Hvorfor valgte Sverige en mere dødelig corona-strategi end Danmark og Norge?

Sverige ville vise verden en mere menneskelig vej gennem den globale pandemi.

For nogle er det blevet et tragisk eksempel på, hvor galt det kan gå i et samfund.

Men meningerne er delte.

Videnskab.dk‘s norske søstersite, forskning.no, har talt med tre forskere og en svensk journalist om, hvorfor Sverige valgte en anden strategi end sine nordiske naboer.

I artiklen her møder du de fire kilder én efter én om deres oplevelser med den svenske corona-håndtering og deres vurdering af, hvad der har ført til Sveriges unikke tilgang.

De beskriver en svensk offentlighed, der længe støttede op om, at Sverige skulle gå sine egne veje under pandemien.

En vej, hvor eksperterne måtte beslutte, og politikerne trak sig tilbage. Hvor man gik uden mundbind, og der var langt mellem håndspritdispenserne.

Og de, der råbte vagt i gevær, blev stemplet som forrædere. Tragedien er blevet stadig tydeligere.

»De fleste af os synes stadig, det har været den rette vej. Men de fleste mener nok også, at det er forbandet, at så mange mennesker dør,« siger Åsa Linderborg.

Landet uden mundbind

Lige før jul var forskning.no’s to journalister i Göteborg og i Trollhättan; en stor og en lille svensk by.

Dengang var den anden coronabølge under opsejling, og smittetallene i Sverige steg med stor hastighed. Begge journalister gik med mundbind. Vi oplevede, at folk så lidt underligt på os. Flere svenskere holdt ekstra afstand for sikkerheds skyld.

Ole Petter Ottersen har oplevet det samme på sine rejser mellem Oslo og Stockholm. Han er rektor for det medicinske universitet, Karolinska Institutet, som er Sveriges største center for medicinsk uddannelse og forskning med 30 procent af den medicinske uddannelse og 40 procent af den medicinske forskning i landet.

Han rejste fra Norge med mundbind og håndsprit overalt til et helt anderledes Sverige.

Ved Norrland Universitetshospital i Umeå siger virusforsker Fredrik Elgh, at han i løbet af sidste år meget ofte var den eneste, der havde mundbind på uden for operationsstuerne. Først for ganske nylig blev mundbind obligatorisk for første gang på hospitalet.

Men vi begynder denne fortælling med at høre fra Norges svar på Søren Brostrøm.

Samme dødstal i Norge og Sverige?

Frode Forland er leder af det norske Folkehelseinstituttet (FHI), der svarer til Sundhedsstyrelsen i Danmark.

Han kender den svenske statsepidemiolog, Anders Tegnell, og hans forgænger, Johan Giesecke, ganske godt.

Frode Forland har stået for meget af koordineringen mellem FHI og de svenske sundhedsmyndigheder, Folkhälsomyndigheten, i løbet af pandemien.

Da Johan Giesecke sagde, at han troede, at man allerede i maj 2020 kunne opnå flokimmunitet mod den nye virus i dele af Sverige, tog lederen af FHI bladet fra munden i et interview med Svenska Dagbladet.

Frode Forland, som kaldte strategien for ‘farlig’, påpegede, at der er meget, vi ikke ved om COVID-19-virussen.

»Vi venter et år, før vi diskuterer dødstal i forskellige lande. Jeg tror, de vil være ens,« svarede Johan Giesecke, da støvet havde lagt sig efter en ret heftig debat.

11. marts 2021 står vi dog med et slags facit:

• I Sverige er 13.088 personer døde efter at have haft COVID-19 (1.296 døde per million indbyggere).
• I Danmark er dødstallet 2.383 relateret til COVID-19 (411 døde per million indbyggere)
• I Norge har man netop nået 632 døde (117 døde per million indbyggere).

Stærke ledere i krisetider

I et interview med Dagbladet i oktober siger Forland, at han synes, det er interessant, hvordan et land ønsker stærke ledere i krisetider.

I Sverige var Anders Tegnell den stærke leder.

