Tre grunde til, at du endnu ikke har klimavenlige insekter på tallerkenen

Vi skal skære markant ned på vores kødforbrug, og landbruget skal mindske sit klimaaftryk. Men hvor skal man kigge hen efter løsninger?

En af de fremtidige kandidater kan være insekter, da de små kræ, ifølge forskere Videnskab.dk har talt med, ikke gør krav på meget plads, er beriget med et højt proteinindhold fra naturens side, og så har de et sparsomt behov for vand (se faktaboks).

»Insekterne fylder ikke så meget, og det betyder, at vi kan udvikle produktionsformer, hvor det er muligt at stable insektfarme ovenpå hinanden. Dertil kommer så, at eksempelvis fårekyllinger har en høj vækstrate, og der går færre foderressourcer til at vedligeholde en stor biomasse sammenlignet med eksempelvis kvæg,« siger Nanna Roos, der er lektor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

Kvæg optager i dag store landarealer til at boltre sig på, hvorimod flere insektarter fint kan leve tæt, uden der bliver gået på kompromis med dyrevelfærd, uddyber lektoren.

Når man taler om en produktion, der rager op fremfor at brede ud, bruger man betegnelsen et ‘vertikalt landbrug‘.

Med det menes, at man blandt andet kan stable insekterne ovenpå hinanden i kasser.

Hvad er problemet?

Med den viden i baghovedet fristes man jo næsten til at spørge sig selv: Hvad er problemet – hvorfor spiser vi ikke flere insekter, hvis de ikke kræver så meget plads og foder?

Det er en anelse mere komplekst end som så, forklarer Lars-Henrik Lau Heckmann, der er biolog og sektionsleder på Teknologisk Institut.

Han peger på tre udfordringer med at få insekter til at blive en større del af vores daglige madpalette:

1. Lovgivning
2. At ændre forbrugernes madvaner
3. En opskalering af produktionen

De tre udfordringer dykker vi ned i herunder.

1. En ny fødevareproduktion bankes op

Vi starter med et emne, der nok ikke får dig til at springe op af stolen af bare spænding, men ikke desto mindre er det helt centralt: Forskning og lovgivning.

Både Lars-Henrik Lau Heckmann og Nanna Roos uddyber, at vores nuværende fødevareproduktion beror på årtiers forskning, mens insekter som fødevarer først for alvor trådte ind på den fødevarepolitiske scene for få år tilbage.

Det var blandt andet med en rapport om insekternes potentiale fra FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO, i 2013.

Så i europæisk regi er insekter i fødevareproduktionen altså relativt ny.

»I bund og grund er man jo i gang med at skabe en helt ny fødevareproduktion, hvor vi domesticerer flere insektarter, og der er sket meget siden 2013, men der er stadig en hel del udvikling og innovation foran os,« siger Lars-Henrik Lau Heckmann.

Han uddyber, at virksomheder har skullet navigere i EU-lovgivning fra 1997, hvilket har givet anledning til »flere regulatoriske udfordringer«, som biologen udtrykker det.

Men det er så småt ved at falde på plads med en opdatering af lovgivningen, og i Europa springer flere insektproduktioner op.

EU estimerer, at der på nuværende tidspunkt produceres 6.000 tons insekter om året i Europa til foder og fødevarer – og ifølge estimater fra EU forventes produktion at stige med 3-5 tons i 2030.

\ Læs mere

Så meget bedre er det for miljøet at spise insekter

2. Skal vi smække en insektbøf på grillen?

Vi parkerer EU-lovgivningen her og vender os nu mod en ting, som de fleste kan relatere til: dine og mine madvaner.

For den anden udfordring er, at det er ikke helt nemt at få os til at droppe en steak til fordel for en sprød bøf lavet af insekter.

Men det er bestemt ikke umuligt. Vi skal bare se andre spise dem, hvilket vi beskrev i en artikel i 2018 på baggrund af et dansk studie i tidsskriftet Food Quality & Preference.

»Vi mennesker går rundt og tror, at vi træffer individuelle beslutninger om vores madvaner, men vores studie viser, at man kan skabe sociale kontekster, hvor man kan få folk til at spise insekter,« forklarede Andreas Lieberoth, adjunkt ved DPU og Interacting Minds Centeret på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk i 2018.

Ifølge både Lars-Henrik Lau Heckmann og Nanna Roos er forbrugernes villighed til at spise insekter helt central, hvis man skal rykke vores spisevaner.

Kortsigtet forskes der i, hvordan man flytter insekter over i fødevarer, som vi kender. Det kan være eksempelvis pasta og brød, så insekterne er ‘skjult’.

»Men det, der er udfordringen ved bare at tilføje insekter til processeret fødevarer, er, at man fjerner insekternes identitet og skjuler dem i maden. Det er fint som en kortsigtet strategi, men det får ikke forbrugerne til at lære at spise insekterne på den lange bane,« påpeger Lars-Henrik Lau Heckmann.

\ Læs mere

Skal vi spise insekter for klimaets skyld? 

Langt, sejt træk, der kræver uddannelse

Skal der for alvor sparkes gang i insektproduktionen, er det altså langtfra nok, at de bruges som ingredienser, er forskernes dom.

»Insekter skal i højere grad ned på tallerkenen, hvis det for alvor skal gøre en forskel i forhold til bæredygtighed« konstaterer Nanna Roos.

Hun har netop været med til at lede et stort projekt på DTU i EU-regi, som har til formål at definere kriterier for blandt andet insekters smag, konsistens og pakning.

Lars-Henrik Lau Heckmann anerkender i den sammenhæng, at det kan blive svært at omstille vores madvaner:

»At få folk til at ændre madvaner er et langt, sejt træk, og det er vigtigt at tænke uddannelse ind i det, hvor unge lærer at lave retter både med insekter og plantebaserede fødevarer, uden at det bliver politiseret, men faktabaseret. Når vi spiser noget, har det en konsekvens, og det ser vi i højere grad have en betydning for især de unge.«

Han uddyber, at det ikke betyder, at insekter direkte går ind og fjerne kød fra vores kost, men bliver et supplement til den nuværende kost.

\ Læs mere

Du spiser dobbelt så meget kød, som din oldefar gjorde

3. Står foran årtiers forskning

Men hvad bringer fremtiden så for produktionen af insekter?

Først og fremmest en massiv investering og forskning, lyder det fra både Lars-Henrik Lau Heckmann og Nanna Roos.

»Vi har jo på mange måder lige trukket grisen ind i stalden,« konstaterer Lars-Henrik Lau Heckmann og fortsætter:

»Der venter altså årtiers forskning i insekters ernæringsstrategi, og hvordan vi får et optimalt udbytte under ordnede forhold.«

Biologen peger på, hvordan teknologier som optimerede foderblandingssystemer og produktionskasser (kasser, som insekterne lever i) til insekter skal udvikles yderligere.

»Men vi ved allerede nok til, at vi kan holde insekter i en storskalaproduktion, som man også har flere steder i Europa. Men der ligger stadig flere års arbejde i at kortlægge insekters genetiske potentiale, avlsarbejdet og en generel sikring af insekter trivsel og sygdomme.«

I bund og grund handler det altså om, at man ikke imiterer den nuværende fødevareproduktion, men tager ved lære, så insekter kan produceres på en måde, der sikrer både en produktion med fokus på miljø og velfærd for de små arter, slutter Lars-Henrik Lau Heckmann.

\ Læs mere

Oksekød er otte gange værre for klimaet end kylling og laks

\ Læs mere

Kæmpestudie: Mad-revolution påkrævet, hvis vi skal redde verden