Hvor farlige er flåter for hunde og katte?

»Der er stadig meget, vi ikke ved om, hvor mange dyr der udvikler sygdom efter et flåtbid,« fortæller flåtforsker Vivian Kjelland.

Men forskeren ved Universitetet i Agder ved dog én ting med stor sikkerhed: Rigtig mange hunde i Norge har påviselige antistoffer mod flåtbårne virus og bakterier i blodet. Også danske hunde har udviklet antistoffer - se mere i faktaboksen længere nede.

Disse antistoffer afslører, at hundene har været smittet med flåtbårne sygdomme.

Næsten 4 ud af 10 havde antistoffer i blodet

I et helt nyt norsk studie af 433 hunde fra det meste af landet fandt Vivian Kjelland og hendes kolleger, at 38 procent af disse kæledyr havde antistoffer i blodet mod mindst én flåtbåren sygdom.

• Forskerne fandt antistoffer mod Borrelia-bakterier, som kan forårsage sygdommen borreliose, hos 20 procent af hundene.
• I alt 19 procent havde antistoffer mod TBE-virus, som kan give hjernesygdommen TBE (tick-borne encephalitis – på dansk: flåtbåren hjernebetændelse).
• I alt 11 procent havde antistoffer mod Anaplasma-bakterier, som kan forårsage sygdommen anaplasmose.

At dyrene har antistoffer mod en flåtbåren sygdom i blodet, betyder dog ikke nødvendigvis, at de har udviklet sygdommen.

I de fleste tilfælde har dyrets eget immunforsvar sandsynligvis bekæmpet infektionen, inden sygdommen nåede at udvikle sig.

Kan blive meget syge

»Forbavsende mange hunde i Norge har antistoffer i kroppen, som viser, at de har haft flåtbid, der har ført til smitte med flåtbårne mikroorganismer, siger Vivian Kjelland.

Tidligere har man antaget, at hunde og katte sjældent bliver alvorligt syge efter smitte fra flåter.

»Men vi ved, at nogle hunde kan blive meget syge af flåtbårne sygdomme. I nogle tilfælde får infektionen dødelig udgang.«

»Vi ved også, at både hunde og katte ofte forsøger at skjule symptomer på sygdom. Derfor er det ikke altid let at opdage,« siger Vivian Kjelland.

Borreliose og TBE er ikke den største trussel for dyr

Sygdommene borreliose (Lyme-borreliose) og TBE er de to vigtigste flåtbårne trusler mod mennesker i Norge og Danmark.

For dyr er det derimod sygdommen anaplasmose, som er den største trussel, flåter bringer med sig.

»Når det er sagt, er det vigtigt at være opmærksom på, at både Borrelia- og TBE-infektioner i nogle tilfælde kan medføre meget alvorlig sygdom hos vores kæledyr.«

Anaplasmose er farligst for dyr

Anaplasmose er en langt mere almindelig flåtbåren sygdom hos dyr end borreliose og TBE.

Det er velkendt, at især får bliver hårdt ramt, men også dyr som hunde og heste kan udvikle symptomer.

Hunde, der får anaplasmose, kan blive ramt af feber, sløvhed og halthed.

Mange katte bliver også smittet med anaplasma-bakterien. Kun nogle få af dem udvikler dog sygdommen anaplasmose.

Både dyr og mennesker bliver som regel raske af anaplasmose ved behandling med antibiotika.

»Anaplasma-bakterien inficerer de hvide blodlegemer, som er vigtige for immunforsvaret. Når de hvide blodlegemer bliver inficeret, svækkes immunforsvaret, hvilket kan gøre dyrene meget syge,« fortæller Vivian Kjelland.

Anaplasma rammer ofte får

Får er meget udsatte for Anaplasma-bakterien.

Mange fåreavlere har gennem årene frygtet en sygdom, som på norsk kaldes 'sjodogg'. Bakterien kan også inficere mennesker, hvor den medfører sygdommen 'human granulocytær anaplasmose'.

Navnet stammer fra ordet 'sjødogg' (havgus), fordi man langs kysten tidligere troede, at fårene blev syge af den fugtige havluft, som drev ind over land. Men sygdommen er i virkeligheden anaplasmose, som overføres af flåter.

Også elge i Norge kan udvikle sygdom ved infektion med anaplasma. Der er mistanke om, at det kan være en medvirkende årsag til tilbagegangen i elgbestanden.

Flåtmiddel kan blive nødvendigt hele året

»Her på Sørlandet, hvor jeg bor, er der mange flåter lige nu,« fortæller Vivian Kjelland.

»Men ejere af hunde og katte er blevet meget dygtige til at behandle deres kæledyr med flåtmidler,« tilføjer forskeren.

• Nogle typer flåtmidler gør, at flåten ikke har lyst til at sætte sig i pelsen.
• Andre midler får flåten til at dø, hvis den begynder at suge blod.

En dyrlæge kan rådgive dig om, hvilket flåtmiddel der er bedst til dit kæledyr.

Flåtforskeren anbefaler, at du dagligt tjekker dine kæledyr for flåter. Det bør du gøre hele året, undtagen når der er frostgrader og/eller sne.

»På sigt kan det blive aktuelt at give hunde og katte flåtmiddel hele året rundt.«

Tænk også på, at hunde og katte kan bringe flåter med ind i hjemmet. Flåten kan vandre rundt i pelsen i timevis, ofte på jagt efter en anden flåt at parre sig med, før den bider sig fast.«

Mens du leger med hunden, eller katten hygger sig på dit skød, kan flåten kravle over på dig.

Forskelle mellem hunderacer

Vivian Kjelland fortæller, at forskerne nu mistænker, at forskellige hunde- og katteracer har forskellig sårbarhed over for flåtbårne sygdomme.

»Det ved vi foreløbig meget lidt om.«

»Men vi ser for eksempel, at nogle hunderacer kan være mere udsatte for TBE end andre.«

Drop dyr test af dit kæledyr

Et tip fra den norske flåtforsker er, at du med fordel kan undlade de test af hunde og katte for flåtbårne sygdomme, som er blevet stadigt mere almindelige.

Disse tests hos dyrlægen kan nemlig kun påvise antistoffer i blodet. De siger ikke noget om, hvorvidt dit dyr faktisk er eller har været sygt.

»Nu ved vi jo, at rigtig mange hunde og sandsynligvis også katte har antistoffer mod flåtbårne sygdomme i blodet.«

»Derfor mener jeg, at man godt kan spare sig denne forholdsvis dyre test.«

Se på dyrets almene tilstand

Se i stedet på dyrets generelle trivsel og almene tilstand, anbefaler Vivian Kjelland.

»Hvis dyret er blevet bidt af en flåt, men ellers lader til at have det godt, er der sandsynligvis ingen grund til bekymring.«

»Men hvis dit kæledyr har feber, nedsat appetit eller andre symptomer, og du ved, at det for nylig har haft et flåtbid, bør du nævne det for dyrlægen.«

Flåter kan lure i græsplænen

Et sidste råd fra flåtforskeren handler om, at hunde og katte også kan få flåter på en helt almindelig græsplæne.

Sangdroslen, som du ser hoppe rundt på plænen, og de små fugle ved fuglebrættet kan nemlig bringe mange flåter med sig, for fugle er gode værter for flåter.

Når flåten har suget sig mæt, slipper den fuglen og falder ned på jorden – ofte på din græsplæne.

Her udvikler den sig til næste stadie og er klar til sit næste blodmåltid.

Fugle smitter flåter

Det er også kendt, at mange fuglearter kan smitte flåten med en variant af Borrelia-bakterien (Borrelia garinii), mens flåten suger blod.

Denne bakterie kan forårsage neuroborreliose, som blandt andet kan medføre ensidig ansigtslammelse og udstrålende smerter i arme og ben.

»Sørger du for at holde plænen kortklippet hele sommeren, vil flåterne trives dårligere i græsset. Flåter er afhængige af høj luftfugtighed i deres omgivelser for at overleve.«

»Hvis plænen tørrer ud om sommeren, bliver den et endnu mindre egnet levested for flåterne.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.