Gener afgør, om fisk kan modstå dræberparasit
Danske forskere har ved hjælp af ny genteknologi opdaget, at følsomhed over for parasitangreb er arveligt.

Den mikroskopiske fiskedræberparasit angriber ferskvandsfisk og giver dem hvidpletsyge, der kan dræbe fisken på få dage. Foto: Shutterstock 

Den mikroskopiske fiskedræberparasit angriber ferskvandsfisk og giver dem hvidpletsyge, der kan dræbe fisken på få dage. Foto: Shutterstock 

Alle organismer på Jorden er konstant udsat for angreb fra diverse snyltere.

De forsøger på forskellig vis at bemægtige sig værtsorganismen eller gøre sig til gode med den føde, som værten har indtaget.

Snyltere er en fællesbetegnelse for mange typer af organismer. Det kan for eksempel være de små flåter, der lurer i det danske sommerland, orme i grise og får, og ikke mindst den mikroskopiske fiskedræberparasit, som hærger fiskene i de fleste søer og damme.

Men det varierer ganske gevaldigt, hvor modtagelige de enkelte individer i en population af værtsdyr, for eksempel fisk, er over for snyltere.

Nogle fisk bliver stærkt angrebet, mens andre i første omgang blot slipper med skrækken.

Jeg har sammen med andre fiskeforskere på Københavns Universitet undersøgt, hvorfor det er sådan.

Vi kan nu vise, at modtageligheden kan spores tilbage til nogle særlige områder i fiskens genom, altså den samlede genetiske arvemasse.

Parasitter på programmet 


Den 21.-26. august bliver verdenskongressen for parasitologi ICOPA XV afholdt i København. Her vil forskere fra hele verden dele den nyeste viden om utallige former for snyltere i mennesker, vilde dyr, husdyr og kæledyr. 

I den anledning sætter vi også fokus på parasitternes fascinerende verden på Forskerzonen.

Her kan du kan blive klogere på alt fra fiskedræbende parasitter og blinde passagerer på bisoner og sæler, til hvordan vi udvikler en mere effektiv malariavaccine, og om parasitproteiner kan kurere kræft. 

Hvordan det hænger sammen, kan du blive klogere på i denne artikel, som er den første i en række artikler om parasitternes fascinerende verden, du vil kunne læse her på Forskerzonen over de næste uger.    

Ny teknik giver unikt billede af kromosomerne

Ved at bruge en ny kortlægningsteknik kan mine kolleger og jeg kigge ind i hvert enkelt af fiskenes kromosomer.

Her kan vi lokalisere områder, der koder for enten modtagelighed eller resistens over for en given parasit.

Metoden går i al enkelhed ud på, at man i forbindelse med et udbrud af en parasitsygdom tager prøver af et meget stort antal fisk.

I hver enkelt fisk registrerer vi mere end 57.000 markører, de såkaldte SNP’er (Single Nucleotide Polymorphisms).   

På den vis får vi et unikt billede af værtsdyrets genom, og ved efterfølgende at sammenligne modtagelige fisk med ikke-modtagelige, kan vi se tydelige forskelle i markør-sammensætningen.

Gener mod fiskedræberen er nu opsnuset i to af fiskens kromosomer

En af de fisk, vi har set nærmere på, er ørreden.

Vi har fundet frem til, at modstandskraften i ørreden mod en ubehagelig og dødelig snylter, den såkaldte fiskedræberparasit (Ichthyophthirius multifiliis), er forbundet med gener på særlige områder på kromosom 16 og 17.

Nu har en ørred 29 kromosomer, så man skal gøre sig umage, hvis man vil fremavle ørreder, som kan tåle parasittens tilstedeværelse og ustandselige angreb. Ikke desto mindre er det nu muligt.

Ved avlsarbejde skal man udvælge forældrefisk med disse gode gener, og med den nye genkortlægningsteknik er det blot et spørgsmål om ihærdighed.

Det har vi netop vist ved at genotype forældrefisk – det vil sige, at vi har fået undersøgt hver eneste af mange hundrede ørreder for, om de har de gode gener.

Når det er blevet gjort, så kan man udvælge netop de fisk, der har de interessante gener, for at producere en ny generation fisk.

parasit fisk ichthyophthririus multifiliis fiskedræberen fimredyr

Den mikroskopiske parasit Ichthyophthirius multifiliis – også kaldet ’fiskedræberen’ – er et encellet fimredyr. Den er en millimeter stor, når den er fuldmoden. Her er den scannet med et elektronmikroskop. Den er ikke farlig for mennesker, men meget dødelig for fisk. (Foto: Kurt Buchmann)

Det gør man ved at tappe æg fra hunfisk og sperm fra hanfisk, blande kønsprodukterne, klække æggene og fodre de små fisk op til ønsket størrelse.

Vores forskerhold kunne ved kontrollerede og gentagne forsøg vise, at den nye generation af fisk var langt mere modstandsdygtig mod fiskedræberparasitten end kontrolfisk, som var produceret med tilfældige forældrefisk.

Kan vi så fremavle sygdomsfrie superfisk?

Nu skulle man måske tro, at den hellige grav var velbevaret, og at man kunne fremavle superfisk, som kan modstå alle former for sygdomme med et snuptag.

Men den mulighed har vi også undersøgt - og klart modbevist.

Modstandskraft mod Vibrio-bakterien (som fremkalder vibriose-sygdom) er eksempelvis baseret på gener, som er lokaliseret alene på ørredens kromosom 21, og altså ikke på de berømte kromosomer 16 og 17, som er involveret i beskyttelsen mod fiskedræberparasitten.

For at komplicere sagen yderligere kunne vi også påvise, at gener forbundet med følsomhed over for tre andre bakteriesygdomme (rødmundsyge, yngeldødelighedssyndrom og furunkulose) var indkodet på andre og vidt forskellige områder på ørredens 29 kromosomer.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet,  Syddansk Universitet & Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Kan modstandsdygtigheden komme af sig selv?

Hvis man skal fremavle fisk med god sundhedsstatus, er det derfor en række forskellige indsatser, der skal til.

Men hvorfor så gøre det store arbejde med at finde frem til forældrefisk med de ’gode’ gener?

En vigtig årsag er, at man kan slippe for at bruge den store mængde kemikalier, som man i dag bruger i for eksempel fiskeopdræt, for at bekæmpe parasitten.

Men kunne det ikke tænkes, at man kunne skabe en slags genom-flokimmunitet ved at lade stå til og udsætte et mindre antal dyr for diverse sygdomme for at fremavle modstandsdygtige dyr?

Vi forskere må desværre ryste benægtende på hovedet til det spørgsmål.

Denne parasit er så sygdomsfremkaldende, at den som oftest slår hele bestanden ihjel, hvis man ikke gør noget. Det gælder især i lukkede fiskedamme og søer.

På den måde risikerer man altså at udrydde bestanden, og det ville vi være meget kede af. 

Den 21.-26. august bliver verdenskongressen for parasitologi ICOPA XV afholdt i København. Her fortæller fiskeforskerne fra Københavns Universitet blandt andet mere om modtageligheden for parasitangreb hos fisk og giver gode råd til, hvordan man kan fremavle fisk med en god sundhedsstatus.   

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk