Ny teknologi og sollys kan sammen forvandle saltvand til drikkevand
huangting wang professor drikkevand sollys

Professor Huangting Wang ser muligheder i en ny teknologi til at trække salt ud af vand, når der skal produceres drikkevand. (Foto: Monash University)

Professor Huangting Wang ser muligheder i en ny teknologi til at trække salt ud af vand, når der skal produceres drikkevand. (Foto: Monash University)

19 august 2020

At skaffe drikkevand er et problem for mange, og videnskaben er på evigt udkig efter måder at desalinere (afsalte) saltvand, så man kan drikke det.

Nu ser et forskerhold fra Australiens Monash University måske en mulighed i sollys og ny teknologi.

Det skriver Monash University i en pressemeddelelse.

Forskerne udnytter en molekylær forbindelse, der er kendt som et MOF (Metallic-Organic Framework). Det er en forbindelse, hvori metalatomer bindes sammen med organiske molekyler.

MOF’er  har en meget porøs struktur med et stort overfladeareal. For nogle MOF’er er overfladearealet på kun ét gram af stoffet på størrelse med en fodboldbanes.

Og jo større areal jo bedre, for holdet bruger adsorbtion - en proces, der kan trække salt ud af vandet gennem overfladekontakt.

Den MOF, forskerne har skabt til processen, kaldes PSP-MIL-53, og den er specialbygget til at kunne optage salt i mørke, men til gengæld at udskille det, når den udsættes for sollys.

Eksperimenter tyder på, at det tager mindre end 30 minutter for MOF’en at suge salt til sig, og det er klart til brug igen efter 4 minutters sollys og har et energiforbrug på kun 0,11 Wh per liter desalineret vand.

Det vækker henrykkelse hos professor Huanting Wang, der er seniorforfatter den videnskabelige artikel:

»Vores udvikling af en adsorbtionsbaseret desalineringsproces, der kan fornyes gennem sollys giver en effektiv og miljøvenlig løsning,« mener han ifølge pressemeddelelsen.

Eksperimentet indikerer, at ét kilogram PSP-MIL-53 kan omdanne 139,5 liter brakvand per dag og bringe det indenfor WHO’s krav til drikkevand.

»Vores arbejde viser en spændende ny vej til udviklingen af materialer, der gennem solenergi nedsætter energiomkostninger,« siger professor Huangting Wang i pressemeddelelsen. Han ser flere muligheder i forskningen:

»Sollys-følsomme MOF’er kan måske udnyttes til at energi- og miljøvenlig udvinding af mineraler indenfor bæredygtigt minearbejde og lignende felter.«

Forskningsresultaterne er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Sustainability
 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.