Argh! Det er besværligt at sortere alt det skrald, vi producerer.
Skraldespandene til de forskellige typer affald fylder, og det er ikke til at hitte ud af, hvor man skal placere noget, der er lavet af flere forskellige materialer, for eksempel mælkekartoner med plastiklåg.
Men giv ikke op! Der er mening med galskaben, siger forskere i artiklen ‘Giver det overhovedet mening at sortere skrald?’
Artiklen har fået en af Videnskab.dk’s læsere til at tænke store tanker: Måske kan vi i fremtiden slippe for besværet med at sortere skraldet, hvis vi får robotter til at klare opgaven.
»Kan I ikke kigge på den sidste nye forskning og udvikling af robotter til affaldssortering? Jeg vil æde min gamle hat på, at det vil gøre den lokale affaldssortering overflødig indenfor 10 år,« skriver læseren Jesper i en kommentar i Videnskab.dk’s Facebook-gruppe Red Verden, hvor læsere deler tip til løsninger på verdens problemer.
Teknologisk quickfix er ikke sandsynligt
Vi har spurgt to forskere, om vi indenfor en overskuelig fremtid kan overlade affaldssorteringen til robotter.
Men desværre: Vi kan lige så godt afsløre med det samme, at Jesper hellere må finde hatten frem. Forskerne er ihvertfald knapt så optimistiske på robotternes vegne som ham.
Robotteknologi til affaldssortering er godt nok i rivende udvikling.
»Altså, der er ingen tvivl om, at der sker rigtig meget med teknologien, også indenfor sortering af skrald,« siger Thomas Fruergaard Astrup, der er professor og forsker i affald og ressourcer ved Institut for Vand og Miljøteknologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
Men der kommer næppe et robotteknologisk quickfix.
»Man skal ikke have en forventning om, at robotteknologien kommer til at kunne klare det hele, så vi bare kan proppe al affaldet i en container og blande det hele sammen. Heller ikke om ti år,« tilføjer Thomas Fruergaard Astrup.
Robotterne kan mere og mere
Jacob Kortbek, der er sektionsleder på Teknologisk Instituts afdeling for robotteknologi i Odense, er heller ikke helt så skråsikker som Jesper.
»Jeg vil ikke ud i at æde hatte eller noget, for det med at spå om, hvad der kan lade sig gøre, er ikke så simpelt. Man kommer helt sikkert til at kunne gøre flere og flere ting med robotteknologi, men der er mange udfordringer, når det kommer til affaldssortering,« siger han.
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
På Teknologisk Institut arbejder Jacob Kortbek og kollegaerne med at udvikle sensorer og kameraer, der monteres ved affaldsbånd og kobles til robotter.
»Robotterne bruger kameraernes billeddata til at analysere, hvad affaldet, der suser forbi på båndet, er lavet af. Robotterne kan så plukke dele af affaldet ud og aflevere det i fraktioner eller kasser,« fortæller Jacob Kortbek.
»Vi har fuldstændig styr på samspillet mellem kameraet og robotten. Kameraet giver besked til robotten, som plukker emnet det rigtige sted,« fortsætter han.
Affald er komplekst
Men selv om kameraerne og robotterne hele tiden bliver bedre, er der en række barrierer, som skal overstiges, før teknologien kan blive mere udbredt.
»Den grundlæggende udfordring er, at affald er en kompleks størrelse. Det kommer jo i alle mulige former og farver. Det kan være beskidt, ligge i lag, være krøllet sammen, og et stykke affald kan være lavet af forskellige materialer,« siger Jacob Kortbek.
Robotterne kommer til kort, når der er den slags uregelmæssigheder.
»Måske kommer der en dunk forbi på båndet, som er lavet af en type plast, men som har en label på, der er lavet af en anden type plast. Så er der risiko for, at robotten sorterer det forkert, fordi den går efter etiketten i stedet for dunken,« forklarer Jacob Kortbek.
