Flyvemaskinen erobrede himlen på ingen tid

Det sydede og boblede blandt flypionererne ved indgangen til det 20. århundrede. Godt nok krediteres Wright-brødrene for at have foretaget den første kontrollerede flyvning med en maskine tungere end luft, men de var en del af en tidsånd, og konkurrenter truede på begge sider af Atlanten.

Efter den epokegørende bedrift i 1903, hvor brødrene med deres skrøbelige Flyer 1 fløj et par hundrede meter, bragede flyvningen nærmest ind i historien fra den ene dag til den anden.

De første fly havde hverken cockpits eller toiletter og lignede langtfra moderne fly. De var lette og enkle konstruktioner lavet af bambus og lærred med to eller tre vingeplaner og små benzinmotorer.

Efter 2. verdenskrig var teknologien som forvandlet: Nu fremstod fly som højteknologiske mastodonter af aluminium med ét vingeplan, trykregulerede kabiner, jetturbiner og radioer.

Vasketøj banede vejen for ballonflyvning

Menneskets drøm om at indtage himmelrummet opstod længe før 1903. De første historiske beretninger om mennesker i luften stammer fra Kina før vor tidsregning, hvor blandt andet fanger som straf blev smidt ud fra tårne med drager på ryggen. Én af dem, Yuan Huangtou, overlevede faktisk sådan en svævetur i år 559, inden han blev henrettet.

Først langt senere i 1783 opstod muligheden for at fragte mennesker gennem luften, da brødrene Joseph (1740-1810) og Jacques Montgolfier (1745-1799) sendte en varmluftballon til vejrs med først en gås, et får og en hane og senere med et menneske.

Joseph Montgolfiers observationer af, hvordan vasketøj hængt til tørre over et bål steg opad på grund af små lommer af varm luft, banede vejen for ballonflyvning og senere luftskibe fyldt med helium eller brint som zeppelinerne.

Forbrændingsmotor gav flyene trækkraft

I 1800-tallet voksede interessen for aerodynamik og muligheden for at få en maskine tungere end luft til at lette, især efter opfindelsen af vindtunnelen i 1871. Britiske George Cayley (1773-1857) gik videnskabeligt til værks, og han er blevet kaldt flyvemaskinens fader, fordi han beskrev de fire kræfter, der virker på et fly: Opdrift, tyngdekraft, luftmodstand og trækkraft fra motoren.

Et flys opdrift skabes ved, at trækkraften øges og får luften til at suse hurtigere og hurtigere hen over vingen, hvilket skaber et undertryk over vingen, som presser flyet opad. Trækkraften og opdriften bliver dog modvirket af tyngdekraften og luftmodstanden. Derfor blev de første fly bygget så lette og luftige som muligt.

En anden pionér var tyske Otto Lilienthal (1848-1896). Han fløj over 2.000 gange med sin glider, der var bygget på baggrund af studier af storkens flugt, inden han på tragisk vis styrtede i døden.

På Lilienthals tid var dampmotorerne for tunge til at kunne påmonteres et pilotdrevent fly, men forbedringerne af forbrændingsmotoren i slutningen af det 19. århundrede gav endelig flyet den nødvendige trækkraft til at kunne lette af sig selv.

Vrid med hoften

17. december 1903 stod to forblæste brødre, Wilbur (1867-1912) og Orville Wright (1871-1948), en vintermorgen foran deres Flyer 1 i Kill Devil Hills' bløde klitter lidt uden for Kitty Hawk i North Carolina. Forud var gået tre års testflyvninger med svævefly og forsøg med vingedesign i deres hjemmebyggede vindtunnel i huset i Dayton, Ohio.

Den lille 12-hestekræfters motor gassede op. Wilbur holdt fast i vingespidsen for at holde flyet stabilt, mens lillebror Orville lå på maven midt på det nederste af de to vingeplaner, der var lavet af et træskelet pakket ind i stoffet musselin. Tynde metaltråde var trukket fra vingespidserne til et hængestillads placeret rundt om Orvilles hofter.

Med disse tråde kunne han kontrollere flyets vinger ved at vride hoften og dermed ændre opdriften. En sådan kontrol havde ingen af Wright-brødrenes forgængere eller umiddelbare konkurrenter opnået. I 12 sekunder lykkedes det Orville at holde Flyer 1 i luften og tilbagelægge 37 meter med en topfart på 10,9 kilometer i timen.

Brødrene skiftedes til at styre flyet, og på dagens sidste og fjerde flyvning fløj Wilbur 260 meter og holdt sig i luften i næsten et helt minut. Orville sendte et telegram hjem til sin far:

»Fire succesfulde flyvninger torsdag morgen alle op imod en 21 mil vindstyrke begyndte fra vandret med motorkraft alene gennemsnitsfart gennem luften 31 mil længste 57 sekunder informér pressen hjemme til jul.«

Selv om Flyer 1 fløj mere som en kalkun end en kongeørn, var brødrenes bedrift på det tidspunkt at betragte som overmenneskelig.

1. verdenskrig modnede teknologien

Mens Wright-brødrenes berømmelse ulmede i USA, cirkulerede en dansk multiopfinder rundt på øen Lindholm i sit 'luftskib'. Det var Jacob Christian Hansen Ellehammer (1871-1946), der siden blev en af Danmarks mest kendte opfindere med cigaretmaskiner, ølautomater, fonografer og motorcykler på CV'et.

