Vi håber, I kan holde til varmen, ellers kommer her en undskyldning for at krybe ind under trækronen og få en pause fra Solens stråler.
Ugens bedste nyheder er igen klar med en letfordøjelig bouillonterning, kogt på en række af ugens mest interessante, konstruktive forskningsprojekter.
\ Ugens konstruktive nyheder
Som noget nyt er vi på Videnskab.dk begyndt at samle op på ugens konstruktive nyheder, der bliver diskuteret flittigt i vores Facebook-gruppe 'Red Verden'.
Nyhederne er plukket fra egen andedam eller andre medier, og det er forskningsnyheder med en konstruktiv, løsningsorienteret vinkel.
Vi håber, I vil læse med!
På programmet er en forsker, der har forvandlet mursten til batteri (say what?), en smart løsning på olielækager, og så har danske forskere gode nyheder til sensitive næsebor på landet.
Du kan som altid hoppe ind i Videnskab.dk's Facebook-gruppe Red Verden, hvor medlemmerne vender og drejer alskens løsninger og emner.
Lad os få sparket gang i nyhedsoverblikket med en tur ud i de danske marker.
Gyllestank kan blive en saga blot
Er du vokset op med en rask gåtur til din nabo og sukkerroer i baghaven? Så er dine næsebor helt sikkert bekendt med den fæle stank af gylle. Men fortvivl ej – nu kommer danske forskere dig til undsætning i klimaets navn.
Gylle bruges i landbruget til at gøde markerne, men udleder en række stoffer, især ammoniak og metan, som skader både miljøet og atmosfæren.
Men nu har danske forskere gode nyheder: I en pressemeddelelse på SDU, som vi har omtalt på Videnskab.dk, fremgår det, at forskerne er lykkedes med at nedbringe ammoniakfordampning med op til 95 procent og reducere udledning af metan med op til 99 procent i gylle.
»Som en glædelig og overraskende sidegevinst viser det sig, at samme teknologi nedbringer lugten af gylle betydeligt,« siger Henrik Karring, professor ved SDU og leder af forskningsprojektet, i pressemeddelelsen.
Det må være det, man kalder en win-win-situation. Dog skal det tilføjes, at teknologien er i støbeskeen og kun afprøvet i laboratorieforsøg – men forskerholdet bag har søgt patent på teknologien.
\ Læs mere
Ny teknologi skal bruges i kampen mod olielækage
Fra gode nyheder om gyllestank til nyheder om olielækage.
En ny teknologi kan vise sig at blive et afgørende redskab, hvis der finder et olielæk sted. Det er nemlig helt afgørende, at der handles hurtigt i sådan en situation.
Med den nuværende teknologi skal jordprøver først forbi et laboratorium, hvilket er tidskrævende og koster omtrent 50 dollars - eller cirka 315 kroner - per prøve, skriver EurekAlert.
Men nu har et forskerhold fra University of Nebraska-Lincoln udviklet en metode, der gør det muligt at analysere jordprøver både hurtigere og billigere, skriver EurekAlert.
Den nye teknologi, der har det knap så mundrette navn ’Vis-NIR-spektroskopiteknologi’, virker ved at at sende bølgelængder af energi gennem en jordprøve og derigennem måle, hvad der bliver absorberet eller afvist af jorden.
Teknologien leverer resultaterne mere eller mindre med det samme, prøverne er billigere end andre metoder, og det teknologiske udstyr kan tages direkte med i felten, skriver EurekAlert.
»Sker der et olielæk, skal vi kunne reagere hurtigt i opsporingsarbejdet, så vi kan evaluere og komme med afhjælpende løsninger. Her kan en hurtig og præcis teknik i felten accelerere den proces,« forklarer postdoc Nuwan Wijewardane fra University of Nebraska-Lincoln til EurekAlert.
Hvis du selv vil kaste dig over studiet, kan det læses i Journal of Enviromental Quality, og det kan findes via linket her.
Er de røde mursten fremtidens opladere?
Hvis du troede, at mursten udelukkende bruges til at bygge huse med, kan du godt tro om igen.
Forskere fra Washington Universitet i Missouri har nemlig fiflet lidt med en mursten og - voila - omdannet den til et lille batteri, der kan lades op, skriver New Scientist.
Det kræver godt nok lidt teknisk snilde, men først fik forskerne fat i de klassiske, røde mursten, der bygges huse med.
Derefter opvarmede de stenen med syredamp, så det mineral, der giver stenen den røde farve (hæmatit), blev opløst.
Ved derefter at tilføje et specielt polymer (en naturlig eller syntetisk forbindelse) kaldet PEDOT skabte forskerne et netværk af de små PEDOT-fibre, som kan lede strøm rundt. Og ved at koble murstenen til en strømkilde var det muligt at lade den op.
Resultatet? En mursten, der kan få en grøn LED-lampe til at lyse i op til 10 minutter på én opladning, skriver New Scientist.
Om murstenen bevarer sin styrke, har forskerne ikke testet, men ifølge New Scientist leger forskeren bag projektet med tanken om, at vi en dag kan oplade vores elektronik i huset via mursten.
Studiet er udgivet i tidsskriftet Nature.
De små, korte...
Traditionen tro slutter vi af med de små korte nyheder:
Et studie i Nature Energy viser, at offshore-vindenergi, det vil sige fra havområder langt fra kysten, snart kan være så billigt i Storbritannien, at priserne på energi rasler ned.
Det betyder, at den britiske regering kan ende med at få penge tilbage fra nogle af de store vindprojekter, som i sidste ende vil komme borgerne til gode, skriver en af forskerne i et indlæg i medidet CarbonBrief.
Du har måske hørt om de gigantiske sværme af græshopper, der hærger store dele af Østafrika?
Nu ser det ud til, at forskere har fundet ud af, hvad det er, som får enlige græshopper til at samle sig i massive flokke: feromonet 4-vinylanisol (4VA). Det har vi skrevet om på Videnskab.dk, og resultaterne kan findes i et studie i tidsskriftet Nature.
Red Verden har fokus på løsninger
Vi er nået til vejs ende.
Tak, fordi I læste med i denne uges nyhedspost om alle de vilde forskningsprojekter, der findes, både i Danmark og rundt i verden.
Du kan læse mange flere råd og nyheder – og baggrunden for dem – i Facebook-gruppen, hvor de diskuteres flittigt af medlemmerne.
Gruppen har fokus på løsninger på verdens store problemer med afsæt i videnskab.
Du kan finde gode råd til meget andet end vedvarende energi og forskning i bestemte afgrøder.
Meld dig ind i gruppen her, og slut dig til over 5.000 andre danskere, som vil være med til at skabe en bedre verden.
LÆS OGSÅ: Sådan dækker Videnskab.dk klimaet
LÆS OGSÅ: Forskere: Vi kan stadig redde livet i verdenshavene
LÆS OGSÅ: Quiz: Hvad ved du om at redde verden?
LÆS OGSÅ: Videnskab.dk træder ind i internationalt klima-samarbejde
\ Red Verden
I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.
- Bør vi sætte alt ind på at begrænse overbefolkning?
- Virker det at købe CO2-aflad?
- Er cirkulær økonomi en løsning?
- Hvordan kan jeg handle anderledes i hverdagen?
- Og har verden overhovedet brug for at blive reddet?
Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?
Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.
