Forskere: Spredningen af COVID-19 kan næsten bremses gennem 8 ugers internationalt samarbejde

Hurtige og strenge indgreb rettet mod de mest centrale knudepunkter i det globale samfund.

Det mener professor Nils Chr. Stenseth ved Universitetet i Oslo (UiO) og en kinesisk forskergruppe, han har samarbejdet med, er helt afgørende for at standse spredningen af coronasmitten, som vi nu ser i Europa.

Forskerne har regnet sig frem til, at tiltagene, de foreslår, vil reducere den globale smittespredning med cirka 90 procent i løbet af blot 8 uger.

Kontroversielt forslag

»Det er helt klart kontroversielt,« indrømmer Nils Chr. Stenseth.

»Men vores studie viser altså, at globale pandemier langt fra er ukontrollerbare.«

»De kan slås ned i løbet af otte uger, forudsat at vi får gang i et internationalt samarbejde for at standse dem,« siger Nils Chr. Stenseth til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

Selv mener professoren, at Verdenssundhedsorganisationen, WHO, er det rette organ til at lede et sådant globalt samarbejde.

WHO bør bestemme

»I stedet for at hvert enkelt land bestemmer deres egen kontrolstrategi, så bør WHO bestemme, hvordan det skal gøres,« siger Nils Chr. Stenseth.

»Hvis tiltagene bliver gennemført kontrolleret og samtidigt over store dele af verden, er det muligt at reducere smittespredningen kraftigt på blot et par måneder. Meget handler om en kraftig reduktion af internationale flyvninger mellem de største lufthavne i verden.«

»Hvis man derimod iværksætter forskellige tiltag i de forskellige lande, så vil der altid være steder i verden, hvor virussen florerer i befolkningen. Og så får vi ikke global kontrol.«

Bag studiet ligger der beregninger og modelleringer udført af forskere ved Tsinghua Universitetet i Beijing.

Ruiyun Li, som er hovedforskeren bag studiet, kommer snart til Oslo for at deltage i, hvad Nils Chr. Stenseth håber, vil blive et drømmehold af internationale coronaforskere, som han og UiO har modtaget midler til fra Norges forskningsråd.

Her vil Ruiyun Li fortsætte sit arbejde.

Den optimale løsning

Forskerne har lavet flere simuleringer af smittespredningen.

Sådan kan de se, hvor vigtigt det er først at gennemføre omfattende tiltag tætbefolkede steder, hvor mange mennesker rejser til og fra. 'Global Hubs' kalder forskere disse knudepunkter for international kommunikation.

Forskerne har også sammenlignet både milde, moderate og strenge tiltag, der strækker sig over tidsrum på alt fra 2 til 12 uger.

Sådan fandt de, at strenge tiltag i otte uger er det optimale.

Ifølge forskerne er det så muligt at opnå en reduktion i antallet af coronasmittede på omkring 90 procent 46 forskellige steder i verden.

Strenge tiltag i Kina

Nils Chr. Stenseth er udmærket klar over, at forslaget er kontroversielt. Han kan også godt se, at der er tale om tiltag, der vil være lettere at gennemføre i lande med en styreform, som man har i Kina.

Kina indførte blandt andet langt strengere tiltag ved indrejse end både Norge og en række andre lande. Personer, der ankommer til landet, bliver placeret i tvungen karantæne på et hotelværelse i 14 dage.

Ifølge New York Times vil Kina fra næste lørdag indføre endnu strengere tiltag; så skal personer, der kommer til landet, fremlægge bevis for, at de har taget to forskellige prøver i de seneste 48 timer, som begge skal godkendes af en kinesisk ambassade eller konsulat.

Professor Nils Chr. Stenseth påpeger, at de kinesiske tiltag står i skarp kontrast til, da Norge i efteråret overlod det til polske arbejdere, der kom til landet via Torp Lufthavn i Sandefjord, selv at beslutte, om de ville blive COVID-19-testet eller ej.

Kun 30 procent af passagererne, der kom til Torp, lod sig teste ved ankomsten. I slutningen af ​​oktober havde den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet (FHI) sporet smitte tilbage til passagerer, der havde været ombord på 45 forskellige fly fra Polen på bare tre uger, ifølge NRK.

