Første dansker mister beviseligt smags- og lugtesans af coronavirus

Det startede med en krydret thai-salat, der ikke rigtig smagte af noget.

»Jeg tænkte bare, at det nok var, fordi jeg var lidt snottet. Men senere kunne jeg tygge på et helt fed hvidløg eller en rå chilli uden at smage noget. Jeg kunne bare mærke en knasende fornemmelse. Det var vildt mærkeligt.«

Sådan fortæller en anonym, yngre dansk læge i starten af 30’erne, der for nylig blev testet positiv for COVID-19. Og i en ny måling udgivet i Ugeskrift for Læger er det også blevet vist, at hun rent faktisk mistede smags- og lugtesans.

»Der har været mange meldinger rundt om i verden om, at patienter mister smags- og lugtesans efter smitte med ny coronavirus, men det er første gang, at vi kan bekræfte det med tests hos en patient,« siger Alexander Wieck Fjældstad, der står bag testen og er læge på Flavour-klinikken i Holstebro og lektor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

Blandt andet fortalte over en tredjedel af 59 adspurgte patienter, at de oplevede tab af smags og/eller lugtesans i et studie fra L. Sacco Hospital i Milano i Italien. Men:

»Det er meget overraskende, at vi ser så stort et tab af både smags- og lugtesans hos en så ung patient. Ved virus er det primært lugte-receptorerne, der påvirkes, men her er det begge dele. For nogle ser det endda ud til at være det primære symptom, så det er måske noget, vi skal til at overveje at holde mere opsyn med,« siger Alexander Wieck Fjældstad.

Første objektive tilfælde

Før du begynder at smage på alle madvarerne i køleskabet og diagnosticerer dig selv med COVID-19, bør du dog slå koldt vandt i blodet.

Annonce:

Det skal nemlig nævnes, at det nye danske studie blot havde én patient. Derfor kan det endnu ikke vides med sikkerhed, om tab af lugte- og smagssans er et generelt symptom på COVID-19.

Til gengæld er forsøgspersonen blevet grundigt testet, og det er første gang, man viser et tab af lugte- og smagssans ved hjælp af såkaldte objektive tests, fortæller Alexander Wieck Fjældstad.

»De tidligere meldinger fra Italien, Iran og Sydkorea har været subjektive. Det er patienter, der er blevet spurgt, om de kunne smage og lugte. Det er problematisk, for et tab af lugtesans alene, kan sagtens opleves som et tab af smag uden egentlig at være det,« siger han.

For eksempel forsvinder en stor del af vores oplevelse af smag, når vi ikke kan lugte maden, selvom vores smagssans i munden ikke fejler noget.

Men i det nye studie har Alexander Wieck Fjældstad og hans kolleger testet både lugte- og smagssans hos forsøgspersonen i behørig afstand – nemlig over Skype, hvor samleveren har ageret arme og hænder for forskerne.

»Det var ikke helt nemt at udføre. I mere end to timer testede vi personen ved hjælp af internationalt anerkendte tests, der anses for at være så objektive, som muligt,« siger han.

Det foregår blandt andet med såkaldte ‘sniffing sticks’ og ‘taste strips’, og forsøgspersonen testes både i følsomhed overfor lugt og smag og i at genkende og kende forskel på forskellige smage som surt, sødt, salt og bitter, samt forskellige dufte.

Annonce:

\ Læs mere

Hvilke corona-tal er de vigtigste? Få hjælp til at navigere i graf-junglen her

Professor: Jeg er helt tryg ved rapporten

Selvom studiet ikke har mange forsøgspersoner, så er det veludført og kommer med interessant og vigtig viden, vurderer Wender Bredie, der er professor og leder af Future Consumer Lab på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

»Metoderne er bredt anerkendt, og forsøgspersonen får en score, som skal ligge en del under gennemsnittet, hvis der er tale om et tab af smags- og lugtesans, og det gør den her. Jeg er helt tryg ved den her rapport,« siger Wender Bredie.

Ligesom Alexander Wieck Fjældstad synes Wender Bredie, at det er meget opsigtsvækkende, at COVID-19 ser ud til at kunne påvirke smags- og lugtesansen direkte.

»Det tyder på, at det er hele spektret af dufte og smage, der er ramt. Ved hvidløg er det for eksempel mest lugtesansen, der er i spil, men hvis sukker ikke smager sødt, og hvis chili ikke brænder, så er det både smagsepitelet og nervereceptorer i mundhulen, der er sat ud af spil,« siger han.

\ Læs mere

Smagssansen er dit vigtigste værktøj til overlevelse

Flere virusser forårsager tab af lugte og smagssans

Det ser ifølge både Alexander Wieck Fjældstad og Wender Bredie ud til, at COVID-19 rammer væv i næsehulen og mundhulen, der gør os i stand til at dufte og smage, de såkaldte epitelceller, direkte, frem for at stoppe dem til, som vi kender fra en forkølelse.

Derfor kan det også godt tænkes, at tab af smag- og lugtesans er symptomer, som optræder, allerede før man mærker andre symptomer som for eksempel feber.

Wender Bredie er er dog alligevel ikke helt overbevist om, at tab af smags- og lugtesans vil være et symptom, der kan bruges til diagnosticering.

Annonce:

»Det kan godt være, at man kan registrere det i en meget tidlig fase. Men en influenza kan også give tab af lugtesans. Derfor tror jeg ikke, det kan bruges som en tidlig diagnose,« siger han.

\ Læs mere

Corona: Tal, kort og grafer om smittede, indlagte og døde i Danmark og hele verden

Er det et varigt tab?

Wender Bredie er til gengæld mere interesseret i at finde ud af, om der sker et varigt tab af smags- og lugtesans ved smitte med COVID-19.

»Ved andre virusinfektioner genvinder langt de fleste fuld smags- og lugtesans igen indenfor 10-30 dage. Men det er ikke sikkert, at det er tilfældet for COVID-19. Smitten er så ny, at vi endnu ikke kan se det,« siger han.

Hvis 580.000 danskere bliver smittet i første bølge, som Statens Serum Institut anslår, så vil det ifølge Wender Bredie være et meget alvorligt problem, hvis sygdommen gør varig skade på smags- og lugtesans:

»I så fald vil det ikke bare føre til et stort tab af livskvalitet for mange danskere i fremtiden i forhold til at nyde smage og dufte, men også et tab af evner, som normalt beskytter os mod fare. Hvis vi for eksempel kommer for tæt på kraftige kemikalier, eller hvis der er problemer med gasfyret, kan lugtesansen redde os,« siger Wender Bredie og fortsætter:

»Det giver et dilemma i forhold til genåbning af samfundet, for så vil mange danskere måske få problemer med smags- og lugtesansen. Men vi ved det ikke endnu.«

\ Læs mere

Spredning af coronavirus spørgsmål svar fra forskerne smitte

Corona: Er man immun, hvis man har været smittet, og vil vi opleve en pandemi à la Den Spanske Syge?

Stort internationalt samarbejde skal opklare sagen

Forsøgspersonen i det danske studie fortæller selv, at hun ikke kunne smage og dufte i cirka to uger.

Annonce:

»Smagen og lugten er lige så stille begyndt at komme igen, men det er stadig ikke som før. Overhovedet ikke,« siger hun.

Om det også går sådan for andre, ved forskerne endnu ikke. For der er stadig mange spørgsmål, der mangler at blive besvaret. Hvor hyppigt forekommer tab af smags- og lugtesans hos COVID-19-patienter? Genvinder man sanserne? Hvor lang tid tager det?

Alexander Wieck Fjældstad fortæller, at han medvirker i et stort internationalt samarbejde, som netop er i gang med at indsamle en bredere viden om sansetab som følge af COVID-19:

»Det, vi har nu, er en tro på, at tab af smags- og lugtesans kan være et fremtrædende og primært symptom på COVID-19, men det er i kirken, man skal tro, og udenfor man skal vide. Derfor er vi ved at sætte et stort spørgeskema op i over 30 lande i et stort studie,« siger han.

Spørgeskemaet er på vej på dansk, men indtil da kan det findes på engelsk her.

Wender Bredie, der også er med til den internationale undersøgelse, så også meget gerne, at vi i Danmark laver et register over COVID-19-patienter med symptomet:

»Vi har brug for flere data, så det er oplagt at lave et register, hvor smittede kan melde sig og svare på spørgeskemaer. Det vil give os mulighed for at finde frem til dem og invitere dem ind til objektive tests af smags- og lugtesans i laboratoriet,« slutter han.