Forskere har målt overdødelighed: 28 millioner leveår gik tabt i 2020, men Danmark gik fri
Nyt studie har målt overdødeligheden i tabte leveår i 37 lande under corona-pandemiens første år.

Forskere fra Oxford University har set på, hvor mange tabte leveår -‘Years of life lost’ - 37 lande har mistet i 2020. Når man ser på tabte leveår, vil et ungt menneskes liv, der måske har 70 forventede leveår tilbage, bidrage med flere år i statistikken end et ældre menneskes liv. (Foto: Shutterstock)

Forskere fra Oxford University har set på, hvor mange tabte leveår -‘Years of life lost’ - 37 lande har mistet i 2020. Når man ser på tabte leveår, vil et ungt menneskes liv, der måske har 70 forventede leveår tilbage, bidrage med flere år i statistikken end et ældre menneskes liv. (Foto: Shutterstock)

Mere end 28 millioner leveår blandt befolkningen i 31 lande er tabt i år 2020, mens landene har bokset med corona-pandemien.

Det konkluderer et nyt studie i tidsskriftet BMJ, der også kommer frem til, at Danmark - samt fem andre lande - ikke har oplevet forhøjet dødelighed i pandemi-året.

I studiet har forskerne undersøgt overdødeligheden i 37 høj- og indkomstlande, som de kunne få gode og sammenlignelige data fra: 

Studiet bygger videre på et tidligere studie, som samme forskergruppe udgav i maj i år. Dengang konkluderede de ligeledes, at Danmark, Norge og New Zealand var de eneste af 29 lande, hvor antallet af døde i 2020 ikke var højere end i de forrige år uden corona.

I grafikken herunder kan du se tal fra BMJ-studiet om, hvor høj overdødeligheden har været i forskellige lande. Ved at trykke på pilen kan du dykke yderligere ned i detaljer om, hvilke dele af befolkningerne der har været hårdest ramt.

 

Dødelighed ser værre ud i USA end ved første øjekast

I det nye studie har forskerne set på, hvor mange tabte leveår - ‘Years of life lost’, som forskerne kalder det - hver af de undersøgte lande har mistet i 2020. Tidligere har de set på overdødeligheden gennem, hvor mange flere dødsfald, der er sket som følge af COVID-19. 

Når man ser på tabte leveår, vil et ungt menneskes liv, der måske har 70 forventede leveår tilbage, bidrage med flere år i statistikken end et ældre menneskes liv - læs mere om, hvordan man gør det op i faktaboksen.  

Hvordan måler man tabte leveår?

Forskerne bruger Verdenssundhedsorganisationen (WHO) mål for, hvor langt et liv i gennemsnit er. 

I 2019 var gennemsnitslevealderen eksempelvis 73,4 år. 

Det vil sige, at hvis en dansk borger på 23,4 år døde i 2020 ville det bidrage til en overdødelighed på 50 tabte leveår i Danmark. Hvis en dansk borger dør i en alder af 72,4 år, vil det bidrage til 1 tabt leveår i statistikken. 

Dermed får forskerne et nyt indblik i mange landes dødelighed under corona-pandemien, forklarer hovedforfatteren bag det nye studie Nazrul Islam, der forsker i epidemiologi og biostatistik ved Oxford University:

»I vores tidligere studie kom vi eksempelvis frem til, at overdødeligheden i USA og Spanien var meget ens - henholdsvis 161 og 160 per 100.000 indbygger.« 

»Men dette studie viser, at det antal leveår, som de to lande mistede per 100.000 indbyggere, var 1,8 gange højere i USA end i Spanien. Det viser, at USA har tabt en markant større del af deres yngre befolkning end Spanien,« skriver Nazrul Islam i en mail til Videnskab.dk.

Mismatchet mellem forskernes tidligere undersøgelse af overdødeligheden i dødsfald sammenlignet med overdødeligheden i tabte leveår kom bag forskerholdet, forklarer Nazrul Islam:

»Vi forventede nogle forskelle, men ikke at de var så store, som vi observerede. Derfor lavede vi nogle yderligere undersøgelse, der afslørede, at død i en ung alder bidrog en hel del til overdødeligheden i USA.«

Det er især i USA, at corona-konsekvenserne ser værre ud i det nye studie end ved første øjekast.

Men forskerne har også set nærmere på russiske dødstal, hvis dødstal gennem corona-året ikke tidligere er blevet undersøgt i så vid udstrækning. Rusland topper listen, når man ser på tabte leveår i 2020. 

At se på tabte leveår frem for antal døde er et velkendt redskab blandt økonomer. Mange tabte leveår blandt unge vil som udgangspunkt nemlig være dårligt for økonomien.

