Konstruktive nyheder: Havgræs støvsuger kulstof - og hvide bygninger kan hjælpe klimaet

Havgræs er grønt guld, og hvide bygninger reflekterer Solens stråler utrolig effektivt.

Det er pointerne i et par af de forskningsprojekter, som vi på Videnskab.dk har fisket frem til jer i denne uges konstruktive nyhedsoverblik.

Nyhederne bliver som altid vendt, drejet og diskuteret i Videnskab.dk’s Facebook-gruppe ‘Red Verden’, hvor knap 6.000 medlemmer tager del i snakken - så hop ind, og vær med!

Vi starter på havets bund, hvor forskere har genskabt et enormt areal med ‘grønt guld’.

Hav-enge støvsuger kulstof

Det startede med små ålegræs-frø, som forskere og marinebiologer spredte ud langs kyststrækningen omkring den sydlige ende af Virginia i USA i starten af 2000’erne.

Knap to årtier senere er de tusinde frø spiret og blevet til 3.612 hektar havgræs, som har den smarte funktion, at det suger mere kulstof og kvælstof ud af atmosfæren, jo længere tid det står og svajer på havets bund.

Det skriver Science News på baggrund af et nyt studie og et stort projekt, der arbejder med at få genetableret flere havenge på havets dyb.

Ifølge Science News viser studiet, at havenge, der har groet i 9 år eller derover, lagrer 1,3 gange mere kulstof og 2,2 gange mere kvælstof, end yngre enge.

Til mediet siger marineøkolog Carlos Duarte, at projektet er et klart eksempel på, hvordan naturbaserede løsninger kan hjælpe med at afbøde klimaforandringerne.

Men hvorfor er det overhovedet så vigtigt at få genetableret arealer med havgræs på havets bund?

Faktisk kan havgræs betegnes som en slags grønt guld, og ifølge Science News er havgræs vigtigt, fordi det binder det såkaldte ‘blå’ kulstof. Det er kulstof, der er lagret i havet og kyst-økosystemerne.

Enge af havgræs er blandt de mest effektive lagre af kulstof, og dertil hører, at en grøn havbund er med til at holde hånden under et rigt dyreliv, skriver Science News.

Ifølge medforfatter på studiet, kystøkolog Karen McGlathery, kan projektet være med til at vise vejen for andre kystområder rundt i verden, hvor arealer af havgræs er blevet markant mindre.

Vil du vide mere om det grønne guld på bunden af havet, kan studiet findes her.

Skal vi male byerne hvide?

Vi maler byen... Hvid!

I fremtiden kan du muligvis komme til at løbe ind i flere bygninger, der er blevet malet hvide for klimaets skyld.

Mediet New Scientist beretter nemlig om, hvordan en række forskere har udviklet en ny slags hvid maling, der kan reflektere Solens stråler særdeles effektivt og dermed have en kølende effekt på bygningerne.

I en test fandt forskerne, at den hvide maling kunne afkøle overfladen på bygningerne ned til 1,7 grader celsius under, hvad temperaturen reelt var målt til på dagen.

Den nye akrylmaling er lavet af calciumcarbonat, og sammenlignet med eksisterende varmereflekterende maling, der reflekterer omkring 80-90 procent af solenergi, klarede den nye maling helt op til 95,5 procent, skriver New Scientist.

Grunden til, at den afkølende effekt på bygninger er smart, er, at der skal bruges mindre energi på at holde kølesystemer kørende indendørs.

Et problem, som forskerne kun mener bliver større, i takt med at temperaturen stiger verden over, hvilket blandt andet er blevet beskrevet af forskere i mediet Carbon Brief.

Selve studiet, der er udgivet i Reports Physical Science, kan du dykke ned i her.

\ Læs mere

Forsker laver bæredygtig maling ud af forurenet vand

Godt pika-nyt!

Vi runder denne uges nyhedsoverblik af med at besøge de amerikanske pikaer, også kaldet pibeharer (Hvis du ikke kender dem, så gør dig selv den tjeneste at google dem, eller se videoen herunder!)

De søde væsener har indrettet sig højt oppe i de køligere bjergområder i det vestlige Nordamerika, og forskere har frygtet, at pikaerne er et af de pattedyr, der kan komme til at lide under de stigende globale temperaturer.

Men det ser heldigvis ikke ud til at være tilfældet, viser et nyt litteraturreview (en forskningsgennemgang) ifølge mediet Science Alert.

Professor Andrew T. Smith har samlet al den nuværende forskning på området, og her viser resultaterne, at pikaen klarer sig bemærkelsesværdigt godt, omstændighederne taget i betragtning.

»Disse resultater viser, at pikaer er i stand til at tolerere flere habitatsændringer, end vi tidligere har troet,« forklarer Andrew T. Smith til Science Alert.

Der er imidlertid et ‘men’. For selv om klimaforandringerne ikke ser ud til at påvirke de små kræ, så kan det skyldes, at de har rykket teltpælene op og er flyttet højere op i bjergene.

Desuden er der regioner, hvor pikaer ser ud til at trives dårligere. Det kan dog ikke udelukkendes tilskrives klimaforandringerne, uddyber forskeren til Science Alert.

Ikke desto mindre er den overordnede status på de små væsener altså, at de klarer sig udmærket. Og hvis det ikke var opmuntrende nok, så se lige videoen herunder!