Længe hævdede danske flyentusiaster, at Ellehammers flyvning 12. september 1906 på 42 meter i en højde af en halv meter var den første på europæisk grund. Men det korte hop med en maskine fasttømret med kabler til en 12 meter høj pæl er siden blevet frataget den titel, omend hans bedrift var imponerende.

De første firmaer begyndte at bygge fly allerede et årti efter Wright-brødrenes succes, men de havde vanskelige kår. Der skulle en krig til for at modne teknologien. I de første måneder af 1. verdenskrig blev fly brugt til rekognoscering. De var ukampdygtige, og der går historier om, at rivaliserende piloter vinkede til hinanden, når de en sjælden gang var i samme luftrum.

De to fagfæller kunne gætte på, hvem der først faldt ned, for den gennemsnitlige levetid for piloter var omkring 100 flyvetimer. Allerede i efteråret 1914 begyndte piloterne at smide granater og bomber ud fra flyene, og snart fulgte påmonterede maskingeværer.

Krigen betød et boom i produktionen af fly og uddannelsen af piloter, og i fredstid blev det til gavn for den gryende kommercielle luftfart.

De kvindelige piloter gjorde sig bemærkede

Mellemkrigstiden er siden blevet døbt flyvningens gyldne æra. Piloter blev berømte lufthelte, der satte rekorder på stribe. Første tur over Atlanten stod to briter for i 1919, men vi husker nok bedst den første, der tog turen solo: Charles Lindbergh (1902-1974) i 1927. Den første jordomrejse var i 1924 og tog 175 dage, mens den i 1949 blev fløjet nonstop.

Også de kvindelige piloter gjorde sig bemærkede i denne brydningstid. Den første kvindelige pilot var Harriet Quimby (1875-1912), der fløj over Den Engelske Kanal allerede 16. april 1912. Men den bedrift fik hun nu ikke meget presse på, for det var dagen efter, at Titanic sank.

En noget mere generøs mediedækning fik 'luftens dronning' Amelia Earhart, der ud over at gentage Lindberghs bedrift som den første kvinde i 1932 også blev den første til at flyve solo fra Hawaii til Californien i 1935. Som mange af de mandlige pionerer døde både Earhart og Quimby på tragisk vis i flystyrt.

Earhart forsvandt under en jordomrejse i 1937, og hverken hendes lig eller fly er siden blevet fundet.

SAS var et af de første flyselskaber i Europa

Også i Danmark kom de første passagerfly på vingerne efter 1. verdenskrig. Det Danske Luftfartselskab (DDL), der senere blev en del af SAS (Scandinavian Airlines System), blev grundlagt i 1918 som et af de første i Europa. To år efter åbnede den første rute til Warnemünde i Tyskland, og i 1925 åbnede Kastrup Lufthavn på Amager.

Det var en tid, hvor flyene blev dirigeret på plads af viftende kasketter, og vinden bedømt ud fra cigaretrøg. I 1920 havde SAS 83 passagerer, mens selskabet i 2014 fløj med næsten 29 millioner passagerer.

Det var også i denne periode, at man udviklede det velkendte flydesign med et rørlignende skrog og ét vingeplan, alt sammen bygget i aluminium. Et eksempel på dette var den succesfulde Douglas DC-3-maskine fra 1935.

Hurtigere og mere pålidelige

Næste teknologiske kvantespring i flyhistorien skete i motorerne, da den kun 21-årige engelske RAF-pilot Frank Whittle (1907-1996) i 1928 fik den ide at udskifte den traditionelle stempelmotor med en turbine. Luft skulle suges ind i den ene ende, komprimeres, antændes og presses ud af en jetdyse.

Den nye jetturbine kunne gøre flyene hurtigere og mere pålidelige, men Frank Whittle blev latterliggjort af sine britiske overordnede. Han hutlede sig dog stædigt igennem og byggede den første jetmotor i 1937.

Langsomt begyndte briterne at forstå potentialet, men de var i mellemtiden blevet overhalet indenom. Det private tyske jetfly Heinkel HE 178 fløj første gang i 1939 og åbnede jetalderen. Det første kommercielle jetfly var det britiske de Havilland Comet fra 1952.

I de næste årtier blev flyene større og større, og billetterne billigere og billigere, men grunddesignet har været næsten uændret siden 1930'erne til i dag, og der er ikke store, teknologiske revolutioner på vej.

Boeing har godt nok som de første i 787 Dreamliner brugt blandingsmaterialet komposit bestående af plastik forstærket med kulfibre i stedet for aluminium til størstedelen af skroget, men på trods af, at kompositter er blevet udråbt til fremtidens materiale, så er det store gennembrud udeblevet.

Der er også forsøg med mere aerodynamiske design af skroget, som hos NASAs flyvende hval – The Double Bubble – eller de trekantede rokkelignende design, hvor vinger og skrog er tænkt sammen som Boeing X-48.

Der er dog ingen tvivl om, at flyteknologien de seneste 100 år på godt og ondt har bundet befolkninger og kulturer tættere sammen gennem et sirligt net af luftkorridorer befærdet af alt fra topersoners privatfly til kommercielle jumbojetter. Det er til trods for, at hele flyveeventyret begyndte med en pessimistisk forudsigelse. I 1908 afslørede Wilbur Wright:

»Jeg må indrømme, at jeg i 1901 sagde til min bror Orville, at mennesket ikke ville flyve før om 50 år.«