Det var et hidsigt kapløb, der nåede et foreløbigt og særdeles dramatisk klimaks i luften over Edwards Airforce Base i Californien denne decemberdag.
I en højde af 74.700 fod formåede Chuck Yeager at presse sit fly til en hastighed på Mach 2.44 (724,5 m/sek og 2608 km/t i den højde). Så hurtigt havde ingen fløjet før.
Men Yeager var tæt på ikke at nå hjem til at høre champagnepropperne springe.
For hastighedsrekorden havde nemlig en ganske ubehagelig sidegevinst.
I sin iver efter at flyve så hurtigt, havde Yeager presset X-1A så meget, at kræfterne fra flyets stabiliserende flader ikke var store nok til at modvirke pendulsvingningerne omkring flyets tre akser.
Et fænomen, der kaldes "dynamisk ustabil autorotation". Fænomenet var forudset af flykonstruktørerne - men denne dag blev Yeager den første til at opleve fænomenet på sin egen krop.
Så i 22 kilometers højde begyndte Yeagers fly at rotere voldsomt omkring alle akser - samtidig med at det styrtede ude af kontrol mod jorden.
De voldsomme spin - over 360 grader i sekundet - udsatte piloten for accelerationer på op til 8g. Under styrtet og under kraftig negativ-g påvirkning, hamrede Yeager sin hjelm så voldsomt imod cockpittets canopy, at det slog revner.
Først da flyet var styrtet til en højde på omkring 25.000 fod (7.620 meter), var Yeager i stand til at generobre kontrollen. Det hele havde blot varet 70 sekunder!
Et jubilæum forude
Men hvorfor var Yeager så opsat på at presse sit fly?
Få uger før Yeagers rekordflyvetur - den 20. november 1953 - var det lykkedes for rivalen Scott Crossfield at flyve 2 gange lydens hastighed (2076 km/t) - og hvad værre var - det var sket i Douglas D558-2 Skyrocket - et fly, der var designet til at flyve langt under 1,5 Mach.
Men for at putte ekstra meget flybenzin i såret hos luftvåbenet, fløj Crossfield i et fly, der tilhørte United States Navy, den amerikanske flådes luftstyrker. Det kunne næsten ikke blive værre.
Der var nemlig kun ganske få dage til 50-års dagen for brødrene Wrights første flyvning skulle fejres - og udsigten til, at Navy skulle stå med førertrøjen ved den lejlighed, var mere end Yeager og hans chefer i Air Force kunne acceptere.
Crossfields bedrift ville nemlig totalt overskygge Yeagers bedrift fra 1947, hvor han som den første gennembrød lydmuren. Med andre ord var Yeager nødt til at sætte en ny rekord, for at være sikker på at løbe med hæderen på jubilæumsdagen. Og det lykkedes altså.
At Yeager var i stand til at genvinde kontrollen med flyet - på trods af, at han under styrtet var komplet desorienteret, blev udsat for 8g, 1,2 negative g og sidekræfter på 2 g - fik nogle år senere rivalen Scott Crossfield til at kalde Yeagers tur:
"The fastest and wildest airplane ride in history".
