Sneglefeber: Overset sygdom plager millioner af kvinder
Parasitter er en af hovedårsagerne til køns- og fertilitetsproblemer hos kvinder i Afrika. Alligevel er det stort set ukendt i den brede offentlighed og blandt sundhedspersonale.

Mere end 56 millioner piger og kvinder er ramt af den vandbårne parasitinfektion FGS, der blandt andet kan forårsage sterilitet. Pigen på billedet er ikke smittet - det er et modelfoto. (Foto: Shutterstock)

Mere end 56 millioner piger og kvinder er ramt af den vandbårne parasitinfektion FGS, der blandt andet kan forårsage sterilitet. Pigen på billedet er ikke smittet - det er et modelfoto. (Foto: Shutterstock)

Som forsker har jeg haft mulighed for at besøge afsidesliggende og svært tilgængelige samfund i staten Anambra i Nigeria. 

Her er jeg stødt på mere end 100 tilfælde af forskellige typer af oversete tropiske sygdomme

Intet kunne dog have forberedt mig på mødet med en 12-årig pige, som i forbindelse med vores forskning var blevet diagnosticeret med parasitinfektionen FGS (Female Genital Schistosomiasis).

Det første, jeg lagde mærke til, var hendes uskyldighed og reserverede adfærd. Men da vi havde fastslået hendes diagnose, blev jeg imponeret over hendes mod og den måde, hun tappert bar byrden af den skæbnesvangre sygdom, som kunne have frarøvet hende alt - inklusive hendes livskvalitet.

Mit liv blev for evigt ændret af dette ene møde, og jeg har siden gjort det til min mission aktivt at bekæmpe FGS.

FGS er én af de 20 såkaldt oversete tropiske sygdomme, WHO har udpeget (sygdomme med lav eller ingen bevågenhed, som ofte rammer mennesker i de fattigste egne af verden). Den rammer over 56 millioner kvinder og piger, kan forårsage infertilitet og øger risikoen for at få kønssygdomme som HIV og HPV (Humant Papillomavirus).

I denne artikel vil jeg gennemgå, hvad vi i dag ved om sygdommen og dens årsager, og hvad vi kan gøre for at forebygge den store negative indflydelse, den har på så mange millioner menneskers helbred.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet,  Syddansk Universitet & Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Let at behandle - så hvorfor er der så mange tilfælde?

Schistosomiasis (S'et i FGS), der også kaldes sneglefeber, er en vandbåren parasitsygdom. Den forårsages af tre forskellige forskellige fladorme, der lever i ferskvand.

Fladormen trænger ind i kroppen gennem huden og bevæger sig dybere ind i blodkarrene, hvor den parrer sig og lægger æg. Disse æg er skarpe og beskadiger kønsorganerne, hvilket resulterer i FGS.

Sygdommen er relativt let at behandle medicinsk. Det mest kendte lægemiddel hedder Praziquantel, og behandlingen er enkel, effektiv og har meget få bivirkninger.

Ikke desto mindre ser vi fortsat mange ubehandlede tilfælde.

Vores studie afslørede, at mange skolepiger (i alderen 5 til 14 år gamle), som var inficeret med Schistosoma Haematobium (den parasit, der forårsager schistosomiasis og kan forårsage komplikationer som FGS) enten ikke deltog i eller kendte til den skolebaserede Mass Drug Administration med Praziquantel i deres lokalsamfund.

Desuden er der mange børn i disse lokalsamfund, der ikke går i skole. 

Varige skader af ubehandlet sneglefeber

En Mass Drug Administration (MDA) er en kampagne, hvor man giver medicin for en sygdom til hele befolkningen i et afgrænset geografisk område, uanset om de er smittede eller ej.

Det er meget uheldigt, at mange af pigerne ikke deltager i MDA-kampagnerne, fordi sneglefeber hos kvinder har en rigtig grim konsekvens:

Selv hvis disse små ormemonstre bliver slået ihjel af lægemidlet Praziquantel, kan dén skade, hunormenes skarpe æg allerede har forårsaget, leve videre i dig resten af dine dage. Den skade, æggene gør på vævet i kvindens kønsorganer, kan forårsage vaginal blødning og smertefuld vandladning.

Men æggene aktiverer derudover også kroppens immunsystem og udløser en betændelsestilstand (inflammatorisk immunrespons). Ubehandlet sneglefeber hos kvinder kan derfor forårsage infertilitet, ufrivillig abort, graviditet uden for livmoderen, sår på kønsorganerne og øget risiko for HIV- og HPV-infektioner.

Kulturelle barrierer får parasitten til at trives

En sikker måde at undgå infektion er at holde sig fra inficeret vand.

Men ude i lokalsamfundene er indbyggerne imidlertid afhængige af vandløb, damme og søer, der alle er forurenet med parasittens smitsomme stadie. Det er deres eneste kilde til vand, her de dyrker ris, og her deres religiøse og kulturelle ritualer og festligheder udspiller sig. 

Som følge af lokalsamfundenes afsides beliggenhed og mangel på fundamentale faciliteter som vandforsyning og et funktionelt toiletsystem, er det at besørge i det fri også en hyppig praksis.

Fordi parasitæggene spredes gennem afføring og urin er det således én af de faktorer, der bidrager til forureningen af vandområderne.

Sneglefeber Schistosomiasis bilharziose vandbåren parasitsygdom oversete tropiske sygdomme Nigeria vandforsyning faciliteter oplysning information kulturelle barrierer

Lokalsamfundet er afhængigt af nærliggende vandhuller, søer og bække, men denne vandforsyning ofte er forurenet med den parasit, der kan lede til FGS. (Foto: Ogechukwu B. Aribodor)

De lokales trosretning er også en væsentlig hindring for at skabe forståelse for de problemer, der er forbundet med sneglefeber hos kvinder. De fleste tilbeder nemlig vandguder og bruger ofte vandområderne til ofring og renselse.

Fattigdom og analfabetisme tilføjer også forhindringer i forsøget på at oplyse lokalbefolkningen om problemet. 

Ydermere findes der samfundsmæssige tabuer, som afholder unge kvinder fra at tale om deres seksuelle helbred. Disse tabuer omfatter religiøse og kulturelle overbevisninger, der forbyder enhver samtale om sex for unge voksne og teenagere.

Den konservative kultur påvirker ofte forholdet til sundhedsvæsenet, da de unge har en opfattelse af, at de ikke kan stole på, at der er tavshedspligt hos sundhedspersonalet og i sundhedsvæsenet generelt.

Parasitter på programmet


Den 21.-26. august blev verdenskongressen for parasitologi ICOPA XV afholdt i København. Her delte forskere fra hele verden den nyeste viden om utallige former for snyltere i mennesker, vilde dyr, husdyr og kæledyr.

I den anledning satte vi også fokus på parasitternes fascinerende verden her på Forskerzonen med temaet 'Parasitter på programmet'.

Her kan du kan blive klogere på alt fra fiskedræbende parasitter og blinde passagerer på bisoner og sæler, til hvordan vi udvikler en mere effektiv malariavaccine, og om parasitproteiner kan kurere kræft.

Udenlandske rejsende bliver også smittet

Det er ikke kun lokalbefolkningen, som risikerer at pådrage sig en infektion. Jeg kom for nylig i kontakt med en udenlandsk rejsende, der havde svømmet i ét af Afrikas inficerede vandområder.

Hun blev ikke diagnosticeret med sneglefeber, før hun var kommet hjem. Og først efter flere tests fandt man ud af, hvad der var galt med hendes reproduktionssystem.

Hvis et sådan forurenet vandområde var blevet renset, kunne sygdommen nok have været forhindret.

Før parasittens larvestadie, hvor den inficerer mennesker, er der et mellemstadie, hvor parasitten inficerer en bestemt type snegle (læs om hele parasittens livscyklus i boksen nederst i artiklen).

Ifølge WHO's køreplaner for sygdomsbehandling er et af de vigtigste tiltag for at bekæmpe sneglefeber derfor, at man begrænser snegleværtens udbredelse.

Smitteoverførsel er en uregelmæssig proces

Det skal dog understreges, at smitteoverførsel er en uregelmæssig proces. Bare én ubehandlet, smittet person kan forurene et vandløb eller en dam og gøre den til en højrisiko-zone.

Der er derfor behov for praktiske løsninger, som involverer de berørte samfund (især ofrene).

Det kunne for eksempel være at bygge toiletfaciliteter med en vis afstand til vandområderne, som lokalsamfundets medlemmer selv vedligeholder.

Derudover kan radio, aviser og endda meddelelser i lokale kirker, skoler eller på markeder og landsbypladser bruges til at oplyse indbyggerne om praktiske sikkerhedsforanstaltninger - eksempelvis at sørge for at tørre sig omhyggeligt efter at have besøgt vandområderne.

Sneglefeber Schistosomiasis bilharziose vandbåren parasitsygdom oversete tropiske sygdomme Nigeria vandforsyning faciliteter oplysning information kulturelle barrierer

På trods af betydelige fremskridt inden for ligestilling og kvindeligselvstændiggørelse, får kvinders seksuelle sundhed stadig ikke tilstrækkelig opmærksomhed, mener forsker Ogechukwu B.
Aribodor. (Foto: Shutterstock)

MDA-kampagner kan også igangsættes på tidspunkter, der falder sammen med diverse kulturelle ritualer (og dermed øget smitterisiko).

Endelig kan uddannede fagfolk, herunder også medlemmer af lokalsamfundet, hjælpe med at behandle de lokale og samtidig aflive myter om sygdommen. Her er uddannelse det mest praktiske værktøj, hvis man gerne vil fremme adfærdsændringer.

Det vil bidrage til at opbygge gensidig tillid. Det er nødvendigt, fordi frygt for stigmatisering og diskrimination i dag forhindrer teenagere og unge kvinder i at søge rådgivning om eksempelvis fertilitet på de lokale sundhedscentre. 

Det skyldes delvist, at symptomerne på FGS ligner symptomerne ved seksuelt overførte infektioner.

Hvordan løser vi problemet?

Ud over stigmatisering kan FGS også føre til social udstødelse og ægteskabelige problemer på grund af infertilitet og depressioner blandt kvinderne.

For at mindske FGS' konsekvenser for ofrenes mentale sundhed kan sundhedsmyndighederne også undersøge og efterbehandle sygdommens kroniske følger.

Tillige kunne de arbejde med at ændre ofrenes adfærd, især i forhold til at tisse i det fri, og ved at oplyse kvinderne og pigerne via undervisning.

Bedre brønde og postevand burde også gøres tilgængelige som et vedvarende og sikkert alternativ til den traditionelle vandforsyning.

På den måde vil man kunne forhindre en stor del af spredningen af parasitternes infektionsstadier og dermed forhindre reinfektion.

Desuden kunne man med fordel kombinere behandlingen af FGS med indsatser rettet mod HIV, HPV, livmoderhalskræft og andre seksuelt relaterede sygdomme.

Det skyldes, at FGS-smittede er mere modtagelige for virusinfektion, fordi kvinderne ofte har åbne sår, betændelse og forhøjet risiko for smitte med blodbårne sygdomme. For eksempel er risikoen for HIV-infektion op til tre gange højere hos kvinder og piger med FGS.

Ved hjælp af forskningspartnerskaber og samarbejder med virksomheder forsøger vi netop nu at kortlægge udbredelsen og konsekvenserne af FGS i Afrika. 

På én og samme tid forsøger vi også at øge bevidstheden om FGS på lokalt, samfundsmæssigt og globalt plan.

Jeg håber inderligt, at denne byrde, som kvinder er tvunget til at bære i stilhed, vil blive løftet, så piger som min første patient får den rette lægehjælp og pleje.

Det ultimative mål er at fremme ligeværd og en rimelig fordeling af sundhedsydelser.

Læs denne artikel på engelsk på vores internationale søstersite ScienceNordic.comOversat af Stephanie Lammers-Clark.

 
Sneglefeber (Schistosomiasis eller Bilharziose)

Sneglefeber (Schistosomiasis eller Bilharziose) er en infektion med blodikter (schistosoma-orm), som lever i blodkar omkring tarm eller blære.

Sneglefeber findes udbredt i den tropiske og subtropiske del af verden - 90 procent af tilfældene forekommer i tropisk Afrika. På verdensplan er cirka 220 millioner mennesker inficerede med schistosoma-orm.

Sneglefeber kan behandles med medicin - behandlingen er enkel, effektiv og har få bivirkninger.

Livscyklus i mennesker

  • Æg udskilles i afføring eller urin fra et menneske med schistosomiasis
  • I ferskvand klækkes æggene og frigør en særlig form for larver (miracidier), der inficerer bestemte arter af snegle (mellemvært)
  • Udviklingen i snegle tager 4 til 6 uger, hvorefter nye larve-stadier (cerkarier) frigøres til ferskvandet
  • Smitte sker ved, at cerkarielarverne gennemtrænger hud eller slimhinde på mennesker, som bader i ferskvandet
  • Efter gennemtrængning af huden, transporteres larverne med blodet via lungerne til leveren
  • I leveren udvikles cerkarielarverne til voksne schistosoma-orm, som bevæger sig videre til de små blodårer i blære- eller tarmvæg
  • Efter cirka en måned indgår de voksne orm i konstant parring og æglægningen begynder
  • Hver hun producerer nu fra hundredvis til tusindvis af æg per dag, og æggene befrugtes af hannen
  • Æggene gennemtrænger tarmvæggen (for S. mansoni og S. japonicum) eller blærevæggen (for S. haematobium) og udskilles i afføring eller urin
  • En del æg forbliver i slimhinden i tarm- eller blærevæg, hvor de forårsager kronisk betændelse
  • Atter andre æg bliver fragtet via blodet til lever, lunge eller andet væv, hvor de ligeledes kan forårsage betændelse og bindevævsdannelse
  • Ormene lever i gennemsnit i 3-10 år, men de kan leve så længe som 30 år

(Kilde: Sundhed.dk)

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk