Ligesom frisk fisk er vacciner letfordærvelige produkter, der skal opbevares koldt ved specifikke temperaturer.
Størstedelen af COVID-19-vaccinerne under udvikling – som Moderna- og Pfizer-vaccinerne – er nye RNA-baserede vacciner.
Hvis de bliver for varme eller for kolde, bliver de hurtigt fordærvet. Og ligesom fisk skal en fordærvet vaccine kasseres.
Så hvordan sikrer producenter og sundhedsmyndighederne, at vaccinerne når frem?
Svaret er vaccinernes såkaldte ‘kølekæde’.
Vaccinernes kølekæde
Vaccinernes kølekæde er en forsyningskæde, der sikrer, at vaccinerne bliver opbevaret ved kontrollerede temperaturer, lige fra det øjeblik, de bliver produceret, frem til det sundhedsfaglige personale giver vaccinen til patienten.
Verden over vil milliardvis af personer få brug for en coronavirus-vaccine – og potentielt to doser.
Det enorme vaccinetiltag kommer til at kræve en hidtil uset kompleks vaccinekølekæde. Den nuværende kølekæde kan ikke klare opgaven, og det bliver ikke let at udvide forsyningskæden.
Problemer med logistikken = vaccinespild
De fleste vacciner skal opbevares i temperaturinterval på mellem 2 grader celcius og 8 grader celcius, men visse af de førende COVID-19-vacciner skal opbevares ved langt koldere temperaturer.
Modernas vaccine skal opbevares ved minus 20 grader celcius, og Pfizers vaccinekandidat skal opbevares ved minus 70 grader celcius. Det bliver ikke let at sikre disse temperaturer nøjagtigt.
Et studie fra 2019 estimerer, at 25 procent af alle vacciner er beskadigede, når de når frem til deres destination.
Hvis en vaccine bliver eksponeret for temperaturer udenfor deres temperaturinterval, og det bliver opdaget, bliver vaccinerne altid smidt ud.
Meget sjældent, at temperaturfejl bliver overset
Det er meget sjældent, at temperaturfejl bliver overset, og at en beskadiget vaccine bliver administreret.
Forskning viser, at beskadigede vacciner ikke medfører bivirkninger, men en beskadiget vaccine leverer mindre beskyttelse, så patienten skal muligvis vaccineres igen.
Temperaturfejl sker for det meste som følge af uhensigtsmæssige forsendelsesprocedurer i kølekæden, og fejlene anslås at koste 34,1 milliarder dollars (cirka 215 milliarder kroner, red.) om året.
Dette høje tal tager end ikke højde for omkostningerne (fysiske og økonomiske) af sygdom, som kunne være afværget, hvis vaccinerne nåede ubeskadigede frem til tiden.
Brug for mellem 12 til 15 milliarder COVID-19-vacciner
Jeg forsker i driftsledelse med fokus på letfordærvelige produkters forsyningskæder i medicinalindustrien, samt hvordan det relaterer til produktkvaliteten.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Der bliver brug for mange milliarder vacciner for at bremse pandemien, og et stort vaccinespild vil resultere i et enormt økonomisk tab, lange ventetider på vaccine samt en længere global nedlukning.
Eksperterne estimerer, at der bliver brug for mellem 12 til 15 milliarder COVID-19-vacciner på verdensplan.
Pt. kan verden distribuere 6,4 milliarder influenzavacciner
I øjeblikket kan vi på verdensplan producere og distribuere 6,4 milliarder influenzavacciner om året.
I 2021 forventer eksperterne, at medicinalvirksomhederne vil producere omkring 9 milliarder COVID-19-vacciner.
Kølekæden skal håndtere denne enorme stigning såvel som alle de vacciner, der allerede bliver distribueret hvert år. Kølekæden har brug for infrastruktur i form af fly, lastbiler og kølelagere.
Måden, infrastrukturen bliver koblet sammen og brugt, afhænger af placeringen af vaccinen samt efterspørgslen.
Coronavacciner er en værdifuld og tidsfølsom last
Når en COVID-19-vaccine er produceret, vil den sandsynligvis straks blive transporteret med lastbil til nærmeste hensigtsmæssige lufthavn.
