Sælers parasitter volder bekymring: Første dansker er blevet smittet med 'sælorm'
Sælbestanden stiger med rivende hast i danske havområder - det samme gør mængden af parasitter, der formerer sig i sælernes maver.
sælorm_parasit_ad_klammo_sæler_Fisk_sæl_torsk_inficeret_larver

Den ser ikke just appetitlig ud, sådan en sælorm, og det er da heller ikke en god idé at spise den. I 2020 fandt man første tilfælde af en sælorm i en menneskekrop - krapylet havde fundet sig et lunt levested i den ellers raske mands næse. (Fotos: Kurt Buchmann)

Den ser ikke just appetitlig ud, sådan en sælorm, og det er da heller ikke en god idé at spise den. I 2020 fandt man første tilfælde af en sælorm i en menneskekrop - krapylet havde fundet sig et lunt levested i den ellers raske mands næse. (Fotos: Kurt Buchmann)

Danske fiskere er mildt sagt udfordrede af sultne sæler, der maltrakterer deres fangst og kun efterlader fiskehoveder i garnet og på langlinernes kroge.

En hastigt voksende sælpopulation kan stjæle en stor del af fiskernes indtjening, og nu har en anden udfordring sneget sig ind i sælernes økosystem.

Sælerne, både gråsæl og spættet sæl, er nemlig inficeret med parasitter, der kan ramme både fisk og mennesker.

Fisk, som vi ellers meget gerne vil nyde på spisebordet, er i stigende grad inficeret med larver af de parasitter, som sælen huser i sin mave.

Parasitter på programmet


Den 21.-26. august bliver verdenskongressen for parasitologi ICOPA XV afholdt i København. Her vil forskere fra hele verden dele den nyeste viden om utallige former for snyltere i mennesker, vilde dyr, husdyr og kæledyr.

I den anledning sætter vi også fokus på parasitternes fascinerende verden her på Forskerzonen, hvor du kan blive klogere på alt fra fiskedræbende parasitter og blinde passagerer på bisoner og sæler, til hvordan vi udvikler en mere effektiv malariavaccine, og om parasitproteiner kan kurere kræft.

Ormene parrer sig i de varme maver

De pågældende orme lyder de videnskabelige navne sælorm (Pseudoterranova) og leverorm (Contracaeum).

Det er en del af den naturlige livscyklus for begge orme-arter, at sælen har de kønsmodne orm (hanner og hunner) i maven. Ligeledes ved vi, at fiskene huser parasitternes larvestadier, så fisk og sæler hænger uhjælpeligt sammen, hvis livscyklus skal holdes i gang.

Ormene parrer sig i sælernes maver, hvorefter de ægproducerende hunorme leverer parasitæg til havmiljøet med sælens afføring.

Æggene klækkes i havet, og de meget små larver, der kommer ud af parasitægget, ædes derefter af små krebsdyr, som siden ender i fiskene, når fiskene skal have noget at spise.

Når sælen så efterfølgende æder fisk med parasitlarver, vil ormene udvikle sig til det voksne stadium og parre sig i mavens varme miljø - og derefter kan deres livscyklus begynde forfra.

Mange orm nu

I august 2022 afholdes verdenskongressen i parasitologi i København, hvilket du kan læse mere om i faktaboksen. Forskere vil ved kongressen fortælle om den seneste udvikling på området.

Man har fundet hundreder af orme i inficerede fisk, og det er en tilstand, de bestemt ikke har det godt med.

Muskelmassen skrumper nemlig ind og bliver af dårligere kvalitet - mindre protein, mere vand. Med andre ord får man langt mindre fiskekød ud af en sådan fisk, når man sætter den på spisebordet.

Og sidst, men ikke mindst: Nu ser det også ud til, at ormene fra fisken kan ende i mennesker, som indtager de inficerede produkter.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Sælorm i næsen

Det første tilfælde i Danmark blev registreret under Corona-nedlukningen.

En ellers sund yngre mand, som i måneder havde haft symptomer fra næsehulen og havde modtaget behandling for overfølsomhed, viste sig pludseligt at være inficeret med en sælorm i næsen.

Symptomerne mindede meget om, hvad man ser hos allergiske mennesker, som får løbende næse og kløen fra samme.

Ormen i næsen kunne forklare. hvorfor medicin mod høfeber ikke havde den ønskede effekt på patienten.

På verdenskongressen (se faktaboksen længere oppe) vil forskere fortælle alle detaljer om dette fund og arbejdet med at bestemme identiteten på ormen i mandens næse.

Rå fisk er måske synderen

I den forbindelse kunne det med DNA-metoder bekræftes, at næseormen var af helt samme oprindelse, som de orm, der findes i maven på Øresunds sæler og i kødet på torsk i samme havområde.

Den mest sandsynlige forklaring på infektionen hos den yngre mand er, at han har spist rå fisk med ormelarven i, men det kan ikke udelukkes, at larven kan være kommet ind ved en svømmetur i de friske bølger. Det vil fremtidige undersøgelser se nærmere på.

Der er ved verdenskongressen dedikeret flere sessioner til diskussion af de stigende problemer med sælparasitter i fiskeprodukterne, og måske giver det anledning til kreative løsningsforslag.

Undersøgelserne præsenteres på ICOPA XV, verdenskongressen i Bella Centret i august 2022, hvor mange af de erfarne parasitforskere inden for alle dyrearter er repræsenteret.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk