Flere årtiers forskning løfter sløret for, hvordan negative barndomshændelser – som misbrug eller omsorgssvigt – kan have skadelig effekt på vores langsigtede fysiske og mentale helbred.
En svær barndom er koblet til accelereret aldring, kronisk sygdom og endda for tidlig død.
Stress i barndommen kan også påvirke vores gener og gives videre til vores børn, så medmindre vi bryder denne negative arv, kan den fortsætte fra den ene generation til den næste.
Når vi taler om modgang i barndommen, kan det dække specifikke oplevelser, som omsorgssvigt, misbrug eller traume.
Det kan også dække ugunstige socioøkonomiske forhold som fattigdom, lav uddannelse eller arbejdsløshed.
Fysiske, psykiske og sociale problemer i voksenlivet
I et nyligt studie satte vi os for at undersøge to typer modgang.
Vi så på effekten af alvorlig konflikt i hjemmet – for eksempel anspændte forhold, verbale skænderier eller fysisk vold.
Vi så også på alvorlige økonomiske vanskeligheder oplevet i barndommen.
Vi analyserede et stort repræsentativt studie med europæiske respondenter, og vi fandt, at disse to typer modgang markant kan varsle forskellige helbredsproblemer i voksenalderen: både fysisk, psykisk og socialt.
Effekten blev forværret, hvis respondenterne oplevede både konflikt og økonomiske vanskeligheder i barndommen.
Økonomiske vanskeligheder
Oplevelsen af alvorlige økonomiske vanskeligheder i barndommen kan forårsage ukontrollerbar, kronisk stress.
Dette stressmønster i en barnekrop kan hæmme sund udvikling og senere effektiv læring.
Økonomiske vanskeligheder kan medføre, at barnet mangler basale fornødenheder som mad, tøj og skolebøger, og det øger sandsynligheden for, at barnet vokser op i underprivilegerede og farlige nabolag.
Forskning viser, at denne mængde stress kan hæmme evnen til at træffe beslutninger, hvilket kan have langtrækkende konsekvenser. Det mindsker også sandsynligheden for, at en person opnår positive resultater senere i livet.
Økonomisk stress kan have direkte effekt på biologiske og fysiologiske systemer, der er vigtige for helbredet i voksenlivet.
Disse forandringer risikerer desuden at vare ved, selvom man senere i livet ikke længere er ressourcesvag, hvilket kan kompromittere helbred og adfærd i voksenlivet.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Konflikt
Opvækst i et miljø præget af alvorlige konflikter kan også have en markant indflydelse på den psykologiske og neurologiske udvikling.
En af årsagerne er, at et mønster af uforudsigelig, ukontrollerbar og kronisk stress skaber et overaktivt stressrespons-system, der let udløser en persons alarmberedskab eller aggression.
Det begrænser evnen til at regulere følelser og adfærd.
Det er oplevelser, der disponerer for en usund livsstil, som eksempelvis stofmisbrug eller trøstespisning.
Det forstyrrer også immunforsvaret, det metaboliske og det autonome nervesystem, hvilket betyder, at det har en direkte, biologisk og vedvarende effekt på en persons evne til at forblive sund.
Helbredsproblemerne hober sig op
I vores studie fandt vi, at det at være udsat for økonomisk belastning eller konflikt i barndommen er associeret med øget risiko for en lang række forskellige sundhedsmæssige og sociale problemer i voksenalderen.
Med hensyn til den overordnede sundhed fandt vi, at personer, der vokser op i disse miljøer, har øget risiko for kræft, fedme eller andre fysiske helbredsproblemer – såsom hjerte-kar-sygdomme, vejrtrækningsproblemer, fysisk smerte samt mave- eller fordøjelsesproblemer.
Vi fandt, at personer, der havde haft en vanskelig barndom, er mere tilbøjelige til at bingedrikke, ryge, have dårlig kost samt en tendens til at være mindre aktive – og ofte en stillesiddende adfærd.
Vores resultater viser en større risiko for depression, ulykkelighed, utilfredshed med livet, ensomhed og følelse af usikkerhed i ens lokale område.
Vi fandt også, at modgang i barndommen sætter folk i øget risiko for social isolation. De er mindre tilbøjelige til at interagere med andre og har generel mistillid til andre mennesker – og gifter de sig, er det større risiko for, at de bliver skilt.
Skadelige effekter
Alle disse sundhedsmæssige og sociale problemer akkumuleres og intensiveres sandsynligvis over tid, og i sidste ende reducerer de livskvaliteten, samtidig med at de skaber flere komplekse og bekostelige plejebehov.
Vores data afslørede, at 25 procent af undersøgelsens respondenter havde oplevet økonomiske vanskeligheder eller konflikt i deres barndom.
Det betyder, at én ud af fire voksne i Europa kan have øget risiko for at udvikle sundhedsproblemer som følge af denne form for modgang.
Udover den ødelæggende effekt på de udsattes liv kan den økonomiske byrde forbundet med modgang i barndommen i form af ekstra sundhedsomkostninger være en kæmpe offentlig udgiftspost.
Passende investering i bekæmpelse af modgang i barndommen vil i sidste ende mindske de samfundsmæssige omkostninger.
En del af løsningen skal involvere arbejdet med børn og familier, der er ramt af modgang. Men der skal også være mere opmærksomhed og forståelse for de skadelige effekter af konflikt og økonomisk belastning i hjemmet.
Det er vigtigt, fordi det i sidste ende påvirker børn, der vokser op under disse omstændigheder resten af livet.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Læs mere
\ Kilder
- Cumulative risk of compromised physical, mental and social health in adulthood due to family conflict and financial strain during childhood: a retrospective analysis based on survey data representative of 19 European countries, http://dx.doi.org/10.1136/b
- Ziggi Ivan Santinis profil (SDU)
- Bruce Perrys profil (Northwestern University)
- Michael Marmots profil (UCL)
- Sarah Stewart-Browns profil (University of Warwick)
- Vibeke Jenny Koushedes profil (KU)