Fordi COVID-19-vaccinen er så værdifuld og tidsfølsom, vil den sandsynligvis blive sendt via lufttransport verden over.
Derefter vil vaccinerne blive fragtet med lastbil til hensigtsmæssige lageropbevaringsfaciliteter før videre transport til distributionsfaciliteter.
Nogle af vaccinerne vil blive sendt direkte fra lageret til læger, hospitaler og klinikker, hvor vaccinationerne vil blive givet.
Sådan kan virksomheder og myndigheder hjælpe
Så hvordan kan virksomhederne, sundhedsagenturer og sundhedsmyndighederne hjælpe med at udvide kølekæden?
Første skridt vil være at identificere, hvor vaccinerne vil blive produceret.
Medicinalvirksomhederne vil få brug for lastbiler og fly til indlands- samt udlandsdistribution.
Der er desuden stor usikkerhed omkring, hvilken COVID-19-vaccine vil blive godkendt først. De forskellige vacciner stiller forskellige temperaturkrav samt krav til håndteringsprocedurerne.
Oplæring af alle i transportkæden bliver en stor udfordring
Derfor bliver også en stor udfordring at oplære personalet i kølekædens forskellige led i, hvordan de skal håndtere hver vaccine.
Vi skal også forholde os til, hvor ofte de forskellige distributionssteder skal have leveringer. Det vil afhænge af kølekapaciteten, personaleressourcer, lokationerne, hvor vaccinen bliver administreret, samt mange andre faktorer som vaccinens holdbarhed.
Sidst, men ikke mindst, skal vi også forholde os til, hvordan vi udvider selve fragt-, distributions- og opbevaringskapaciteten.
En fryser i en restaurant, som typisk har et temperaturinterval på mellem minus 15 og minus 24 grader celcius, kan ganske enkelt ikke nå ned på den temperatur, som Pfizer-vaccinen kræver.
Bliver nødvendigt med specialudstyr
Det bliver nødvendigt med specialudstyr.
Store logistikvirksomheder, som UPS og DHL, investerer allerede i dag i nye lagerfaciliteter til kølekædestyring.
UPS opfører fryseanlæg med 600 frysere, der kan nå minus 80 grader celsius nær deres hub i Louisville, Kentucky og Holland. Hver fryser, som kan rumme 48.000 glas med vaccine, kan let opbevare enten Pfizer-vaccinen eller Moderna-vaccinen ved de påkrævede lave temperaturer.
Mange steder er det ikke muligt at installere frysere, der kan nå de lave temperaturer, som Pfizer-vaccinen kræver. Derfor er det vigtigt, at man igangsætter processer, der kan sikre, at disse lokationer kan modtage en stabil forsyning af vaccinen.
Lufthavne og logistikvirksomheder vurderer i øjeblikket, om de kan imødekomme dette behov, og vi afventer stadig resultaterne.
Utallige problemer kan opstå i transportkæden
Her har jeg blot skitseret nogle af de største problemer og mulige løsninger, men utallige andre scenarier kan opstå.
Hvis eksempelvis den amerikanske regering bliver involveret i distributionen, er der en mulighed for, at militæret transporterer vaccinerne.
Konstant forsyning af elektricitet bliver også afgørende. I regioner, hvor risikoen for brand fører til strømafbrydelser, eller i udviklingslande, hvor elektricitetsnettet ikke er så pålideligt, kan tusinder af vacciner gå tabt, hvis strømmen svigter.
Det forventes også, at kun visse lufthavne, der er certificeret til håndtering af lægemidler, vil være i stand til at acceptere en så værdifuld, letfordærvelig last, så der kan let opstå flaskehalse.
Kan flyselskaberne levere nok fly?
Og endelig er det muligt, at flyselskaberne, som er blevet tvunget i knæ af pandemien, måske ikke er leveringsdygtige i nok aktive fly til at imødekomme efterspørgslen på forsendelse af vaccinerne.
Hver eneste vaccine kan redde et liv og bringe verden tættere på normaliteten, men det bliver ikke let at få vaccinerne ud til de steder, hvor der er brug for dem.
Ved at forberede og styrke kølekæden kan vi sikre, at vacciner ikke går til spilde, samt hjælpe verden med at komme hurtigere igennem denne pandemi.
Anna Nagurney hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
