Det kan motivere til handling, når familie og nære relationer gør en indsats for at tilpasse sig en dagligdag, der i stigende grad påvirkes af klimaforandringer.

Sådan lyder konklusionen i et nyt studie, der netop er udgivet i tidsskriftet Nature Climate Change.

Her har en række australske forskere undersøgt, hvordan et lokalsamfund i Papua Ny Guinea, et land i Oceanien, tilpasser sig klimaforandringer.

»Vi fandt, at indbyggernes handlinger var forbundet til de sociale netværk, som de var en del af i lokalsamfundet,« siger seniorforsker Michele Barnes, førsteforfatter på det nye studie, i en pressemeddelelse fra ARC Centre of Excellence for Coral Reef Studies.

Det lille øsamfund, som er centrum for studiet, har godt 700 indbyggere og oplever i dag, at en øget vandstand æder sig ind på deres ø. Derudover er beboerne på øen påvirket af svindende fiskebestand.

I studiet har forskerne undersøgt, hvilke sociale mekanismer der sættes i gang, når et samfund står midt i en omstilling, der – ifølge pressemeddelelsen – kan true deres livsgrundlag.

Og resultaterne viser, at handling kan sprede sig som ringe i vandet.

Engagerer én familie sig i at tilpasse sig klimaforandringer og gør en indsats for at afbøde dem, så kan det påvirke andre medlemmer i det nære, sociale netværk til at hoppe med på vognen, lyder det i studiet. 

Vi motiveres af andre

For den danske professor Bente Halkier er det ikke overraskende, at øboerne påvirker hinanden på klimafronten, og hun mener overordnet set, at studiet metodemæssigt ser »rigtig fornuftigt ud.«

»Det er velkendt i den videnskabelige litteratur, at vi motiveres af andres indsats. I de nære relationer og med familiemedlemmer sker en videndeling, og man lærer konstant af hinanden, ligesom man ser med lokalbefolkningen i studiet her,« forklarer Bente Halkier, der er professor på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet, og har læst studiet for Videnskab.dk.

Professoren påpeger imidlertid, at man skal passe på med at overføre resultaterne fra et lille øsamfund i Papua Ny Guinea til andre lande.

»I det her tilfælde er det svært at overføre til eksempelvis Danmark, fordi vi ikke oplever klimaforandringerne så tæt på som befolkningen på Papua Ny Guinea, der står midt i det.«

I et lille øsamfund nær kystlinjen er lokalbefolkningen tvunget til at handle, hvilket kan påvirke, i hvor høj grad én families handlinger smitter af på andre i den nære omgangskreds, lyder det fra Bente Halkier. 

Relationer kan blive Rasmus Modsat

Faktisk ved vi i Danmark endnu ikke så meget om, hvordan familie og venner påvirker vores adfærd. 

Men det kan være lige på trapperne.

Bente Halkier er netop i gang med et forskningsprojekt sammen med en række kollegaer, hvor de undersøger, hvorvidt vi i Danmark påvirkes af vores nære relationer, særligt når det kommer til at ændre madvaner.

Forskeren fremhæver blandt andet debatten om at droppe kød – eller i hvert fald spise mindre af det – som et eksempel på hvordan dét at prøve at overbevise andre om at gøre tingene på én bestemt måde kan have den modsatte effekt.

»Her kan vi se, at enten identificerer folk sig med de valg, eller også har folk ikke lyst til at blive overtalt til at droppe kødet.«

»I nogle tilfælde ser man faktisk, at det kan have den modsatte effekt, hvis familiemedlemmer eller nære relationer prøver at overbevise andre om at gøre tingene anderledes, så hopper vedkommende over i den helt anden grøft,« siger Bente Halkier.

Hun råder derfor til at gå pragmatisk frem og opføre sig respektfuldt overfor andres vaner og livsbetingelser, hvis man vil indgå i en samtale om deres måde at leve på – og prøve at forandre den.

I Videnskab.dk's Facebook Red Verden diskuterer over 5.000 medlemmer løsninger på nogle af de udfordringer, som verden står over for i dag - hop endelig ind og deltag i debatten.  

Fokus skal ikke kun være på økonomi

Hvad skal de nye resultater fra Papua Ny Guinea så bruges til?

Professor i marin økologi Nick Graham, som er en af forskerne bag studiet, forklarer i pressemeddelelsen, at resultaterne er med til at understrege vigtigheden af ikke kun at tænke på penge og infrastruktur, når et lokalsamfund tilpasser sig klimaforandringer.

»For kystssamfund bliver en tilpasning til klimaforandringerne helt central, og vores forskning viser, at læring og deling af viden fra det maritime miljø er én måde, hvorpå de her samfund i højere grad kan lære at tilpasse sig,« siger Nick Grahan fra Lancaster University, England, i pressemeddelelsen.

Og ifølge Bente Halkier er det efterhånden svært at komme udenom, at vores relationer har en betydning for vores valg og motivation. 

 »Den sociologiske forskning peger på, at sociale netværk kan være en vigtig faktor for, at borgerne oplever en begyndende normalitet om eksempelvis at spise klimavenligt, og at de føler sig støttede og inspirerede af andre,« slutter professoren.