Frode Forland siger, at han er glad for, at han ikke fik den samme rolle i Norge, selvom svenske medier ofte omtalte ham som ‘den norske Tegnell’.

I Norge delte i stedet flere og flere kendte ansigter – sundhedseksperter og sundhedspolitikere – ansvaret for at styre landet gennem krisen.

Illoyalt at være uenig med Tegnell

Lederen af den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet (FHI), modtog både hademails og trusler fra svenskere efter uoverensstemmelsen med Johan Giesecke og Anders Tegnell.

»Jeg er blevet interviewet af flere svenske medier, og alle stiller spørgsmål, der understøtter Sveriges strategi. Det virker, som om man skal støtte sin egen regering og strategi. Men Sverige går jo mod hele verden,« sagde Frode Forland til Aftenposten i maj.

Når forskning.no nu taler med Frode Forland, bekræfter han de trusler, han har modtaget fra Sverige. De er kommet via e-mail, telefon og Facebook.

Han mener – og har hele tiden ment – at årsagen til, at Sverige blev ramt så hårdt, er, at det tog for lang tid, før man slog til med hårde tiltag og påbud.

»Jeg oplevede også, at der i starten slet ikke var nogen debat i Sverige om strategien,« siger han til forskning.no.

»Det blev opfattet som illoyalt ikke at være loyal. Også i medierne. Jeg oplevede, at medierne i Sverige ledte efter argumenter, der understøttede den svenske strategi. De stillede mig spørgsmål, der skulle bekræfte, at svenskerne havde ret, og at vi i Norge tog fejl. Det virkede, som om alle troede på det i Sverige. Men på et tidspunkt nåede man bristepunktet.«

\ Læs mere

Nyt studie af statsledelse under corona: Fællesskabsorienterede lande har færre dødsfald

Alle var usikre i begyndelsen

Sundhedsmyndighederne i Sverige, Norge, Finland og Danmark har løbende haft møder med hinanden under coronakrisen.

Fra de første møder sidste forår kan Frode Forland nu fortælle om stor usikkerhed blandt eksperterne – også blandt de svenske sundhedsmyndigheder. Alle stod i en situation, hvor de ikke vidste, hvad der var det rigtige at gøre.

Sundhedsmyndighederne i de nordiske lande havde en helt åben diskussion om det, ifølge Frode Forland.

»Effekten af ​​de første coronaforanstaltninger, som vi indførte i Norge, var faktisk meget stærkere, end vi havde forventet,« indrømmer FHI-lederen til forskning.no i dag.

Men Sverige – med Anders Tegnell og Johan Giesecke ved roret – valgte at gå en helt anden vej end Norge, Finland og Danmark.

Johan Giesecke kom fra sit job som forskningsleder i Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) og rådgiver for Verdenssundhedsorganisationen.

Anders Tegnell havde omfattende og barsk erfaring, blandt andet fra sit arbejde for Læger uden Grænser med meget dødbringende epidemier i Afrika.

I 2007 blev han hædret med optagelse til Det Kongelige Svenske Akademi for Militærvidenskab. Her holdt han en tale om pandemiens effekt på samfundet, og det er værd at bemærke, at han opsummerede således: »Isolering er ikke en metode, der fungerer i dagens samfund.«

Mere plads til uenighed i Norge

Flere af de adspurgte påpeger overfor forskning.no: At Sverige i langt større grad end Norge og andre lande overlod næsten alt ansvaret for håndteringen af coronakrisen til én eller få enkeltpersoner.

Politikerne trak sig tilbage i Sverige. Og det gjorde de ellers så kritiske medier og journalister også.

Virologen Fredrik Elgh i Umeå og gruppen af kritiske forskere, som han samarbejdede med – der blev kendt som ‘De 22’ – blev kaldt landsforrædere.

»Jeg oplever, at meningsudvekslingen i Norge har været mere åben over for kritik og diskussion. Der har været mere plads i Norge end i Sverige til at være uenige om tiltagene,« siger Forland.

I Norge har han ikke oplevet at få trusler.