Affald ligger hulter til bulter
Andre problemer opstår, fordi affaldet ligger hulter til bulter på båndet. Forestil dig for eksempel, at en sammenkrøllet papirspose ligger henover en plastikbøtte.
»Så kan det være, at kameraet, der skal affotografere bøtten, kun kan se dele af den, fordi der ligger andet affald henover den. Og så kan robotten få problemer med at finde ud af, hvad der hører til hvor,« siger Jacob Kortbek og fortsætter:
»Og hvis robotten så tager fat i det, der ligger nederst – hvad sker der så med det, der ligger øverst?«
Robotterne skal gribe rigtigt fat
Forskerne skal også finde ud af, hvordan de bedst får robotterne til at samle de enkelte stykker skrald op fra båndet.
»Robotten skal finde ud af, præcis hvor det ligger, og så skal den finde ud af, hvor den skal gribe fast. Det kan være kompliceret, for skrald kan være mast og krøllet sammen,« siger Jacob Kortbek.
»Man skal være sikker på, at den samler det op hver gang og ikke kun i syv ud af ti tilfælde,« pointerer han.
3D-teknik og hyperspektrale kameraer
Jacob Kortbek og andre robotforskere forsøger at løse problemerne, blandt andet ved hjælp af såkaldte hyperspektrale kameraer, der kan kende forskel på forskellige plasttyper og materialer.
De arbejder også med 3D-kameraer og kunstig intelligens.
»Vi kan kombinere de forskellige teknologier og på den måde optimere sorteringen. Det har vi senest gjort i et projekt om sortering af elektronikaffald,« siger han.
Se, hvordan robotten fra Teknologisk Institut sorterer elektronikaffald i videoen herunder.
Robotterne har brug for hjælp
Hvor meget, robotter og forskellige slags kameraer fremover kommer til at fylde i affaldsbranchen, afhænger i bund og grund af, hvor mange penge der bliver investeret i at udvikle teknologien, vurderer Jacob Kortbek.
Uanset hvad bliver sortering hjemme i køkkenet næppe overflødig: Ligegyldigt hvor dygtige robotterne bliver, har de formentlig også fremover brug for vores hjælp, siger Thomas Fruergaard Astrup.
»Jo mere materialerne er blandet sammen i affaldscontainerne, jo mere besværligt bliver det at sortere – også for robotterne. Jo bedre vi bliver til at adskille affaldet hjemme i husholdningen, desto bedre og renere kan robotterne sortere det,« siger Thomas Fruergaard Astrup og tilføjer:
»Jeg mener, at man skal sammentænke dette bedre i fremtiden: Produkternes design, sorteringen i hjemmet samt håndtering og genanvendelse efterfølgende.«
\ Red Verden: Stort tema i gang
I en konstruktiv serieundersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden.
Du kan debattere løsninger og både få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.
Producenter har et ansvar
For det er ikke kun alle os enkelte individer, som har en forpligtelse hjemme i køkkenet.
Thomas Fruergaard Astrup understreger, at producenterne også har et ansvar for at fremstille produkter, der er nemme at sortere, og som egner sig til at blive genanvendt.
De bør for eksempel bruge renere materialer af bedre kvalitet og så vidt muligt undgå at blande forskellige typer materialer sammen i et produkt.
Så kære Jesper: Du slipper næppe for sorteringen. På Videnskab.dk vil vi meget gerne høre, hvordan hatten smager.
Til gengæld sender vi en T-shirt med Videnskab.dk’s rumabe trykt på brystet som tak for det gode spørgsmål.
Hvis I andre læsere går og grubler over noget, I gerne vil have et videnskabeligt svar på, kan I skrive til Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk.
Tjek også Videnskab.dk’s tema Red Verden – som også har en Facebook-gruppe med tip til løsninger til hverdagen og hjælp til at afkode fakta i for eksempel klimadebatten.
