Deprimerede bruger sproget anderledes: Sådan spotter du det

Depression ændrer alt - lige fra hvordan vi bevæger os og sover, til måden vi interagerer med andre.

Lidelsen er endda endnu mere påfaldende i måden, vi taler og udtrykker os skriftligt.

Til tider kan dette 'depressionssprog' have en stærk effekt på andre.

Tag for eksempel Sylvia Plaths poesi og Kurt Cobains sangtekster: Begge begik selvmord, og depression var en udslagsgivende faktor.

Computere letter arbejdet

Forskerne har længe forsøgt at definere det præcise forhold mellem depression og sprog, og teknologien hjælper dem nu tættere på det fulde billede.

Vores seneste studie, publiceret i Clinical Psychological Science - løfter sløret for en ordklasse, der kan hjælpe med at forudsige om en person lider af depression.

Traditionelt er lingvistiske analyser blevet foretaget af forskere, der læser og tager notater.

Men nu om dage gør de computeriserede tekstanalysemetoder os i stand til at bearbejde ekstremt store datamængder på blot få minutter.

Finder tegn, som mennesker måske overser

Det hjælper os med at lokalisere lingvistiske træk, som mennesker måske risikerer at overse, beregne procentsatsen for ord og ordklasser, leksikalsk mangfoldighed, gennemsnitlig sætningslængde, grammatiske mønstre og mange andre målevidenskabelige detaljer.

Vi anvendte deprimerede personers skriftlige beretninger og dagbogsskriverier samt skriverier af en række kendte kunstnere som eksempelvis Sylvia Plath og Kurt Cobain.

Desuden har det talte sprog - uddrag af deprimerede menneskers naturlige sprog - leveret indsigt.

Sammenfattet afslører resultaterne fra forskningen tydelige og konsistente sproglige forskelle mellem personer med depressionssymptomer og personer uden.

Deprimeret sprog og fokuseret på en selv

Sprog kan inddeles i to komponenter: indhold og stil.

Indholdet relaterer til dét, vi ytrer - det vil sige betydningen eller emnet.

Det kommer nok ikke som en overraskelse for nogen, at personer med symptomer på depression benytter en overdreven mængde ord, der formidler negative følelser, specielt negative adjektiver (tillægsord) og adverbier (biord) - som 'ensom', 'trist' og 'ulykkelig'.

Brugen af pronominer (stedord) er straks mere interessant. Personer med depressionssymptomer bruger:

• Betydeligt flere 1. persons pronominer – som ‘mig’, ‘mig selv’ og ‘jeg’
• Betydeligt færre 2. og 3. persons pronominer – som ‘de’, ‘dem’ eller ‘hun’.

Mønsteret indikerer, at deprimerede personer er mere fokuserede på sig selv og mindre knyttede til andre.

Forskerne rapporterer, at brugen af pronominer faktisk er mere pålidelig, når de skal identificere depression end negative følelsesord.

Vi ved, at rumination (grublen og 'drøvtyggeri') og social isolation er fælles træk ved depression.

Vi ved imidlertid ikke, om det afspejler forskelle i opmærksomhed eller tankestil.

Er det depressionen, der får de ramte til at fokusere på sig selv, eller er det personer, der fokuserer på sig selv, som får depressionssymptomer?

Sort/hvidt verdenssyn manifesterer sig i sprogstil

Sprogets stil relaterer til, måden vi udtrykker os på, snarere end indholdet.

Vi udførte for nylig en stor datatekstanalyse af 64 forskellige online psykiatriske fora, der granskede mere end 6.400 medlemmer.

'Absolutistiske ord' - som formidler absolutte størrelser eller sandsynligheder såsom 'altid', 'ingenting' eller 'fuldstændig' - viste sig at være bedre markører i psykiatriske fora end pronominer eller negative følelsesord.

Fra begyndelsen forudsagde vi, at deprimerede personer havde et mere sort/hvidt verdenssyn, og at det ville manifestere sig i deres sprogstil.

Da vi sammenlignede psykiatriske fora med 9 forskellige kontrolfora (for eksempel Mumsnet og StudentRoom), var forekomsten af ​​absolutistiske ord cirka 50 procent højere blandt brugerne af angst- og depressionfora, og cirka 80 procent højere i fora for mennesker, der er plaget af selvmordstanker.

Pronominerne producerede et lignende fordelingsmønster som de absolutistiske ord på tværs af foraerne, men effekten var mindre.

Forekomsten af negative følelsesord var derimod paradoksalt nok mindre i fora for mennesker, der er plaget af selvmordstanker end i fora for angst eller depression

Absolutistisk tænkning spiller en rolle

Vores forskning omfattede også rekonvalescens-fora, hvor medlemmer, der føler, at de er kommet sig efter en depressiv episode, skriver positive og opmuntrende indlæg om deres rekonvalescens.

Her fandt vi, at negative følelsesord blev brugt på et sammenligneligt niveau til kontrolforaerne, mens brugen af positive følelsesord var cirka 70 procent større.

Prævalensen af ​​absolutistiske ord var ikke desto mindre markant større end i kontrolforaerne, men en anelse mindre end i angst- og depressionforaerne.

Personer, der har haft depressive symptomer, er tilbøjelige til at blive deprimerede igen. Derfor er den øgede tilbøjelighed til absolutistisk tænkning et tegn på, at denne tankemåde muligvis spiller en rolle i udviklingen af depressive episoder; også selvom der ikke er depressive symptomer på det pågældende tidspunkt.

Praktiske konsekvenser

En større forståelse af depressionssproget kan hjælpe os med at forstå den måde personer med depressive symptomer tænker. Og det har også praktiske konsekvenser.

Forskerne kombinerer automatiseret tekstanalyse med maskinindlæring (maskindlæring er et underområde inden for datalogien, som sætter computere i stand til at lære, uden at man eksplicit har programmeret, hvordan læringen foregår) for at klassificere en lang række psykiske lidelser fra naturlige sprogs teksteksempler som eksempelvis blogindlæg.

Denne klassificering overgår allerede klassificeringen, der bliver udført af uddannede terapeuter. Det er vigtigt at huske på, at maskinindlæringsklassifikation kun kan blive bedre, i takt med at vi forsyner den med yderligere data, og der udvikles endnu mere sofistikerede algoritmer.

På denne måde kan vi bevæge os ud over de mønstre af absolutisme, negativitet og pronominer.

Ved hjælp af computere er arbejdet i præcist at identificere mere specifikke underkategorier af psykiske problemer - som perfektionisme, selvværdsproblemer og social angst - allerede begyndt.

Til sidst skal tilføjes, at det selvfølgelig er muligt at bruge depressionsprog uden nødvendigvis at være deprimeret.

Flere redskaber til identifikation af lidelsen

I sidste ende er det den følelsesmæssige tilstand over tid, der afgør, om vi lider af depression.

Men siden Verdenssundhedsorganisationen WHO estimerer, at mere 300 millioner mennesker over hele verden på nuværende tidspunkt lever med depression - en stigning på mere end 18 procent siden 2005 - er det afgørende at vi skaber flere redskaber, der kan hjælpe med at identificere lidelsen.

På den måde kan vi forbedre den mentale helbredstilstand og forhindre tragiske selvmord som Sylvia Plaths og Kurt Cobains.

Mohammed Al-Mosaiwi modtager støtte fra Medical Research Council. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.