En gruppe forskere fra Copenhagen Center for Health Technology ved DTU har udviklet og afprøvet en app, som skal hjælpe depressive med at aktivere sig selv i stedet for at sidde hjemme og synke dybere og dybere ned i depressions mørke.
App’en er udviklet i samarbejde med psykiatere, psykologer og patienter med depression, og grundtanken er, at folk med depression skal støttes i at aktivere sig selv hver eneste dag. På den måde håber forskerne, at depressionen kan reduceres.
»Når du har en depression, har du meget svært ved at aktivere dig selv og komme i gang med at lave ting. Derfor har app’en et meget stort inspirationskatalog med ting, man kan lave,« siger ph.d.-studerende på Institut for Sundhedsteknologi på DTU Darius Rohani til Videnskab.dk.
Han har udviklet app’en, der er udstyret med kunstig intelligens, som gør den i stand til at anbefale relevante aktiviteter ud fra den information, brugeren indtaster.
Den indeholder i alt 384 forskellige typer af aktiviteter – alt fra ‘børst tænder’ og ‘tag et bad’ til ‘løb en tur’ eller ‘mød en veninde’.
Fald i depressive symptomer
Darius Rohani har udviklet app’en i samarbejde med nogle af Danmarks førende forskere inden for depression. Blandt andre professor Lars Kessing fra Rigshospitalet.
I et klinisk feasibilitystudie har de undersøgt, om app’en kan bruges af depressive, og hvad patienterne synes om den. De har også undersøgt, om app’en hjælper på patienternes depression, men de har ikke sammenlignet med en kontrolgruppe, som ikke brugte app’en.
Resultatet er, at de 17 patienter, som har brugt app’en, var glade for at bruge den. De oplevede at få det bedre, og app’ens opbygning gav mening for dem.
Der var også et fald i deres depressive symptomer – specielt blandt dem, som havde en middel-til-svær depression ved studiets start.
Men fordi der ikke er sammenlignet med en kontrolgruppe, som ikke brugte app’en, er det svært at vide, om deres bedring skyldtes app’en, eller om de havde fået det bedre uanset hvad.
Studiets resultater bliver snart udgivet i to videnskabelige, peer-reviewede artikler. Dels i en datalogisk konferenceartikel, som afrapporterer de mere tekniske og brugsmæssige sider af systemet i app’en, og dels i en tidsskriftsartikel, som rummer de kliniske resultater og undersøger, hvilke typer af aktiviteter som har størst effekt.
\ Kategorier af aktiviteter
App’en har seks aktivitets kategorier med i alt 384 forskellige typer af aktiviteter:
- Bevægelse
- Arbejde og Uddannelse
- Fritid
- Døgnrytme – dækker basal egenomsorg for eksempel søvn, at spise, at gå i bad osv.
- Praktiske aktiviteter
- Sociale aktiviteter
App foreslår aktiviteter
Sara Björk Sigurdardóttir på 30 år hørte om app’en, som har fået navnet MUBS, da hun kom tilbage til sin egen ph.d.-afhandling på Institut for Sundhedsteknologi på DTU, efter hun havde været sygemeldt med depression.
»Jeg havde lige afsluttet kognitiv adfærdsterapi, min sygemelding var slut, og jeg var på vej tilbage til det almindelige liv. Jeg hørte om app’en gennem nogen fra instituttet, så jeg prøvede den i nogle dage, og så var jeg med i denne otte ugers test,« fortæller hun.
Hun var rigtig glad for app’en.
»Jeg brugte den hver dag til at planlægge, hvad jeg skulle lave og til at sørge for at balancere dagen, så jeg både lavede sociale ting og praktiske ting. Jeg brugte den også som inspiration til ting, jeg kunne lave, hvis jeg havde en dag, hvor jeg ikke skulle så meget,« fortæller hun.
I terapien havde hun allerede stiftet bekendtskab med idéen om at aktivere sig selv.
»En af de første hjemmeopgaver, jeg fik i terapien, var, at jeg skulle lave ting, som gjorde mig glad. Det lyder utroligt simpelt, og det er det faktisk også. Men det virker bare. Jeg kunne mærke, at hvis jeg slækkede på det og ikke fik lavet ting, så fik jeg det faktisk værre,« siger Sara Björk Sigurdardóttir.
App opsamler data
Udover inspiration til aktiviteter har app’en også en dagbogsfunktion, hvor man kan indtaste fra dag til dag, hvordan man har det.
De aktiviteter, man laver, kan man enten give ‘thumbs up’ eller ‘thumbs down’, alt efter om man fik det bedre eller værre af at lave aktiviteten.
»Data om, hvad man har lavet, og om det har fået thumbs up eller thumbs ned, danner grundlag for de anbefalinger, app’en kommer med,« fortæller Darius Rohani.
Glad for spilfunktion
App’en har også en lidt spil-agtig funktion, som Sara Björk Sigurdardóttir var ret begejstret for.
»Det er bygget op sådan, at hvis man har mange forskellige typer af aktiviteter med forskellige sværhedsgrader, så kan man nå forskellige levels. Det tæller på ugebasis. På et tidspunkt nåede jeg top level i alle kategorier på en uge. Det var supermotiverende. Jeg kan huske jeg skrev til Darius om det,« fortæller hun.
Målet med spilfunktionen, som er valgfri, er, at man lærer at differentiere sin dag, så man både får lavet praktiske ting hjemme, men også nogle sociale aktiviteter og også noget fysisk aktivitet.
For at nå top level skal man have haft en uge med en god blanding af aktiviteter.
Lav flere rare ting! Er det virkelig så simpelt?
Depression er en alvorlig psykisk sygdom, som i yderste konsekvens kan koste patienten livet på grund af selvmord.
Når man har depression, er man konstant ked af det, træt, energiforladt, angst, og de fleste har også problemer med at sove og lider i større eller mindre grad af konstant dårlig samvittighed.
Kan det virkelig være så simpelt, at man ‘bare’ skal aktivere sig selv.
Ja i nogen udstrækning, fortæller psykolog og ph.d. i e-mental sundhed ved Aarhus Universitetshospital Kim Mathiasen.
»I princippet er det meget simpelt. Det handler om, at man får folk aktiveret. Den aktivering i sig selv har en indflydelse på, hvordan man har det. Passivitet kan forstærke depression, mens det at få andre stimuli og se andre ting faktisk kan hjælpe,« siger han.
Adfærdsaktivering er en vigtig del af kognitiv adfærdsterapi, og et studie fra 2006 viste, at adfærdsaktivering alene virkede lige så godt som fuld adfærdsterapi.
Kim Mathiasen nævner situationen under coronakrisen som eksempel. Alle sidder mere hjemme og følger med i nyheder om udviklingen.
»Der kan de fleste nok genkende, at hvis man lige går ud og går en tur eller køber ind, så virker tingene lidt lysere. Det er faktisk samme mekanisme, som hvis man har depression. Det at gøre noget medvirker i sig selv til, at tingene virker en lille smule lysere,« siger han.
Når man får kognitiv adfærdsterapi mod en depression, planlægger man i detaljer – helt ned på timebasis – sammen med psykologen, hvordan man skal holde sig aktiveret.
App’en i det nye studie giver også mulighed for at planlægge aktiviteter fremadrettet, men ikke så detaljeret.
»Vi anbefaler, at man har planlagt mindst en aktivitet morgen, middag og aften,« siger Darius Rohani.
En app kan aldrig stå alene
Kim Mathiasen forsker selv i, hvordan internetbaseret terapi kan hjælpe på psykiske lidelser, og han har været med til at opbygge en klinik i Odense, hvor voksne med angst kan få onlineterapi.
Han har ikke været med til at lave studiet om den nye app, men har læst konferenceartiklen for Videnskab.dk.
»Det er vanskeligt at aktivere sig selv, når man har depression, så redskaber, der kan hjælpe en med at blive aktiveret, er super relevant. En app kan ikke stå alene, men den kunne give god mening at bruge som led i et almindeligt behandlingsforløb som et supplement til at forbedre adfærdsaktivering,« siger han.
Han understreger, at det er vigtigt, at den type teknologi bruges som et supplement og ikke som en øvelse til at spare penge.
»Man skal have sikkerhedsforanstaltningerne i orden, så man følger patienterne og sikrer, at de ikke får det værre. Og det må selvfølgelig ikke blive det eneste tilbud,« siger han.
Skal indgå i en anden app
Planen med MUBS app’en er, at den bagvedliggende teknologi skal indgå som et element i en mere omfattende app, som er under udvikling for Rigshospitalet.
Denne app skal bruges af patienter med depression eller bipolar sygdom, efter de er udskrevet fra psykiatrien.
App’en skal hjælpe patienterne med at vende tilbage til hverdagen, og der vil adfærdsaktivering indgå som ét element.
Den færdige app skal afprøves i et større lodtrækningsforsøg, hvor man vil undersøge effekten på patienternes depression og livskvalitet.
Darius Rohani arbejder dog videre med MUBS som en selvstændig app, så den kan blive et redskab til en større gruppe mennesker og ikke kun for folk med depression.
»Vi vil godt brede den lidt ud, så den mere handler om mental velvære, og som hjælp til alle til at få hverdagen til at hænge bedre sammen med forskellige typer af aktiviteter,« siger han.