Protein fra dødelig parasit kan hjælpe os i kampen mod kræft
Malariaparasitten slår hvert år hundrede tusinder mennesker ihjel, men laver også en slags kræft-detektor, som kan blive et vigtigt våben mod cancer.
malaria_parasit_vaccine_akilleshæl_covid_corona_blod_blodspisende_røde_blodlegemer

Malariaparasitten har et protein, der fungerer som en krog. På den måde kan den undgå immunforsvaret hos en malaria-immun patient - og det kan bruges i bekæmpelsen af kræft. (Foto: Shutterstock)

Malariaparasitten har et protein, der fungerer som en krog. På den måde kan den undgå immunforsvaret hos en malaria-immun patient - og det kan bruges i bekæmpelsen af kræft. (Foto: Shutterstock)

Myggen er verdens farligste dyr - farligere end løver, slanger og flodheste.

For myggen spreder malariaparasitten både mellem inficerede dyr og mellem mennesker, og således dræber den over en halv million mennesker om året.

Derfor lyder det måske lidt for godt til at være sandt, at en parasit muligvis kan hjælpe os med at kurere kræft. Men den er god nok.

Vores forskning viser, at den dødsensfarlige parasit faktisk kan vise sig at være et uvurderligt våben i kampen mod kræft. Parasitten har allerede hjulpet os med bedre at forstå kræft, og forhåbentligt kan vi også udnytte den til at behandle kræftpatienter i fremtiden.

Hvordan det hænger sammen, vil jeg forklare i det følgende.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet,  Syddansk Universitet og Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Mysteriet om graviditetsmalaria blev løst

For omkring tyve år siden gjorde professor Ali Salanti - sammen med adskillige andre forskere fra Center i Medicinsk Parasitologi på Københavns Universitet - en enestående opdagelse.

Opdagelsen kræver imidlertid en lidt længere forklaring, så hæng i:

Malaria er en sygdom, hvor en parasit inficerer en rød blodcelle.

Derefter deler den sig ved at nedbryde hæmoglobin (et protein, der binder ilt), springe blodcellen og inficere en ny – og så gentager den samme cyklus. 

Tilbage i 2003 undersøgte forskerne graviditetsmalaria, da det kan være et stort problem for både den gravide kvinde og fostret.

I områder med malaria er de fleste voksne immune over for sygdommen fra barndommen, og malaria er derfor generelt ikke et problem for voksne. Man havde dog observeret, at gravide kvinder, som før var immune over for malaria, pludselig kunne blive syge igen under graviditeten. Men man forstod ikke, hvordan det kunne lade sig gøre.

Det mysterium havde forskerne fra København sat sig for at løse.

Og det er her, opdagelsen kommer ind i billedet. De opdagede nemlig et bestemt protein, som fik navnet VAR2CSA. Det var netop dét protein, der gjorde de forhenværende immune mødre syge.

Snedig gemmeleg

VAR2CSA fungerer som en krog, som parasitten sætter på overfladen af de røde blodlegemer.

Krogen kan kun hægte sig fast ét sted, og det er på bestemte sukkerstrukturer, som kun findes på overfladen af moderkagen. 

Ved at hægte sig fast på moderkagen undgår parasitterne i de røde blodlegemer at blive ført med blodet til milten, hvor den ellers ville blive dræbt af kvindens immunsystem.

Malariaproteinet VAR2CSA er derfor dårligt nyt for den gravide kvinde, da det gør hende syg.

Det gør dog også VAR2CSA til et meget interessant protein, da det sandsynligvis er nøglen til at kunne lave en vaccine mod graviditetsmalaria. Men det kan måske redde mange flere menneskeliv.

Parasitter på programmet


Den 21.-26. august bliver verdenskongressen for parasitologi ICOPA XV afholdt i København. Her vil forskere fra hele verden dele den nyeste viden om utallige former for snyltere i mennesker, vilde dyr, husdyr og kæledyr.

I den anledning sætter vi også fokus på parasitternes fascinerende verden her på Forskerzonen, hvor du kan blive klogere på alt fra fiskedræbende parasitter og blinde passagerer på bisoner og sæler, til hvordan vi udvikler en mere effektiv malariavaccine, og om parasitproteiner kan kurere kræft.

VAR2CSA som kræftmagnet

Ali Salanti og hans hold fandt ud af, at den samme sukkerstruktur, som findes på overfladen af moderkagen, også findes på næsten alle kræftceller.

Den selvsamme sukkerstruktur, som malariaparasitten har udviklet en meget præcis krog til at fange.

Malariaparasitten har altså gennem tusindvis af års evolution givet os et værktøj til at finde kræftceller.

Det åbner døre for mange nye muligheder for at finde - og dermed også dræbe - kræft.

Et stort generelt problem inden for kræftbehandling er nemlig at finde et mål for ens behandling, som ikke også er til stede på raske celler i kroppen.

Bruger patientens eget immunforsvar som våben

En af mulighederne for at bruge VAR2CSA er som en immunterapi, hvor patientens eget immunforsvar bruges til at dræbe kræftcellerne.

Det er egentligt immuncellernes normale opgave, men tumorceller kan undvige eller skjule sig for immuncellerne.

Det gør de gennem mutationer og ved at op- og nedregulere visse receptorer og vækstfaktorer i en slags evolutionær proces, hvor kun de ’bedste’ kræftceller overlever.

Og det er derfor, immunsystemet har brug for hjælp til at finde tumoren.

Vi forsker nu i at sætte VAR2CSA sammen med et andet protein eller en anden form for krog, som binder til bestemte immunceller.

Ved hjælp af et sådant dobbeltbindende protein kan vi tiltrække kroppens immunforsvar hen til tumoren, samt fortælle immuncellerne, at her er der altså noget, de skal reagere på.

Men det er ikke helt så simpelt, som det lyder.

Kombineret terapi gør immuncellerne kampklar

Et af problemerne er, at kræftceller udover at gemme sig for immunsystemet også kan signalere til immuncellerne, at de skal lade være med at reagere.

Der er heldigvis allerede godkendte behandlinger inden for en lang række kræfttyper, som aktiverer immuncellerne. Det er antistoffer, som blandt andet binder til stopklodser for immuncellens aktivitet (de såkaldte ’checkpoint’ inhibitorer anti-CTLA-4, anti-PD-L1 og anti-PD-1).

Ved at sende antistoffer mod stopklodserne bliver de fjernet fra immuncellerne, som derfor lettere kan aktiveres.

Når vi kombinerer vores VAR2CSA-behandling (hvordan det fungerer, kan du læse om i boksen nederst i artiklen) med en af disse andre antistof-behandlinger, gør vi både immuncellerne kampklare, samt fortæller dem, hvor de skal angribe.

Denne kombinerede behandling har vi stor succes med i mus, hvor vi er i stand til helt at kurere flere forskellige typer kræft.Behandlingen kurerer ikke alle mus, men op mod 85 procent, alt efter hvilken kræfttype der er tale om.

Da vi bruger kroppens eget immunsystem til at gøre det for os, ser vi også en langvarig beskyttelse mod den type kræft, som musene tidligere har haft: der er dermed kun en meget lille risiko for at kræften kommer igen.

Dette er forskning, som vi i øjeblikket er i gang med at publicere, og det bringer os et skridt nærmere at kunne teste behandlingen i mennesker. Der er et stykke vej fra museforsøg til menneskeforsøg, og det giver ikke nødvendigvis de samme resultater. 

Kliniske forsøg i mennesker kræver også en stor investering i én retning, og da malariaproteinet kan bruges på flere måder, vil vi være sikre på at vi vælger den rigtige behandling at gå videre med, før vi fastlåser os.

Mange andre muligheder

Udover at arbejde med immunterapi kan VAR2CSA også bruges til at finde cirkulerende kræftceller i blodet. På den måde kan vi følge sygdomsudviklingen hos kræftpatienter og dermed vurdere, om en bestemt behandling virker.

Desuden kan vi, i stedet for at bruge proteinet til immunterapi, sætte en cellegift på proteinet, for at bringe kemoterapien direkte hen til tumoren og dermed mindske bivirkninger for patienten.

Der er altså flere muligheder for, at proteinet fra den parasit, som dræber flest mennesker, kan bruges i kampen mod kræft.

Alt det arbejder vi på i laboratoriet i en gruppe opkaldt efter proteinet VAR2CSA. Sandsynligheden for, at malariaparasitten i fremtiden har dannet grobund for en kræftbehandling i klinikken, er derfor ikke så lille endda.

Sådan fungerer VAR2CSA som immunterapi

Tryk på illustrationen for at zoome ind.

Vores dobbeltbindende protein binder til kræftceller ved hjælp af VAR2CSA-proteinet. Den anden del af proteinet binder til CD3, som er en del af T-celle-receptoren.

Receptoren på T-celler genkender normalt inficerede celler eller kræftceller, og aktiverer dermed T-cellen, som er en immuncelle, til at dræbe den syge celle.

Ved hjælp af vores dobbeltbindende protein, bliver T-cellen aktiveret, da den bliver bragt tæt på kræftcellen. Immuncellen har dermed ikke brug for det normale aktiveringssignal.

Kræftcellen kan således ikke længere skjule sig for immunsystemet.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk