Er I klar til (endnu) en byge?
Forhåbentlig er det her en af de byger, man ser lidt frem til. Det regner nemlig med ugens gode forskningsnyheder.
Blandt nyhederne hører, at et forskerhold fra Skotland har fundet en effektiv måde at genoprette områder af tropiske skove, som tidligere er blevet ryddet.
Derudover er der en solstrålehistorie om, hvordan solenenergi muligvis kan forvandle saltvand til drikkevand, og så viser et nyt studie, at vores gode klimavaner smitter af på vores nære relationer – måske du selv kan nikke genkendende til det?
Husk, du altid kan melde dig ind vores Facebook-gruppe Red Verden, hvor der flittigt bliver vendt løsninger og konstruktive nyheder.
Lad os prikke hul på bygen og tage et smut til varmere himmelstrøg.
\ Ugens konstruktive nyheder
Som noget nyt er vi på Videnskab.dk begyndt at samle op på ugens konstruktive nyheder, der bliver diskuteret flittigt i vores Facebook-gruppe 'Red Verden'.
Nyhederne er plukket fra egen andedam eller andre medier, og det er forskningsnyheder med en konstruktiv, løsningsorienteret vinkel.
Vi håber, I vil læse med!
Genskabte skovarealer har vokseværk
Vi starter med at svinge os en tur i trækronerne i de malaysiske skove.
En række forskere har nemlig undersøgt, hvordan man effektivt genskaber de tropiske skovarealer, der er forsvundet på grund af rydning af skov til blandt andet tømmer, skriver mediet Carbon Brief på baggrund af et studie i tidsskriftet Science.
Resultaterne viser, at i de skovområder, hvor forskerne aktivt havde genoprettet dele af skoven og ryddet planter selektivt, var træerne betydeligt bedre til at lagre kulstof.
Derudover kom træerne sig 50 procent hurtigere end træerne i de arealer, hvor skoven havde genoprettet sig selv naturligt, lyder resultaterne i studiet, skriver Carbon Brief.
»Skovområder, der har gennemgået en aktiv genoprettelse, kom 50 procent hurtigere tilbage. Hvis vi antager, at gendannelsen er lineær, antyder dette resultat, at reduktionen i kulstof, der er forbundet med en enkelt træfældning, vil komme tilbage på samme niveau efter 40 år,« siger professor Christopher Philipson, medforfatter og skovøkolog fra University of Skotland, til Carbon Brief.
Sker der ikke en aktiv genoprettelse af området, vil det til sammenligning tage 60 år, uddyber forskeren i artiklen.
De nye resultater er ifølge Christopher Philipson med til at understrege, hvordan en restaurering kan øge kulstoflagring i tropiske skove. Det er områder, der ellers risikerer at blive lavet om til landbrugsjord.
Der er blot ét, stort men – det er ikke helt billigt, hvilket du kan læse mere om her.
Solenergi forvandler saltvand til drikkevand
Vi iler videre til en lille solskinshistorie. Nok er Solen på retræten i de her dage, men andre steder i verden titter solstrålerne frem i videnskabens navn.
I Australien har en række forskere nemlig fiflet med, hvordan man kan udnytte Solens stråler til at desalinere (afsalte) saltvand.
Det er Monash University, der beretter om den nye teknologi, hvor forskerne udnytter en molekylær forbindelse, der er kendt som et MOF (Metallic-Organic Framework). Det er en forbindelse, hvori metalatomer bindes sammen med organiske molekyler.
På Videnskab.dk har vi ligeledes skrevet om resultaterne, og professor Huanting Wang, der er førsteforfatter på artiklen, ser flere perspektiver i den nye forskning:
»Vores arbejde viser en spændende, ny vej til udviklingen af materialer, der gennem solenergi nedsætter energiomkostninger,« siger professor Huangting Wang i pressemeddelelsen.
»Sollys-følsomme MOF’er kan måske udnyttes til energi- og miljøvenlig udvinding af mineraler indenfor bæredygtigt minearbejde og lignende felter,« spår professoren.
Vil du selv give dig i kast med at læse studiet, er det udgivet i Nature Sustainability og kan findes her.
Kommer vi til at køre på bakterier?
Fra Solens stråler til foden på speederen.
Der ser nemlig ud til at blive sat yderligere fart på forskningen i nyt brændstof til transport, hvor bakterier er en af ingredienserne.
Det skriver ScienceNews, som er Novo Nordisk Fondens nyhedssite.
Bakterier har potentialet til at kunne omdanne syngas, som er en blanding af kulmonoxid (CO), hydrogen (H2) og hyppigt kuldioxid (CO2), til brændstof. Men på nuværende tidspunkt er det en drøm med lidt længere udsigter, da vejen er brolagt med flere udfordringer.
»Vi vil gerne kunne benytte bakterier til at omsætte gasser til flydende brændstof. I den sammenhæng har vi observeret, at bakteriernes produktion oscillerer (svinge mellem to tilstande eller poler), når de skal konvertere kulmonoxid og hydrogen til ætanol. Vi har nu identificeret, hvorfor produktionen oscillerer,« forklarer Lars Keld Nielsen, Scientific Director ved Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability ved DTU, til ScienceNews.
Ifølge Lars Keld Nielsen skal forskerne finde en måde at få mere ethanol ud af hver liter bioreaktor, før det kan siges at blive et alternativ til den nuværende løsning. Og det er netop, hvad Lars Keld Nielsen og en række australske kolleger har gjort. De er lykkedes med at få bakterierne til at vokse ved at bruge kulmonoxid (kulilte).
Det kan du læse mere om her.
De små, korte...
Vi skal til at runde af, men før vi gør det, så flyver vi over et par hurtige overskrifter:
Bevaringen af mangroveskove og koralrev langs kysterne kan nemlig være et stærkt, naturligt værn imod tropiske storme og havstigninger, skriver Northern Illinois University i en pressemeddelelse.
De to naturlige værn kan være med til at absorbere energi fra bølgerne og reducere bølgernes højde, lyder det i pressemeddelelsen.
Rosinen i pølseenden: En nyhed fra egen andedam. Gode klimavaner kan nemlig smitte af på dine nærmeste, hvilket forskere har undersøgt i et mindre øsamfund i Papua Ny Guinea med godt 700 indbyggere.
Ifølge den danske sociolog Bente Halkier er det velkendt, at vi motiveres af hinandens indsats. Du kan du læse meget mere om i artiklen: Ny forskning: Gode klimavaner kan smitte af på omgangskredsen.
Red Verden har fokus på løsninger
Vi er nået til vejs ende.
Tak, fordi I læste med i denne uges nyhedspost om alle de vilde forskningsprojekter, der findes både i Danmark og rundt i verden.
Du kan læse mange flere råd og nyheder – og baggrunden for dem – i Facebook-gruppen, hvor de diskuteres flittigt af medlemmerne.
Gruppen har fokus på løsninger på verdens store problemer med afsæt i videnskab.
Du kan finde gode råd til meget andet end vedvarende energi og forskning i bestemte afgrøder.
Meld dig ind i gruppen her, og slut dig til over 5.000 andre danskere, som vil være med til at skabe en bedre verden.
LÆS OGSÅ: Sådan dækker Videnskab.dk klimaet
LÆS OGSÅ: Forskere: Vi kan stadig redde livet i verdenshavene
LÆS OGSÅ: Quiz: Hvad ved du om at redde verden?
LÆS OGSÅ: Videnskab.dk træder ind i internationalt klima-samarbejde
\ Red Verden
I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.
- Bør vi sætte alt ind på at begrænse overbefolkning?
- Virker det at købe CO2-aflad?
- Er cirkulær økonomi en løsning?
- Hvordan kan jeg handle anderledes i hverdagen?
- Og har verden overhovedet brug for at blive reddet?
Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?
Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.
