Bisonokser havde parasitter med som blinde passagerer
Efter en gruppe bisonokser flyttede fra Polen til Bornholm, afgik en del af dem og deres nye kalve snart ved døden. Forklaringen skal måske findes i de parasitter, der flyttede med dem.
bison_parasit_tarm_dødbringende_deadly_dødelig_død_kalv_okse_bison

Sådan ser den lille fætter ud, der har kostet en god portion bisonokser - og kalve livet. Dog er det forbryderen her, der er fundet i en bisonokses tarm, endnu blot et æg, og bliver først senere en larve. (Foto: Buchmann et al.

Sådan ser den lille fætter ud, der har kostet en god portion bisonokser - og kalve livet. Dog er det forbryderen her, der er fundet i en bisonokses tarm, endnu blot et æg, og bliver først senere en larve. (Foto: Buchmann et al.

Der foregår i disse år en omfattende flytning af vilde dyr mellem landene.

I et forsøg på at manipulere vegetationen i diverse naturområder indsætter man store græssende dyr, såsom bisonokser, i håbet om ,at de - med en god appetit - kan fjerne uønsket vegetation og opretholde lyse områder i skoven. Disse områder kaldes også for lysbrønde, og de giver urter bedre livsmuligheder.

Men det er ikke en helt ukompliceret manøvre. Det er nemlig ikke alene bisonokser, men også en længere række af parasitter, man samtidig flytter rundt på.

Parasitter på programmet


Den 21.-26. august bliver verdenskongressen for parasitologi ICOPA XV afholdt i København. Her vil forskere fra hele verden dele den nyeste viden om utallige former for snyltere i mennesker, vilde dyr, husdyr og kæledyr.

I den anledning sætter vi også fokus på parasitternes fascinerende verden her på Forskerzonen, hvor du kan blive klogere på alt fra fiskedræbende parasitter og blinde passagerer på bisoner og sæler, til hvordan vi udvikler en mere effektiv malariavaccine, og om parasitproteiner kan kurere kræft.

Forskere fra Københavns Universitet har over en ti-årsperiode kigget nærmere på i alt syv bisonokser, som overførtes fra de polske Bialowieza-skove til Almindingen på Bornholm i 2012. Hertil kommer en ekstra import af en tyr samt en række kalve født i skoven.

Forskerne holdt øje, fordi bisonokser fra Polen i deres indre organer kan huse ikke mindre end 88 forskellige arter af parasitter.

Og det er måske ikke altid så hensigtsmæssigt, hvis parasitterne efterfølgende overføres til lokale dyr i det nye område (recipienten), som ikke tidligere har været inficeret med de pågældende snyltere.

Smitten florerer

Parasitterne har det også med at opformere i dyreflokke, som holdes i begrænsede områder, hvor smitten kan florere. Det kan påvirke dyrenes sundhed betragteligt.

Parasitologerne fra Københavns Universitet har imidlertid anvendt både klassiske og nyere DNA-metoder til at bestemme parasitter i de nytilkomne bisonokser, og det har givet pote.

I perioden er der nemlig registreret fladorme (ikter, bændelorm) og mange forskellige arter af rundorm i bisonokserne.

Opsamling af afføring og udklækning af æg

De traditionelle parasitologiske metoder omfatter blandt andet opsamling af frisk gødning fra dyrene, hvorefter man kan bestemme antallet af parasit-æg i efterladenskaberne.

De hunlige snyltere i vom, mave og tarm afgiver en masse æg, som leveres til omgivelserne med dyrets afføring.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet,  Syddansk Universitet & Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Det er imidlertid ikke altid nemt at bestemme arten af en parasit ud fra æggets udseende alene. Forskerne inkuberede derfor også æggene (det vil sige, at de rugede æggene ud), så de kunne udvikle sig og klække med nye parasitlarver.

Desuden fandt forskerne også larver af lungeorm i dyrenes gødning. Orm kan nemlig også holde til i bisonoksernes luftveje, hvor de parrer sig og afgiver larver, der ender i gødning og i de tilstødende græsarealer.

Efter alle de indledende foranstaltninger kunne man så med mikroskop og DNA-metoder bestemme hvilke arter af parasitter, der var tale om.

Den dystre baggrund

Prøverne blev også taget på en mere dyster baggrund.

Ikke så få af de oprindeligt indsatte dyr og de nye bisonkalve, som kom til i de første år, afgik ved døden.

Obduktioner af de døde dyr viste en betydelig infektion med orm i lungerne.

Sådanne infektioner anses generelt for at være problematiske i kvægbesætninger, hvorfor man ikke kan udelukke, at netop lungeormene har bidraget til bison-dødeligheden i den bornholmske skov.

bison bornholm parasit snylter orme

Bisonskoven på Bornholm i 2013, kun et år efter, at syv bisonokser blev importeret fra Polen. I dag er bison-flokken vokset til 10 styk. (Foto: ThomasLendt CC BY-SA 4.0)

Den løftede pegefinger

Studiet giver anledning til bekymring - men også en løftet pegefinger.

Det vil være hensigtsmæssigt at begrænse import af fremmede parasitter fra et inficeret donor-område til et sårbart naturområde, hvis man ikke i forvejen har et meget grundigt forhåndskendskab til, hvilke parasitter, som findes i området i forvejen.  

Parasitter fortæller en historie


Der er masser af information at hente, når man registrerer en særlig parasit i et dyr.

Parasitterne har ofte komplicerede livscykler, som involverer andre arter (mellemværter) i miljøet. Og så kræver flere arter af parasitter nogle særlige temperatur- og fugtighedsforhold for at klare sig.

KU-forskerne kan derfor læse en del økologi og miljø ud af resultaterne. ​​​

Grundige forstudier af bisonflokkens nye hjem bør derfor være en naturlig del af disse tiltag. Og så kan man også vurdere, om de importerede dyr og deres afkom har en tilstrækkelig høj sundhedsstatus og velfærd.

Parasitundersøgelserne og nødvendige tiltag vil blive diskuteret ved verdenskongressen i Bella Centret i august 2022.

I diskussionen deltager professor Kurt Buchmmann, professor Stig Milan Thamsborg, lektor Per Kania og laborant Liselotte Christiansen fra Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk