Hvert år smider vi i Danmark mere end 800.000 ton fødevarer ud, viser tal fra Miljøstyrelsen. På verdensplan er madspildet så stort, at vi ville kunne brødføde næsten halvdelen af Jordens befolkning i et år med den mad, som i stedet smides ud hvert år.
Et opgør med madspild har derfor kæmpe potentiale i forhold til at skabe en mere bæredygtig kost.
Masser af gode madvarer bliver kasseret, før de overhovedet når ud til os forbrugere, fortæller ph.d.-studerende Anne Clausen og adjunkt Stine Rosenlund Hansen fra Roskilde Universitet.
\ Podcastserie om bæredygtig kost
‘Dilemmaet i Supermarkedet’ er en podcastserie om bæredygtig kost.
I podcastseriens fire episoder har vi forskellige forskere i studiet, som gør os klogere på vores nuværende fødevaresystemer, og hvorfor de ikke er bæredygtige.
Serien skal give dig som forbruger gode tips og tricks til at spise mere bæredygtigt.
‘Dilemmaet i Supermarkedet’ er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen.
Det skyldes blandt andet de høje kvalitetskrav, som betyder, at æbler med brune pletter, skæve agurker eller løg, som er for små eller for store bliver kasseret helt ude i landbruget, fordi de ikke opfylder fødevaresystemets kvalitetskrav.
Kvalitetskrav er en god ting, som sikrer, at den mad, vi køber, er frisk og ikke gør os syge, fortæller forskerne. Men de har også medvirket til en standardisering, som genererer et enormt madspild.
Datomærkning har på samme måde været med til at sikre, at vores fødevarer er friske, når vi køber dem. Men det har også bidraget til madspild, fordi vi slår hjernen fra og smider alt ud, som er gået over udløbsdatoen.
Her skal vi blive bedre til at bruge vores sanser og selv vurdere, om en mælk, som er gået én eller to dage over, faktisk skal hældes ud, eller om den er helt fin at drikke.
Og så skal vi vænne os til så vidt muligt ikke at købe mere, end vi har brug for og acceptere, at en stor pose gulerødder koster næsten det samme som en i halv størrrelse – simpelthen fordi en lille og en stor portion koster stort set det samme at producere.
Lyt med og bliv klogere på, hvordan madspild er en nærmest uundgåelig del af vores nuværende fødevaresystem, og få nogle tips til, hvordan du som forbruger kan gøre dit for at modvirke madspildet.
Hør de tidligere episoder af ‘Dilemmaet i Supermarkedet’ her:
Er frikadeller og hakkebøffer = dansk madkultur?
Dansk eller udenlandsk – hvad er mest bæredygtigt?
Til alle kødelskerne: Her er gode råd til at følge de nye kostråd
\ Sådan håndterer Videnskab.dk sponseret indhold
Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling leverer mod betaling kommunikations- og formidlingsydelser til forskningsinstitutioner, fonde og andre organisationer, som arbejder med forskning. Det foregår i henhold til statens regler for indtægtsdækket virksomhed.
Indhold som produceres i sådan en sammenhæng, eller som kurateres og kvalitetssikres af Center for Faglig Formidling, kan blive bragt på Videnskab.dk. Når det sker, opmærkes det tydeligt som sponseret indhold, så der ikke er tvivl om afsenderen.
Videnskab.dk følger de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier samt de presseetiske regler i arbejdet med tydeligt at adskille sponseret indhold fra den uafhængige journalistik.
Redaktionen på Videnskab.dk leverer uafhængig journalistik, som ikke påvirkes af økonomiske interesser af nogen art.
Arbejdet med sponseret indhold udføres af medarbejdere, der er tilknyttet Center for Faglig Formidling, hvis medarbejdere har stor erfaring med videnskabsformidling til den brede offentlighed.
Disse medarbejdere kan også udføre arbejde for Videnskab.dk’s redaktion. Det foregår i givet fald efter interne retningslinjer, som sikrer, at de pågældende ikke skriver journalistiske artikler om forskning fra de samme fonde og forskningsinstitutioner, de har udarbejdet formidlingsartikler og kommunikationsmateriale om.
