Sandt eller falsk: Plastemballage er dårligt for klimaet

Klimaet er et vigtigt valgtema under årets folketingsvalg, hvor sociale medier samtidig vil fylde mere i politikernes valgkamp end nogensinde før.

Sociale medier er de unges arena, og undersøgelser peger på, at de unge også er de mest klimabevidste.

Men kan du spotte klimafup på sociale medier, og hvad synes du i det hele taget om tendensen til, at politikerne kan sprede budskaber om noget så kompliceret som klimaet med bare et klik?

Videnskab.dk har fundet en række af politikernes klimapåstande og spurgt grupper af gymnasieelever, om de tror politikernes påstande er sande eller falske.

I videoen herover bliver du præsenteret for en af de mange påstande, Videnskab.dk har fisket frem fra danske folketingmedlemmers Facebook- og Twitter-profiler.

'Der er altså noget galt med et system og et marked, hvor det her (plastemballage, red.) er den oplagte løsning', skriver Zenia Stampe, folketingsmedlem for Radikale Venstre, på sin facebookprofil. (Screenshot: Anne Sophie Thingsted)

Elevernes bud

Plastemballage bliver diskuteret vidt og bredt, og en politiker har skrevet på Facebook, at det er dårligt for klimaet.

Videnskab.dk har spurgt forskellige elever på Sankt Annæ Gymnasium og Sukkertoppen Gymnasium, og nogle af dem har et helt klart bud på, om plastemballage er dårligt for klimaet.

Annonce:

»Jamen, det er rigtigt,« siger Klara Engstrøm Kristensen, som går på Københavns Åbne Gymnasium.

»Det er fakta!« lyder det fra Carla Natalié Blay fra Sankt Annæ Gymnasium.

Men der er også en anden lejr, som kommer tættere på sandheden:

»Jeg tror som sådan ikke, det er dårligt for klimaet. Det er dårligt for livet i havet,« siger Daniel Oliver Nissen Erland, der går på Sukkertoppen Gymnasium.

»Det ryger ud i havet og ødelægger miljøet,« siger Esther Raben fra Sankt Annæ Gymnasium, og hun er inde på det rigtige.

LÆS OGSÅ: Sådan indtog plast vores hverdag

\ Valget på Videnskab.dk

Frem mod de kommende valg sætter Videnskab.dk fokus på politikeres påstande og deres forhold til forskning.

Vi bringer artikler og videoer, der går politikernes udtalelser efter i sømmene og giver værktøjer til at sortere i spin, fup og fakta.

For at få politikere til at inddrage videnskab i debatten og være åbne med, hvad deres påstande bygger på, opfordrer vi samtidig alle til at stille politikerne spørgsmålet: 'Hvordan ved du det?'

Brug hashtagget #HvordanVedDuDet?

Plastik er ikke et problem i sig selv

Svaret vil måske overraske nogle.

»Langt hovedparten af fødevarers miljøbelastning stammer fra produktionen og næstmest fra transporten. Det, der har mindst betydning for miljøbelastningen, er plastemballagen,« lyder det fra Søren Rahbek Østergaard, seniorspecialist i Plast og Emballage ved Teknologisk Institut.

Annonce:

»Den mængde olie, der bruges til at fremstille plastemballage, er meget mindre, end den mængde olie der bruges til at fremstille og transportere de mange fødevarer, som bliver til madspild,« fortsætter han.

En DTU-rapport fra 2017, lavet for Miljø og Fødevareministeriet, viser, at under én procent af klimabelastningen ved fødevarer kommer fra produktionen af plastemballagen, imens hele 70 procent af klimabelastningen kommer fra produktionen af maden.

Faktisk er der den miljømæssige fordel ved plastik, at den får nogle fødevarer til at holde længere. Det nedbringer vores madspild, som er en langt større CO₂-synder end emballageproduktion. I Danmark går hvert år en kvart million ton mad til spilde, som kunne være spist.

Men selvom der er fordele ved plastik, pointerer Søren Rahbek Østergaard dog, at plastik bliver et problem, når vi smider det i naturen, hvor det ikke kan blive nedbrudt.

Desuden gælder rapporten kun nødvendig plastik - unødvendig plastik skal altid undgås.

Plastik er i sig selv ikke så skadeligt for miljøet – det er vores uvane med at smide det i naturen, der skaber problemet.

LÆS OGSÅ: Overset faktor? Plastikposer udleder også drivhusgasser, når de nedbrydes

Annonce: