Forældre forsøger altid at give deres børn den bedste barndom. Det er nemlig en kendt sag, at vores barndom har stor indflydelse på, hvordan vi bliver som voksne.
Eller har den?
Sådan spørger Videnskab.dk’s læser Martin Høyer Spørg Videnskaben.
»Jeg har selv svært ved at tro, at nogle få hændelser i barndommen kan have betydning for en voksen persons adfærd, da hjernen er under konstant forandring og bliver påvirket dagligt,« skriver Martin Høyer.
Mobning kan påvirke personligheden
Det kan være godt at få afprøvet sine faste forestillinger. Så Spørg Videnskaben sender spørgsmålet videre til psykolog Susanne Harder, der forsker i børns udvikling ved Babylab, Københavns Universitet.
»Tingene kan ikke stilles så skarpt op. Der er ikke tale om enten eller,« konstaterer hun, da hun hører spørgsmålet.
»Enkeltbegivenheder i barndommen påvirker ikke personligheden. Men det kan derimod særlige gennemgående, systematiske sociale mønstre,« siger Susanne Harder.
Som eksempel fortæller hun, at voksne mennesker, der trækker sig fra sociale sammenhænge, kan være blevet påvirket af vedvarende mobning i deres barndom.
»Mobning kan føre til et meget lavt selvværd, hvis man som barn har oplevet at blive systematisk holdt ude af andre børn,« fortæller Susanne Harder.
Vi er mest modtagelige i barndommen
Hun understreger, at der netop skal være tale om, at barnet oplever mobningen som noget, der sker konstant, for at det kan påvirke.
En enkelt ubehagelig oplevelse bør altså ikke kunne påvirke hele et menneskes personlighed.
Samtidig skal oplevelserne helst finde sted i barndommen, hvis de for alvor skal have indvirkning.
»Det er i barndommen, vi er mest formbare. Og det gælder ikke bare de tidlige år. Også i børnehavealderen kan erfaringer med jævnaldrende forme ens person,« siger Susanne Harder.
Freud er forældet
Hun fortæller, at det er en forældet opfattelse, at enkelte begivenheder i vores barndom har betydning for, hvordan vores personlighed bliver som voksne.
Den opfattelse stammer helt tilbage fra psykoanalysens opfinder Sigmund Freud (1856-1939).
»Der er tale om den meget klassiske forståelse af Freud. Og den tror de færreste på i dag,« fortæller Susanne Harder.
Hjernen er ikke færdig ved fødslen
Til gengæld giver hun videnskab.dk’s læser Martin Høyer ret i, at hjernen hele tiden er under udvikling.
»Det tyder på, at vi er forskellige allerede fra fødslen. Nogle er allerede på det tidspunkt ængstelige og tilbagetrukne, imens andre er udadvendte.«
»Men det til trods er hjernen ikke færdigudviklet. Den bliver farvet at de sociale begivenheder, vi indgår i. Men der skal altså være tale om gennemgående sociale mønstre,« siger Susanne Harder.
Videnskab.dk siger tak til Martin Høyer, der stillede det spørgsmål, som gjorde os klogere på barndommens betydning for voksne menneskers personlighed. Han får en rød ’Videnskab.dk’-T-shirt med posten.
