hver torsdag, mens forskere fulgte med og evaluerede på eksperimentet.

Projektet, der var det første af sin art, viste at det styrkede børnenes motivation for læring, ligesom at børnene fik pulsen op og bevægede sig mere, påpeger Theresa Schilhab.

Beskidt tøj er besværligt

Forældre og pædagoger er da også bevidste om fordelene ved at komme ud og lege i naturen, fortæller ph.d.-studerende Kylie Dankiw, der er det nye australske studiets førsteforfatter:

»Men på trods af de kendte effekter kan forældre og omsorgspersoner have svært ved at engagere børn i leg i naturen, især hvis aktiviteterne er rodede eller beskidte som vand- eller mudderleg eller anses for at være risikable såsom klatring,« konkluderer Kylie Dankiw, der forsker ved University of South Australia, i en pressemeddelelse.

I det australske studie har forskerne talt med 18 pædagoger og 13 forældre, der af forskerne kaldes børnenes ‘gatekeepere’ til naturen. Gatekeepere, fordi det i sidste ende er dem, der sætter grænsen for, hvor meget eller lidt børnene kan færdes i naturen.

Ifølge forskerne skyldes den manglende leg i naturen, at det tager meget tid at skifte alle ungernes beskidte tøj, og at forældrene har en forventning om, at deres børn er rene, når de bliver hentet.

Ingen ‘stranger danger’ i Danmark

Theresa Schilhab ser ikke helt den samme frygt for mudder på tøjet og børnenes sikkerhed blandt forældre og pædagoger i Danmark.

I Norden har vi ikke den samme ‘stranger danger’ - frygt for fremmede - som de har i andre lande, påpeger hun. Vi putter jo vores børn til lur i barnevognen i haven, gården og foran caféen uden at tænke over det.

»Hele forestillingen om, at naturen er farlig, er nok heller ikke lige så udbredt, som den er i Australien, hvor den frygt er mere berettiget. Det med, at vi gerne vil have rene børn hjem fra børnehaven, ser jeg heller ikke som en udbredt ting,« siger Theresa Schilhab.

Ikke alle børn er trygge i naturen

Til gengæld genkender Theresa Schilhab idéen om, at det er forbundet med en masse bøvl, når ungerne skal ud:

»Det er ressourcekrævende, fordi det stiller nogle andre krav, end børn og voksne i dag er vant til. Ikke alle børn er trygge ved at være i naturen. Det er mere uforudsigeligt, hvad der skal ske, og børnene skal håndtere, at de risikerer at få våde fødder eller fryser mere udenfor«.

Men det er kun ressourcekrævende, hvis man ikke er vant til det, påpeger hun:

»Så skal det lige læres. Når det først sidder på rygmarven, hvordan man håndterer udfordringerne, er det ikke særligt besværligt,« lyder det fra den danske forsker.

Skemalagt hverdag, computere og bekymrede forældre

Pointen leder Theresa Schilhab henimod en række andre årsager, der kan forklare, hvorfor naturen i højere grad er blevet fremmed for børn. Hun peger på mindst tre årsager:

Først og fremmest har familiestrukturen ændret sig, pointerer hun.

»Før i tiden var børn naturligt inddraget i opgaverne i hjemmet. I dag bliver børns liv skemalagt på en helt anden måde. Der er ikke meget plads til at gå på opdagelse i naturen uden noget større formål. De er i skole eller institution, skal dyrke fritidsinteresser, og så skal de have noget slap-af tid, hvor de kan sidde på computeren eller noget andet«.

Det leder til endnu en forklaring:

»Teknologien i form af computere og telefoner er helt sikkert også blevet en årsag til, at man ikke kommer ud,« siger Theresa Schilhab.

»Det sociale liv, de har, opstår omkring andre cirkler nu. Hvis kammeraterne ikke er derude, er naturen ikke så interessant, så man lokker børn ud med trampoliner og Pokemon Go. Men man er i langt mindre grad tvunget til at komme ud,« tilføjer hun.

Sidste forklaring kan kobles sammen med en tendens kaldet ‘overparenting’ - altså en ny form for overbeskyttende forældrerolle.

Selvom danske forældre ikke er mudder-forskrækkede eller frygter fremmede mennesker, kan de ikke løbe fra at være en del af en ny bølge af forældre, der vil kontrollere deres børns liv i hidtil uset grad, mener Theresa Schilhab.

»Problemet er så, at det, som naturen kan, det er netop at være et sted, som man kan undersøge uden begrænsninger og kontrol. Hvor man kan lege frit og lystbetonet - uden voksenopsyn.«

»I naturen må du gerne råbe højt sammen med dine kammerater. Pointen med at være i naturen er, at der ikke er en organiseret aktivitet, der dikterer, hvad du skal lave. Du skal selv undersøge og opdage, hvad du synes er interessant,« siger hun.

Forældre skal se indad

Hvordan får vi så børnene ud i naturen igen?

Ifølge Theresa Schilhab skal forældrene først og fremmest gribe i egen barm.

»Det australske studie understreger, hvor meget forældres indstilling påvirker børnene. Hvor stor en magt, de har. Forældrene er gatekeepers, som de skriver,« påpeger den danske forsker.

»Så hvis børn skal få mod på at gå ud og opdage naturen mere på egen hånd, skal det understøttes af forældrene. Hvis de ikke har forældre, der er åbne overfor naturen, bliver det svært for barnet selv at finde interesse i den,« fortæller hun.

Det betyder ikke, at du som forældre skal forvandle dig selv fuldstændig fra kontormus til trekking-freak. Små ting kan også gøre det.

»For eksempel handler det om, at du ikke bliver vred på børnene, hvis de har mudder på tøjet, når de har været ude at lege. Hvis du som forældre går meget op i det, så viser du, at det skal de ikke gøre igen,« lyder det fra Theresa Schilhab.

Hvis du bor i byen, behøver du heller ikke stresse ud i skoven eller på stranden flere gange om ugen for at opleve naturen.

»Naturen er alle steder i større eller mindre grad. Vi kan jo ikke holde den nede. Det kan være en mælkebøtte, der vokser op gennem asfalten. Det kan være en myre, der skal et sted hen. Det kan også være en naturoplevelse at kigge på et træ og opdage, hvem der bor i barken, eller mærke vejret i form af regn og rusk,« forklarer Theresa Schilhab.

»Så det handler egentlig mere om at gøre selv de bittesmå erfaringer med kryb og planter sjove og spændende, om at hjælpe med at lægge mærke til naturen omkring en og at udforske den uden et større formål,« slutter hun.