»Vi kan kontrollere virussen«

»Vi kan ikke udrydde coronavirussen. Men vi kan kontrollere den, så vi holder smittebølgerne nede,« siger Nils Chr. Stenseth.

De tiltag, som forskerne foreslår, er altså både omfattende og indgribende for mange mennesker.

Samtidig påpeger forskerne, at hvis vi iværksætter tilsvarende koordinerede tiltag på globalt plan, kan vi slå smitten ned meget hurtigere.

På lidt længere sigt vil de sociale og økonomiske konsekvenser for samfundet og ikke mindst for sundhedsvæsenet være meget mindre, påpeger forskerne.

Kan det gennemføres?

Forskning.no har bedt to epidemiologer om at kommentere det kontroversielle forslag.

»Jeg er enig med Stenseth i, at det akademisk set er en reel løsning, men jeg er meget usikker på, hvor gennemførligt det er,« siger professor Jörn Klein ved Universitetet i Sørøst-Norge.

Jörn Klein tror ikke, at det er muligt at få politisk gennemslag for at føre Nils Chr. Stenseths og de kinesiske forskeres forslag ud i virkeligheden, som situationen ser ud i dag. Men han udelukker ikke, at det kan være vejen frem ved fremtidige pandemier.

Samtidig minder epidemiologen om, at SARS-CoV-2 bare er endnu en dødbringende tilføjelse på den lange liste af mikrobielle trusler rettet mod os.

»Virussen tvinger os til at tilpasse, reagere og revurdere vores forhold til den naturlige verden,« siger han. Det handler om vores samspil både med hinanden og med naturen.

Hurtige tiltag er effektive

Ørjan Olsvik, professor ved UIT Norges arktiske universitet i Tromsø, har arbejdet med smitteudbrud på nationalt og internationalt plan i de fleste verdensdele.

Ligesom Jörn Klein er Ørjan Olsvik grundlæggende positiv indstillet overfor Nils Chr. Stenseth, selvom han også sætter spørgsmålstegn ved, om det er muligt.

»Landene har forskellige interesse i at deltage, både hvad angår økonomi, politik og måske religion. Forskellige tiltag mod coronavirus i forskellige lande betyder, at vi kan ende med store huller. Systemer med huller kan give os falske forhåbninger.«

»Et andet centralt spørgsmål vil være, om det er muligt at kontrollere spredningen af ​​COVID-19 ved at fjerne knudepunkterne, hvor folk mødes globalt.«

»De fleste bybrande kan slukkes med et glas vand«

Ørjan Olsvik fortæller forskning.no, at han gerne vil deltage i diskussioner, om hvordan en strategi, som Stenseth og kolleger foreslår, rent praktisk kan implementeres.

»Professor Stenseth er en meget dygtig og respekteret forsker indenfor sit fagfelt. Han og hans studerende har også arbejdet i feltet, blandt andet i Afrika. Stenseth har derfor stor ekspertise indenfor epidemiologiske spørgsmål, især hvor dyr er involveret,« siger Ørjan Olsvik.

Ørjan Olsvik har også selv mange års erfaring fra sit arbejde i felten, blandt andet med kolera og ebola-smitte.

Han har flere gange set, hvor effektivt det kan være med lokale og specifikke smitteværnstiltag, hvis de hurtigt kommer på plads. Hans motto er: »De fleste bybrande kan slukkes med et glas vand, hvis du er på rette sted på det rigtige tidspunkt.«

Vil 2,2 millioner nordmænd blive smittet?

I Norge publicerede Folkehelseinstituttet (FHI) for få dage siden en rapport med tre forskellige scenarier for coronaudviklingen.

I det mest dystre scenarie spår FHI, at vi risikerer at opleve flere nye smittebølger, og at mere end 68.000 personer vil havne på hospitalet inden år 2022.

I dette scenarie varsler FHI også, at 2,2 millioner nordmænd risikerer at blive smittet med coronavirus.

Sundhedsminister Bent Høie (H) sagde i forbindelse med præsentationen af rapporten, at en sådan udvikling vil ‘tvinge sundhedsvæsenet i knæ’.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.