Giver det overhovedet mening at sortere skrald?
Der skal sorteres affald – det er bøvlet og koster penge – men er der overhovedet belæg for, at det virker? Det vil en læser gerne vide.
affald skrald sortere genbrug

Vi får ofte at vide, at vi bør sortere vores skrald i plast, pap, papir og metal – men hjælper det noget? (Foto: Shutterstock)

Der skal gøres plads til flere skraldespande under køkkenvasken for affaldssortering og genbrug af materialer er blevet politisk korrekt. Men er der faktisk videnskabeligt belæg for, at sorteringen giver mening?

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Det spørgsmål stiller vores læser Jacob Skovgaard Jensen, der bor i Aarhus.

»Nu skal vi århusianere igen til at sortere mere affald. Det lyder jo godt, men sidste gang endte det i en stor farce,« skriver han.

I Aarhus skal borgerne ligesom i mange andre kommuner i Danmark sortere metal, glas, plast, pap og papir, og Jacob Skovgaard Jensen efterspørger »hvad der findes af totalanalyser, der kigger på samtlige aspekter af genbruget.«

LÆS OGSÅ: Madaffald sætter strøm til computeren

Regner på hele affaldskæden

Vi ringer til DTU for at få fat i ekspert i affaldssortering professor Thomas Fruergaard Astrup ved Institut for Vand og Miljøteknologi.

»Ja. Den slags totalanalyser har vi lavet masser af,« siger Thomas Fruergaard Astrup.

Han forklarer, at det, forskerne gør, er at se på hele kæden – lige fra affaldet opstår i husholdningen, til det opsamles af lastbiler, sorteres og bearbejdes til det endelige genbrugs-råmateriale, som ryger tilbage i 'kredsløbet' i form af råmaterialer i en kvalitet, industrien kan anvende.

»Vi fokuserer på det miljømæssige i det. Miljøgevinsten ligger dér, at dels sparer man noget andet råmateriale, og dels bruger man mindre energi end ved at lave nyt,« siger Astrup.

Forskerne beregner hele energiforbruget undervejs i kæden som olie til lastbilerne og oparbejdning af for eksempel plast til granulat eller omsmeltning af glas.

LÆS OGSÅ: Det arktiske hav er fyldt med affald

Det handler om bæredygtighed

Altså handler affaldssortering af aluminium, glas, plast, papir og pap om at se tingene i et større perspektiv. Det handler om bæredygtighed og om at bevare de allerede udvundne ressourcer og reducere produktionen af nye råmaterialer.

»Med en stigende levestandard og befolkningstilvækst i verden er det ikke kun sund fornuft, men det er også en nødvendighed, at vi genanvender ressourcerne i affaldet,« siger projektleder Karen Lübben ved AffaldVarme Aarhus, som står bag århusianernes kommende ordning.

»Fremstilling af plast, aluminium, papir med mere er forbundet med et stort energiforbrug, og ved at genanvende materialerne spares meget energi og dermed CO2-udledning«.

Hun uddyber, at EU er på vej mod at blive et genanvendelsessamfund med mål og krav for, hvor meget der skal genanvendes af blandt andet papir, plast, metal.

Men hvad siger totalanalyserne så?

LÆS OGSÅ: Genbrugsvenligt plastik opløser sig selv

En totalanalyse af affaldssortering

Det er ikke så let at give et enkelt svar på, fordi de præcise gevinster afhænger af, hvordan man affaldssorterer i den enkelte kommune.

Men Astrups kollega seniorforsker Anders Damgaard fra DTU Miljø vil gerne hjælpe med at finde nogle data og peger på en omfattende rapport fra 2015: 'Climate Benefits of Material Recycling', som han var med til at forfatte.

graf affaldssortering affald miljø

I Anders Damgaards rapport 'Climate Benefits of Material Recycling' fra 2015 kan man se, hvad gevinsten er for de forskellige typer genbrugsmateriale overfor nye produkter. Tallet i tedje søjle viser, hvor stor gevinsten er for at genbruge de forskellige materialer frem for at producere materialet første gang. (Graf: Climate Benefits of Material Recycling)

Trods variation og en hvis spændvidde i tallene giver den et ret godt indblik generelt, og man kan for eksempel bruge tallene i tabellen som et generelt svar på spørgsmålet om, hvorvidt affaldssortering rent faktisk virker.

I tabellen opgøres CO2-forbruget per kilo genanvendt materiale sammenlignet med at udvinde nyt råmateriale, og gevinsten kan læses som forskellen i tredje søjle.

Heri er indregnet det fulde energiforbrug undervejs i kæden inklusiv dieselforbrug til de lastbiler, der indsamler skraldet hos borgerne.

LÆS OGSÅ: Københavnere er gode til at sortere affald – når de får hjælp

Aluminium er den store synder

Med forbehold for variation og spændvidde er gevinsten klart størst for aluminium og stål, men også mærkbar for papir, pap og plast.

Holder man sig til Damgaards tal, vil metal, der genvindes fremfor at udvinde henholdsvist nyt stål og nyt aluminium, betyde, at der udledes 2.100 kilo CO2 mindre per ton stål og hele 10.600 kg CO2 mindre per ton aluminium.

Når glas genanvendes og erstatter fremstilling af nyt glas, reduceres CO2-udledningen med 400 kg CO2 per ton glas. Det samme gælder for papir/pap, mens plast, der oparbejdes til granulat, giver en besparelse på 800 kg CO2 per ton.

Kilo affald per husstand

Papir: 75

Pap: 3

Glas: 27

Plast: 9

Metal: 5

I alt: 119

(Kilde: Climate Benefits of Material Recycling, 2015.)