Studie kan ikke ses som bevis for gode corona-restriktioner

Det er selvsagt en god nyhed for Danmark, at dødeligheden herhjemme ikke har været større under et år med corona-pandemi. Men det betyder ikke, at vi kan kåre os selv som et af de lande med én af de bedste corona-strategier.

Selvom studiet giver indblik i overdødeligheden i et på alle måder uvant pandemi-år, kan studiet isoleret set ikke fortælle, om overdødeligheden i de forskellige lande skyldes, at nogle har tacklet den dødelige coronavirus bedre end andre, forklarer biostatistiker Claus Thorn Ekstrøm, der ikke har været involveret i det nye studie:

»Det er nærliggende at læse studiet som, at de lande, der ikke har haft en overdødelighed i 2020 - herunder Danmark, kan takke corona-restriktionerne og pandemi-håndteringen, der har haft en positiv effekt,« siger Claus Thorn Ekstrøm, professor på Københavns Universitet.

»Men at strategien er årsag, kan vi ikke med sikkerhed sige ud fra studiet. Vi kan kun læse, om der har været en overdødelighed i de pågældende lande sammenlignet med tidligere år. De fortæller i princippet ikke noget om, hvorvidt det er corona eller et stort utænkeligt uheld, der har været skyld i de mange tabte leveår,« tilføjer han. 

Claus Thorn Ekstrøm har sammen med sin kollega Esben Budtz-Jørgensen, der også er professor i biostatistik ved Københavns Universitet, læst det nye studie for Videnskab.dk.

Nazrul Islam er også forsigtig med at konkludere på, hvorvidt det eksempelvis er den danske corona-strategi, der har holdt den danske overdødelighed på det forventede under pandemi-året, mens 31 andre af de undersøgte lande har overskredet den forventede overdødelighed.

Han anerkender dog, at corona-håndtering må have spillet en rolle i et år med en usædvanlig pandemi:

»Hvordan folk har ageret på corona-strategierne i de forskellige lande må have haft indvirkning på de ændringer, vi har observeret. Det er dog svært at vælge én politisk intervention ud frem for en anden og sige, at den har haft et markant bidrag,« skriver Nazrul Islam til Videnskab.dk.

Flere mandlige leveår end kvindelige leveår er tabt i 2020

Forskerne bag det nye studie har desuden brudt deres tal ned på køn, og her finder de også, at det især mænds leveår, der er kraftigt barberet ned i de undersøgte befolkninger. 

Det er ikke videre overraskende, da flertallet af ofre gennem hele pandemien har været mænd. 

I Danmark udgør mænd eksempelvis 54 procent af de døde, mens kvinder udgør 46 procent af de døde ifølge tal fra Statens Serum Institut.

Ingen endelige svar endnu

Alt i alt er det også for tidligt - her 18 måneder efter Danmark lukkede ned - at gøre boet op for corona-pandemien. 

»Enhver pandemi har korttids- og langtidseffekter. Vi ser eksempelvis stadig mange studier om Den Spanske Syge (der fandt sted fra 1918 til 1920, red.). Så vi har brug for mere tid, før vi præcist kan forstå pandemiens endelige byrde,« forklarer Nazrul Islam.

»Til gengæld har vi (forskere, red.) produceret mere evidens på kortere tid om denne pandemi end nogen andre pandemier tidligere,« tilføjer Oxford-forskeren, der mener, at det vil tage årtier, før vi har en fuld forståelse af pandemien.

Influenzasæsonen var aflyst i 2020 

Der er dog én vigtig pointe at have i baghovedet: 

I 2020 havde Danmark nærmest ingen influenzasæson. Det har haft stor betydning for overdødeligheden i 2020. 

»Vi har klaret os bedre på influenza-kontoen og dårligere på den helt nye COVID-19-konto, så det giver god mening, at de to ting udlignes, og vores overdødelighed er gået i nul,« forklarer Claus Thorn Ekstrøm.

Statens Serum Institut (SSI) holder løbende øge med influenzasmitten i Danmark gennem overvågningsprøver. Som du kan se på den mørkeblå streg i bunden af grafen, var der så godt som ingen influenza-tilfælde i Danmark gennem vinteren. (Graf: SSI)

Spørgsmålet er så, om den genkommende influenzavirus vil høste mange flere liv under vinteren i år og de mange kommende år. 

»Når der næsten ikke har været nogen influenza-dødsfald i 2020, kan tallet jo kun gå op i de næste år. Men at vurdere om det skaber yderligere overdødelighed, vil være ren spekulation fra min side. Man kan sige, at det er den samme gruppe - de ældre og sårbare - der dør af COVID-19 og influenza,« siger Claus Thorn Ekstrøm.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.