»Der har været lidt uenighed inden for Folkehelseinstituttet og sundhedsdirektoratet og Sundheds- og omsorgsdepartementet under Bent Høie (Norges sundhedsminister, red.). Jeg tror, ​​det er en styrke i den norske model.«

\ Læs mere

Forskere, der udtaler sig om coronavirus, får hadefulde beskeder og trusler

Tid til refleksion

Det skal nævnes, at Frode Forland modtog en undskyldning fra Johan Giesecke.

Han har også modtaget e-mails fra svenskere, der støtter ham, fordi han vover at udtale sig imod Anders Tegnell.

Frode Forland har stadig gode møder med de svenske kolleger hver 14. dag. Han understreger, at han aldrig har meldt sig til en international konkurrence om, hvem der har været den bedste.

Samtidig mener Frode Forland, at det nu er tid til at tale åbent om, hvad der skete i Sverige og Norge. Det er tid til refleksion.

»Nu er vi kommet så langt, at vi har mulighed for at se en ende på dette som følge af vaccinen. Så er det klart, at antallet af dødsfald taler for sig selv.«

I Norge tog politikerne hovedansvaret

Der skete noget godt i Norge den 12. marts sidste år, ifølge lederen af FHI. Den norske regering tog hovedansvaret for håndteringen af coronapandemien på sig.

»Det betød, at vi hurtigt kunne stoppe det første udbrud. Alle samfundssektorer så situationens alvor.«

Norge knækkede smittekurven på blot tre uger. I Sverige fortsatte kurven med at stige.

Da svenskerne i løbet af sommeren indførte foranstaltninger, der lignede de norske mere, blev udviklingen også vendt i Sverige.

Sveriges smittetal kom ned på samme niveau som i Norge, men da tallet begyndte at stige igen i november sidste år, steg smitten meget hurtigere i Sverige.

I dag har Sverige mere end 13.000 coronadødsfald.

Læger er ikke eksperter i politik

Frode Forland mener, at det var forkert af de politiske myndigheder i Sverige at overlade så meget af pandemistyringen til Folkhälsomyndigheten.

Tiltagene, der blev implementeret i Norge, ramte mange mennesker.

Det handlede om politik. Lukning af arbejdspladser, skoler og børnehaver, lukkede virksomheder, udenrigspolitik og rejser – alt dette gik langt ud over, hvad Folkehelseinstituttet er eksperter i.

Frode Forland mener dog, at de norske politikere er gået for langt et par gange. I begyndelsen af ​​pandemien var der en strid mellem fagfolk og politikere om, hvad der blev kaldt ‘hytteforbudet’ (sommerhus-forbud, der betød, at personer, som opholdt sig på en fritidsejendom i en anden kommune, kunne få en bøde eller fængsel i ti dage, red.)

I dag mener han, at Bent Høie og nationale politikere bør holde sig væk fra at detaljestyre, hvor mange mennesker der kan komme på besøg på et plejehjem. Det er noget, FHI og kommunerne selv kan rådgive om.

»Der er kommet for mange detaljerede råd og for meget at holde styr på for både borgere og politikere,« mener Frode Forland.

De mange døde på svenske plejehjem

En anden succesfaktor i Norge har været den kommunale smitteinddæmning.

Sverige fik store problemer med smitte og mange dødsfald på plejehjem. Nogle mener, at det handler om svensk privatisering af ældreplejen, men det er Frode Forland ikke enig i.

»De mange private plejehjem i Sverige gjorde næppe en stor forskel. Der døde bare mange flere ældre samlet set. Det var en afspejling af det generelle smitteniveau i samfundet.«

I stedet påpeger Frode Forland, at det i Sverige er amterne, der er ansvarlige for smitteinddæmningen, ikke kommunerne som i Norge.

Svenskerne har ikke været i stand til at få det til at fungere sammenholdt med, at det er de svenske kommuner, der er ansvarlige for ældreplejen.

Svenskerne bør være selvkritiske

Det har altså længe været en fremherskende opfattelse blandt dem, der træffer beslutningerne under krisen i Sverige, at landene vil komme ud på den anden side med lignende dødstal.

Frode Forland mener, at både Norges borgerlige statsminister, Erna Solberg, Bent Høie og han selv har været ydmyge, når de har svaret, at det kan vi ikke vide noget om.

»Men på et eller andet tidspunkt bør svenskerne nok være høflige nok til at påtage sig lidt selvkritik,« siger Forland til forskning.no.

Anders Tegnell bestemte

Fredrik Elgh er forsker og kliniker i virologi ved Umeå Universitet og Norrlands Universitetshospital samt én af ‘De 22’; forskergruppen, der har kritiseret den svenske coronahåndtering.

Fredrik Elgh var i sin tid med til at opbygge virologisk forskning i Sverige. Derefter var han chef for Anders Tegnell.

I de seneste måneder har virusforskeren været en ensom bærer af mundbind blandt sine kollegaer i hjembyen Umeå. På spørgsmålet om, hvad der egentlig skete i Sverige, virker han overbevist om, at den svenske folkesundhedsmyndighed næsten øjeblikkeligt besluttede sig for at gå i en bestemt retning i forhold til coronahåndteringen.

Og han er overbevist om, at det var Anders Tegnell, der bestemte.

»Man skulle slippe smitten ud i samfundet. Sådan ville man hurtigst muligt opnå en form for immunitet. Det var planen. Hvis man læser e-mails, der blev sendt mellem ledende personer hos sundhedsmyndighederne på det tidspunkt, og lytter til, hvad der blev sagt ganske åbent, bliver det bekræftet,« siger Fredrik Elgh til forskning.no.

I Norge lukkede man meget af samfundet ned. Det gjorde de ikke i Sverige.

»Vi, der var forskere og kritiserede myndighederne for det, blev mødt med, at vi bare var ude efter flere penge til vores forskning.«

Kønskortet blev også trukket mod de kritiske svenske forskere. De var en flok ‘fyre’, der sad og ‘gættede’. Det vil sige mandlige forskere, der på typisk vis troede, de vidste alting bedre end andre.

Den politiske opposition sagde intet

»Allerede i den første uge af marts sidste år blev tonen sat for meget af den videre faglige diskussion om coronavirussen i Sverige,« mener Fredrik Elgh. Han tilføjer:

»Her adskiller Sverige sig fra Norge, Danmark og Finland.«

»I Norge havde man både et folkesundhedsinstitut, et sundhedsdirektorat og et sundhedsministerium med personer, der dannede sig en mening om, hvad der er den rigtige coronapolitik. På denne måde kom flere udtalelser til bordet hos myndighederne. Men det gjorde vi ikke i Sverige. Her kørte vi en linje, hvor Folkhälsomyndigheten bestemte, og politikerne rettede ind efter, hvad de sagde.«

Den politiske opposition i Sverige har også stillet sig tilfreds med at gøre som Folkhälsomyndigheten befalede, mener Fredrik Elgh.

Han har selv været politisk aktiv i det svenske oppositionsparti Centern. Han siger, at han har brugt timer på at forsøge at forklare politikerne, at de skal tilegne sig deres egen ekspertise om coronavirussen, ikke bare lytte til Anders Tegnell.

Men uden at få noget andet svar, end at i en krisesituation bør alle i Sverige lytte til myndighedernes eksperter.

\ Læs mere

Hvorfor har verdens lande vidt forskellige corona-strategier?

Men hvorfor skete det i Sverige?

Hvis nogen i verden er kendt for at tænke på sikkerhed og sundhed, er det svenskerne.

»I Sverige tager vi næsten sikkerhedsselen på, før vi tør sætte os ind i bilen.«

»Det er et land, hvor folk knap nok har lov til at ryge udendørs. Vi tænker på sikkerhed og sundhed næsten hele tiden. Derfor virker det ufatteligt, at vi tænker så lidt på sundhed og sikkerhed under en pandemi.«

Fredrik Elgh mener altså, at forklaringen på, hvorfor Sverige valgte en helt anden strategi end andre lande, må ligge på personniveau.

»Det handler ikke om det svenske system eller det svenske samfund.«

»Det handler om de mennesker, der bestemmer. Først og fremmest handler det om statsepidemiologen Anders Tegnell, og i vid udstrækning handler det også om den tidligere statsepidemiolog Johan Giesecke. Han taler stadig om, at lige så mange mennesker vil dø af corona i Norge som i Sverige, at vi bare skal vente og se.«

»Det er altså Tegnell og Giesecke, som er skyld i, at vi står i denne situation i dag. Det er min personlige mening,« siger Fredrik Elgh.

forskning.no har kontaktet Anders Tegnell og Johan Giesecke for at få deres reaktion på Fredrik Elghs påstande.

Anders Tegnells pressesekretær påpeger, til at det er generaldirektør Johan Carlson i Folkhälsomyndigheten, som har ansvaret for myndighedernes håndtering af pandemien. Johan Giesecke har ikke svaret.

Det svenske debatklima

Forskeren i Umeå har selv fået det barske svenske debatklima under coronakrisen at mærke.

»Alt fra forskningsjournalister til lederskribenter og influencere har hjulpet med at idiot-erklære os, der var kritiske. Vi var nogle uvidenskabelige nuller.«

Fredrik Elgh mener selv, at en væsentlig grund til, at det er gået, som det har gjort i Sverige, er, at de svenske medier har været så ukritiske overfor myndighedernes linje.

»Al kritik er landsforræderi. Jeg har også oplevet, at folk har råbt af mig i telefonen. Vi sagde bare, at Sverige skulle tage coronavirussen mere alvorligt, end hvad folkesundhedsmyndighederne gjorde. Så blev vi nationens fjende nummer ét.«

Den kritiske professor i Umeå blev interviewet på TV og radio adskillige gange, men hans synspunkter ofte blevet klippet ned til ganske korte klip. Derefter er hans synspunkter blevet modsagt af talsmænd for regeringens linje. De har aldrig ønsket at møde ham i live-udsendelser, ifølge Fredrik Elgh.

Nu vender det

Personer, der har været kritiske over for den svenske coronahåndtering, har modtaget trusler og er blevet chikaneret. Nogle har angiveligt endda modtaget dødstrusler.

Men nu kan den svenske coronadebat ved at vende. I dag er det kendte ansigter hos de svenske sundhedsmyndigheder, der bliver udsat for chikane og trusler.

»At Sverige har fejlet, begynder nu også at stå klart for flere mennesker her. Men nu hvor embedsmænd også bliver udsat for trusler og chikane, rettes pilen også mod os forskere, der har været kritiske over for regeringen. Nu hører vi, at vi har bidraget til det.«

Fredrik Elgh deltager hele tiden på Facebook med indlæg på sin side om coronasituationen i Sverige. I næsten et år har han modtaget e-mails og telefonopkald, der fortæller ham, hvor stor en idiot han er. Han bryder sig ikke om at læse kommentarfelterne på sociale medier.

»Nu hvor vinden er begyndt at blæse i den anden retning, er der også kommet flere positive kommentarer. Men der er stadig mange ubehagelige ting.«

Et tydeligt tegn på, at noget nu er under forandring i Sverige, er andelen af ​​svenskere, der bærer mundbind, mener Elgh. Han ser en klar forskel mellem i dag og et par uger siden.

»Tirsdag i denne uge fik vi også påbud om at gå med mundbind på Norrland Universitetshospital.«

Fredrik Elgh tror, at de muterede virusvarianter kan have været en brat opvågning. At det er dem, der nu har fået statsminister Stefan Løfven og andre svenske politikere mere på banen.

\ Læs mere

Sverige følger sin helt egen corona-strategi – men hvor længe?

Den svenske nationalfølelse

Da forskning.no spørger den engagerede svenske professor, hvorfor det gik, som det gik, svarer han som følger:

»Jeg ved ikke, hvordan I har det i Norge, men her i Sverige er der en stolt nationalfølelse. Den kan man ikke rokke ved. Jeg tror, ​​at der nu er mange svenskere, der skammer sig lidt over, hvad der er sket.«

»Det kan være en af ​​grundene til, at debatklimaet er blevet så hadefuldt. Folk ved inderst inde, at det var helt forkert. Men så føler mange alligevel, at de skal forsvare den svenske politik. Det er for svært at indrømme, at det gik galt.«

»En tragedie«

Ole Petter Ottersen var rektor ved Universitetet i Oslo fra 2009 til 2017. I dag er han rektor ved Karolinska Institutet i Stockholm, som blandt andet er kendt for at uddele Nobelprisen i fysiologi og medicin.

Den norske rektor ved én af ​​verdens mest berømte medicinske forskningsinstitutioner har det seneste år været observatør af Norges og Sveriges coronapolitik.

For nylig deltog han i et offentligt debatmøde om netop Sveriges coronahåndtering i regi af Det Norske Videnskabsakademi i Oslo. Du kan se mødet her.

»Det er en tragedie, at så mange er døde i Sverige. Der er også en enorm forskel mellem Norge og Sverige. Som akademiker skal man være empatisk, men samtidig har vi nu en enestående mulighed for at se nøjagtigt, hvilken betydning ikke-medicinske indgreb har haft på denne pandemi,« indledte Ole Petter Ottersen med at sige.

Rektoren ved Karolinska Institutet er bevidst om, at forskerne vidste for lidt til at kunne give politikerne gode råd om, hvad de skulle gøre under en pandemi.

»Vi var ikke godt nok forberedt. Vi manglede forskning på helt centrale områder.«

Fundamentalt vanskelig rolle

Ole Petter Ottersen påpeger en væsentlig forskel mellem universiteterne i Sverige og Norge.

I Norge er universiteterne stort set uafhængige institutioner. Rektorerne vælges af medarbejdere og studerende eller ansættes af en valgt bestyrelse.

I Sverige er organisationen helt anderledes. Svenske universitetsrektorer er ansat som myndighedschefer.

»Vi skal faktisk implementere regeringens politik. Jeg må bare sige, at udfordringerne ved at være myndighedschef og rektor under en pandemi har været helt fundamentalt vanskelige.«

Ole Petter Ottersen siger, at Karolinska Institutet har været nødt til at leve med pandemien døgnet rundt det seneste år.

Meget har overrasket ham.

Hvorfor var dialogen mellem Karolinska Institutet og de svenske myndigheder ikke tættere? Hvorfor startede Sverige ikke testning i stor skala tidligere? Hvorfor begyndte Sverige at bruge mundbind så sent?

»Der var en periode, hvor jeg rejste fra Oslo til Stockholm, og det var som at rejse fra én verden til en anden,« sagde Karolinska-rektoren under mødet i Videnskabsakademiet.

En udelukkelseskultur

Den norske universitetsrektor i Sverige har også modtaget, hvad, han mener, har været en hadefuld svensk coronadebat. Han bruger udtrykket ‘udelukkelseskultur.

»Der har været en tone, der gør, at forskere faktisk har trukket sig tilbage fra debatarenaen. Hos os er der endda en forsker, der siger, at han ikke længere ønsker at forske i COVID-19, fordi han er blevet udsat for personlige angreb.«

Der er meget at se nærmere på efter denne pandemi, mener Ole Petter Ottersen: Udfordres svensk demokrati af tonen i den svenske coronadebat? Hvad er universitetets ansvar under en krise? Tilbyder universitetet tilstrækkelig støtte til udsatte forskere?

Samtidig understregede Ole Petter Ottersen overfor publikum på Videnskabsakademiet, at vi skal være ydmyge.

»Denne virus kom ikke med en manual, der fortalte os, hvordan vi skulle behandle den. Vi må ikke drage konklusioner, før vi ved mere om, hvad forskningen kan fortælle os om de vigtigste årsagssammenhænge.«

Et demokratiske problem

Åsa Linderborg er en svensk historiker, forfatter og journalist, der i Norge er blevet kendt gennem NRK-programmet ‘Norsken, svensken og dansken‘.

Hun har været en tydelig stemme i diskussionerne om Sveriges historie og det svenske debatklima.

Da forskning.no spørger hende, hvorfor debatklimaet omkring coronakrisen nu er blevet så hård i Sverige, svarer hun:

»Sverige gik sin egen vej. Det må vi jo diskutere, før eller siden. Så vil der selvfølgelig være konflikt.«

Hun vil ikke selv tage stilling til, om Sverige har valgt rigtigt eller forkert.

»Det har jeg ingen forudsætning for at udtale mig om, men det er klart, at der er et demokratisk problem, hvis man ikke tør sige sin mening. Det er også klart, at det er et demokratisk problem, hvis man ikke vover at kommunikere sine forskningsresultater eller gå videre med sine studier, fordi man møder så meget modstand. Det må vi ikke bagatellisere.«

Med en baggrund som forsker er Åsa Linderborg klar over, at forskere er uenige. Sådan må det også godt være, for forskning handler jo om at prøve sig frem.

»Hele vores eksistens står på spil«

Men handler det ikke også mere generelt om debatklimaet i Sverige. At landet har en hård debatkultur?

»Sverige er meget polariseret. Først løber alle i samme retning, og der er meget få kritiske stemmer. Bortset fra højrepopulisterne, der altid har en anden løsning. Men alle medierne og de fleste politikere løber sammen.«

Hun påpeger, at det også var tilfældet under MeToo-opgøret, under flygtningekrisen og senest under pandemien.

»Der er først en meget stærk tiltro til myndighederne, fra højre til venstre, men så bryder det op efter et stykke tid. Og så bliver det meget hårdt,« siger Åsa Linderborg.

Hvorfor er det sådan?

»Vi har en idé i Sverige om, at hele vores eksistens står på spil, hvis vi ikke er enige,« mener hun.

Hun tror, at det hænger sammen med, at man tror, at katastrofen altid er meget tæt.

»Der er altid en katastrofetankegang i Sverige, som jeg har lidt svært at forstå,« siger Lindeborg.

Ikke sandt, at Sverige ikke har gjort noget

Samtidig vil Åsa Linderborg gerne gå til rette med den internationale opfattelse af, at Sverige ikke har gjort noget for at stoppe spredningen af ​​coronavirussen:

»Det er ikke sandt. Vi har haft restriktioner, begrænset antallet af personer, der kan mødes, og så videre.«

Åsa Linderborg mener også, at de fleste svenskere er meget tilfredse med den pragmatiske linje, som Anders Tegnell har stået i spidsen af.

»Vi er glade for, at vi har kunnet rejse, som vi vil, spise på restaurant og gå til frisør. De fleste af os tror, ​​at det har været den rette vej, men de fleste synes sandsynligvis også, at det er forbandet, at så mange dør.«

Et ekstremt land

Men Sverige er samtidig et ekstremt land, påpeger Åsa Linderborg.

»Vi er ekstreme, når det gælder indvandring. Vi er ekstreme under pandemien. Ingen andre steder i verden har MeToo samme indflydelse som i Sverige. Vi er ekstreme, når det gælder feminisme.«

Åsa Linderborg mener, at Sverige har en idé om, at det svenske folk er ‘lagom’ (lagom betyder ‘ikke for lidt, ikke for meget’, red.).

»Men det er vi ikke. Vi er det land i hele OECD, hvor klasseforskellene vokser hurtigst, hvor privatiseringen er gået hurtigst. Vi konkurrerer med Chile om privatiseringen af ældreplejen, hvilket kan være en af ​​grundene til, at så mange er døde.«

Sverige er et land, hvor men eksperimenterer meget på en række områder, mener hun.

»Samtidig har vi i Sverige en opfattelse af, at vi er moralsk overlegne. Så jeg kan godt forstå, at omverdenen bliver lidt irriteret på Sverige.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.

\ Læs mere

Vil du sammenligne corona-strategier? Så er de nordiske lande det bedste sted at kigge

\ Læs mere

En ganske lille andel COVID-19-smittede dør i Norge i forhold til andre lande