Go’ formiddag.
Lørdag er over os, hvilket selvfølgelig betyder, at Red Verden atter er klar med en række grønne nyheder fra forskningens forunderlige verden.
I denne uges overblik skal vi både forbi energieffektive vinduer og hårdføre bakterier, så der er lidt til enhver smag på menuen.
Nyhederne bliver som altid vendt, drejet og diskuteret i Videnskab.dk’s Facebook-gruppe ‘Red Verden’, hvor 6.000 medlemmer tager del i snakken - så hop ind, og vær med!
Vi starter denne uges overblik under varmere himmelstrøg i Singapore.
\ Red Verden: Stort tema i gang
I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Du kan debattere løsninger med knap 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.
Et bud på fremtidens vinduer
Forestil dig, at vi kan beklæde enorme bygninger med vinduer, der kan være med til at sænke energiforbruget i bygningerne markant.
Det er faktisk allerede noget, der arbejdes på verden over, og nu ser en række forskere fra Singapore ud til at have nået en lille milepæl.
Et forskerhold fra Nanyang Technological University Singapore er nemlig kommet i mål med at udvikle nye vinduer, der kan reducere energiforbruget i bygninger med godt 45 procent sammenlignet med traditionelle vinduer, skriver Techxplore på baggrund af et nyt studie i tidsskriftet Joule.
\ Læs mere
Kort sagt har forskerne skabt et vindue, hvori der fyldes en hydrogel-baseret væske (gellignende, vandholdig plast). Når vinduet så varmes op af Solens stråler, reagerer væsken i vinduet og blokerer for sollyset - og voila: Bygningernes energiforbrug sænkes, skriver Techxplore.
Grunden til, at forskerne blander hydrogel med vand, er, at vand absorberer en stor mængde varme, inden selve vandet begynder at varme op - en proces, der også er kendt under ‘specifik varmekapacitet’.
Når temperaturen så falder igen, vender vinduet tilbage den gennemsigtige oprindelige tilstand, hvilket du kan se demonstreret i videoen herunder:
Vinduer anses som et helt centralt element i store bygninger, når det kommer til at energieffektivisere. Særligt fordi Solens stråler har en indvirkning på, hvor varm en bygning egentlig bliver, skriver Techxplore.
Ifølge forskerne vil de nye vinduer gøre sig bedst i store kontorbygninger, da det typisk er om dagen, når Solen stråler står ind på, at bygningerne bruges og skal køles, eksempelvis med aircondition.
Og hvis tænker, at det sikkert bare er endnu et lille forsøg i laboratoriet, så kan du godt tro om igen.
Forskerne har nemlig testet de nye vinduer i praksis i både Singapore og i Beijing. Her viste resultaterne, at rum med de nye ‘smarte’ vinduer brugte 11 procent mindre energi for at opretholde den samme temperatur, sammenlignet med rum hvor der sad et normalt glasvindue, skriver Techxplore.
Du kan læse mere her - og finde selve studiet her.
Bakterier mæsker sig i biomasse
Vi iler videre til små, hårdføre bakterier, der arbejder på højtryk i biomasse - en vedvarende energikilde, der kan være alt fra energiafgrøder til restprodukter fra landbrugs- eller skovdrift og affald af biologisk oprindelse.
Bakterier er nemlig hovedingrediensen i en ny proces, som skal sikre, at biomasse af blandt andet halm udnyttes bedre i bioanlæggene, der producerer biogas rundt i Danmark, skriver DTU i en pressemeddelelse.
\ Biogas
Biogas bliver skabt, når man nedbryder organisk materiale. Det sker ved en kompleks proces, der bliver påvirket af flere faktorer.
Biogas består primært af metan og CO2, og biogas kan blandt andet anvendes til el, varme og som brændsel i køretøjer.
Som det er i dag, er det kun godt halvdelen af energiindholdet fra biomassen, som ryger med over i biogassen. Men med den nye teknik vil det være muligt at udnytte biomassen langt mere effektivt og samtidig fremstille metan, lyder det i pressemeddelelsen (læs mere i faktaboksen).
Men hvorfor er det en god ting, at forskerne får mere metan ud af biogassen?
Det er det, fordi metan har en højere værdi end selve biogas. Med den nye proces formår DTU-forskerne altså at omsætte den meget høje omdannelse af kulstofindholdet i biomassen til metan og til syvende og sidst få mere ud af biomassen.
Hvis du ikke er helt skarp på processen omkring bioanlæg, så tager vi lige en kort rundtur her:
- Det organiske affald modtages først på biogasanlægget.
- Herfra sendes det videre til anlæggets procestanke, hvor affaldet opvarmes i de iltfrie tanke. Derved opstår gas.
- For at kunne sende gas ud på naturgasnettet skal den rå biogas renses for CO2. Det sker i et såkaldt opgraderingsanlæg, og derefter kan gassen sendes ud som energi til hele landet.
Forskerne fra DTU-teknik har netop bygget en reaktor i demonstrationsskala og arbejder nu på at skalere teknologien op.
»Med den teknologi, som vi har udviklet, vil det være muligt at udnytte stort set alle former for biomasse som udgangspunkt for At producere metan. Det kan eksempelvis være halm, træbriketter eller slam, der er tilovers efter produktion af biogas,« siger lektor Ioannis V. Skiadas, som har ledet udviklingen af den nye reaktor, til DTU.
Det er imidlertid et par udfordringer med biomasse og biogas. Ikke al biogasproduktion er eksempelvis godt for klimaet, hvilket to forskere har skrevet om på Videnskab.dk’s Forskerzonen, der er et forum, hvor forskerne skriver artiklerne.
Fra laboratorium til gården
Vi slutter denne uges nyhedsoverblik med et projekt, der skal være med til at hive de grønne landbrugsteknologier ud af laboratoriet og ind på gården.
Helt konkret skal Aarhus Universitet være med til at lede et EU-støttet projekt, som har til formål at finde ud af, hvordan der skubbes gang i de eksisterende teknologier i landbruget, skriver Aarhus Universitet.
Projektet er blevet døbt AgroFossilFree, og med 15 millioner kroner i ryggen skal en række europæiske virksomheder og universiteter samarbejde om at sætte skub på et landbrug, der i dag står for over 22 procent af Danmark samlede udledning af drivhusgasser. Det kan du læse mere om her.
I spidsen for projektet står professor Claus Grøn Sørensen fra AU Engineering ved Aarhus Universitet.
»(...) Med dette projekt vil vi forsøge at finde ud af, hvilke problemer der er med at få teknologierne implementeret, hvilke barrierer der eksisterer, hvilke begrænsninger og muligheder der er, hvordan teknologierne spiller sammen, og om der mangler noget,« siger Claus Grøn Sørensen til Aarhus Universitet.
Ifølge Aarhus Universitet skal arbejdet i sidste ende omsættes til guidelines, som kan hjælpe både politikere og iværksættere med at få sat blus de grønne kedler i landbruget.
Det er et projekt, der skal løbe over en treårig periode - du kan blive klogere på projektet her.
\ Red Verden
I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.
- Bør vi sætte alt ind på at begrænse overbefolkning?
- Virker det at købe CO2-aflad?
- Er cirkulær økonomi en løsning?
- Hvordan kan jeg handle anderledes i hverdagen?
- Og har verden overhovedet brug for at blive reddet?
Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?
Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.