»Der er således en væsentlig CO2-besparelse ved at genanvende materialerne frem for at brænde dem af,« siger Karen Lübben.

Kommunen har en forventning til, at hver husstand i gennemsnit årligt vil aflevere 119 kilo genanvendelige materialer og Lübben har fremsendt en tabel over, hvordan man forventer de 119 kilo vil fordele sig. Den kan ses i faktaboksen til højre.

Så man kan sige, at det er de mange bække små, som samlet set gør en forskel.

LÆS OGSÅ: Affaldshandel kan give et grønnere Europa

Økonomisk sort hul

Men hvis man som borger spørger, om affaldssortering kan betale sig rent økonomisk, er svaret nej.

»Der er ingen tvivl om, at det koster noget i kroner og øre for sådan et system, og at det er borgerne, der betaler det,« siger Thomas Fruergaard Astrup.

Også selv om de indvundne råmaterialer sælges til industrien og for eksempel aluminiumspriserne er steget kraftigt på det seneste, så de i øjeblikket handles til næsten 2.000 dollar per ton (cirka 13.500 kroner), bliver det ikke en guldgrube.

Så borgerne ender med at betale for ordningen som for eksempel koster 370 kroner om året for et almindeligt parcelhus i Aarhus.

Ifølge Lübben er det alene til at dække omkostningerne, fordi man skal følge 'hvil i sig selv'-princippet.

LÆS OGSÅ: Affald bliver til byggematerialer

Stop affald er altid bedre

Man kunne så spørge om Jacob Skovgaard Jensen og andre århusianere kunne få mere miljø for pengene ved at vælge alternativer til affaldssortering for eksempel hvis man helt stoppede med at omdele papirreklamer?

»Helt klart. Men i virkeligheden er det ikke et alternativ efter min mening, for det burde man gøre under alle omstændigheder,« siger Thomas Fruergaard Astrup.

»Det er sådan set forebyggelse af, at der laves affald, og det er under alle omstændigheder mere værd.«

Kan systemet få en dåse galt i halsen

Vores læser Jacob Skovgaard Jensen vil også gerne vide, hvor følsom sorteringen er for fejl og om »det for eksempel er en katastrofe, hvis en aluminiumsdåse sniger sig ned blandt plast – eller omvendt?«

Dertil svarer eksperterne, at systemet tager højde for, at borgerne laver fejl ved at have både automatisk og manual sortering af affaldet 'nedstrøms' i kæden.

Men det er sådan, at jo renere fraktioner des bedre og jo bedre kvalitet og højere pris kan man få for 'råmaterialet'.

aluminium affaldssortering skrald

Aluminium er det materiale, der bedst kan betale sig at sortere. Men bare rolig, der er taget højde for, hvis der ved et uheld ryger en dåse med i resten af affaldet. (Foto: Shutterstock)

Forbrugeradfærd følger ikke altid den store plan

En helt anden ting er, om man faktisk kan få borgerne til at affaldssortere.

Vores læser udtrykker en tydelig skepsis – »sidste gang endte det i en stor farce« – der henviser til en tidligere ordning, som stoppede i 2004, men efterlod skatteborgerne med en regning på 150 millioner kroner. 

Med affaldssortering beder man ikke bare borgerne om at yde en ekstra indsats – de skal også selv betale for 'fornøjelsen'. Spørgsmålet er, om man kan få dem til det?

Følelserne skal med – ikke kun det rationelle

Vi ringer til lektor Jesper Clement, som forsker i forbrugeradfærd på CBS i København, og han giver et lille billede på den generelle problematik.

»Ud af mit vindue kan jeg se ned på et lille anlæg, hvor arkitekterne har lagt gangstierne smukt ud mellem bygningerne. Men dem gider folk ikke gå på. De skrår over, fordi det er nemmest og hurtigst,« siger Jesper Clement.

»Så ja, man kan godt få folk til at affaldssortere, men det skal give mening og være på en måde, så besværet ikke overstiger den værdi, man kan se ved at gøre det.«

Og rigtig nok viser erfaringer fra kommuner, der allerede har affaldssorteret, blandt andet Lyngby-Taarbæk, at borgerne faktisk gerne vil sortere affald.

De erfaringer viser, at en række ting er med til at fremme, at borgerne affaldssorterer. Blandt andet at det er obligatorisk for alle, at det kan gøres ved ens bopæl, og ikke mindst at systemet er let og logisk at forstå.

Dertil kan man hjælpe borgerne med 'små puf' af information og kommunikation om, hvorfor man gør det, hvordan det går undervejs, og hvordan man klarer sig sammenlignet med andre.

»Det er faktisk et lovkrav til alle husstande i Danmark at sortere sit affald, så alene det får mange borgere til at sortere,« siger Karen Lübben.

»Generelt set, er de fleste borgere positivt stemte for at sortere deres affald, og mange kommuner har længe sorteret affald med succes, hvor sorteringen bare er blevet en vane og et naturligt dagligdagsgøremål.«

Vi håber, at Jacob kunne bruge svaret.

Vi takker i hvert fald for det og kvitterer med en af vores flotte ’Spørg Videnskaben’-T-shirts, som endelig ikke må ryge i skraldespanden.

Vi takker også Thomas Fruergaard Astrup, Karen Lübben, Anders Damgaard og Jesper Clement for at hjælpe os med et svar.

Har du et spørgsmål, som du mener, at videnskaben bør ligge inde med svaret på, er du altid velkommen til at sende det til os på sv@videnskab.dk.

Du kan også købe én af vores tre bøger med en række af de bedste spørgsmål og svar: Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet?, og Hvorfor må man ikke sige neger?

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud