Amerikanske Margaret Sangers (1879-1966) livslange kamp for kvindesagen fik sit brændstof fra barndomshjemmet i byen Corning i staten New York.
Hendes far var fritænker og forkæmper for kvinders ligestilling og beordrede sine børn til at læse socialpolitiske bøger.
Sanger erindrede med stolthed, hvordan et borgerretsmøde arrangeret af faren endte med tomatkast fra byens katolikker. Men det var morens sørgelige skæbne, der motiverede hende til at kæmpe for fødselskontrol. Moren blev gravid 18 gange og fødte 11 børn, inden hun døde nedslidt og syg af tuberkulose som 50-årig.
\ Læs mere
Senere under sit arbejde som sygeplejerske blandt fattige emigranter i New York så Sanger, hvordan fødsler og graviditeter sled arbejderklassens kvinder ihjel.
Sanger berettede om en særlig sag, der blev et vendepunkt for hende: En 28-årig kvinde bønfaldt efter en illegal abort sin læge om hjælp. »Få din mand til at sove på taget,« var svaret. Kvinden døde senere for øjnene af Sanger efter endnu en illegal abort.
Svangerskabsforebyggelse er ikke nyt
Sanger slog sig sammen med den rige kvindesagsforkæmper Katharine McCormick (1875-1967) og biologen Gregory Pincus (1903-1967). Med hjælp fra en mexicansk grøntsag, et kemilaboratorium og gynækologen John Rock (1890-1984) lykkedes det i 1957 at opfinde p-pillen.
Dens simple amerikanske navn, ‘pillen’ (the pill), vidner om dens gennemslagskraft, og pillen blev kaldt for ‘det næsten ideelle middel’ i Kærlighedens ABZ fra 1961 skrevet af Inge (1927-1996) og Steen Hegeler (1923). Med kunstige hormoner i kroppen fik kvinderne kontrol over deres livmødre og kunne dyrke sex af ren lyst uden frygt for graviditet.
Svangerskabsforebyggelse er ikke en ny opfindelse. I antikken forsøgte kvinder at smøre skeden med olie, indføre stikpiller af plantemateriale eller drikke afkog af forskellige urter. Man kendte også til rytmemetode og afbrudt samleje, som nok var den vigtigste fødselsbegrænsende metode.
Alle metoder var dog usikre, og provokerede aborter har derfor en lige så lang historie som prævention.
Prævention var tabubelagt
Omkring år 1900 fandtes forbedrede præventionsmetoder som kondom, pessar og udskylningsapparat. Og det er forkert at tro, at alle familier var i biologiens vold, da fødselstallet pr. kvinde blev halveret fra 1900 til 1950 i Danmark. Det gik fra fire til to børn i gennemsnit.
\ Læs mere
Problemet var i lige så høj grad, at prævention længe var et tabu, fordi kristendom, jødedom og islam har opfattet samlejet som en frugtbarhedsakt og ikke som lyst. Oplysning om prævention blev opfattet som kriminelt langt op i 1900-tallet.
Det var de normer, Margaret Sanger og hendes danske ligesindede Thit Jensen (1876-1957) i 1920’erne ønskede et opgør med. Den manglende oplysning ramte tilmed socialt skævt, fordi især arbejderkvinder fødte mange børn.
Kæmpe kø til første fødselskontrol-klinik
Sanger begyndte kort efter sine oplevelser i New Yorks slum at publicere artikler om prævention, og i 1913 udsendte hun nyhedsbrevet Woman Rebel, hvori ordet fødselskontrol første gang optrådte.
Hun måtte samme år flygte til Europa, da bladet, ifølge amerikansk lov, blev anklaget for at være usædeligt. I 1916 åbnede hun sammen med sin søster en fødselskontrol-klinik i New York. Køen på åbningsdagen gik helt til næste gadehjørne. I 1917 måtte hun en tur i fængsel for at udlevere pessarer, og i 1932 blev hendes sending pessarer fra Japan konfiskeret i New Yorks havn.
\ Læs mere
Parallelt med Sangers feministiske projekt steg den videnskabelige interesse for kvindens fysiologi. Det førte til øget forskning i hormoner og forplantning. Kvindesagskampen og videnskaben mødtes i 1951, og det frugtbare samarbejdes afkom blev p-pillen.
En rottes ægløsning
Allerede i 1800-tallet var naturforskere begyndt at forstå den gådefulde fertilitet. I 1826 opdagede den estiske zoolog Karl Ernst von Baer (1792-1876), at pattedyr udvikler sig fra et mikroskopisk æg.
I 1876 viste den tyske zoolog Oscar Hertwig (1849-1922), at sædcellens penetration af ægget er en forudsætning for befrugtning. Dermed opgav man ideen om, at det var mandens sæd, der var livets kim, mens kvinden blot var en rugekasse.
\ Læs mere
Omkring 1900 opstod interessen for hormoner, og da ægløsningen ophørte i en rotte, efter at den havde fået indopereret æggestokke fra en gravid rotte, begyndte sammenhængen mellem hormoner og graviditet at dæmre. Det viste sig, at æggestokkene også var en hormonkirtel.
Når ægget glider ud i æggelederen, dannes det ‘gule legeme’ i æggestokken, som producerer begge kvindelige kønshormoner, progesteron og østrogen, og som, hvis graviditeten indtræder, bliver ved med at producere begge hormoner. Stofferne signalerer til hjernen, at kroppen er gravid, og at ingen nye æg skal udvikles.
Progesteron var mere værd end guld
I 1937 fik tre amerikanske biologer den snedige ide at bremse en kanins ægløsning ved at give den kønshormoner, hvormed teorien om en human p-pille lå lige til højrebenet. Ingen æg, ingen graviditet.
Problemet var bare, at samtlige hormonforskere var milevidt fra at skænke prævention en tanke. Det gjorde den egenrådige, rebelske kemiker Russel Marker (1902-1995) heller ikke, da han alene tog turen til Mexicos regnskov for at jagte planter, der indeholdt kønshormoner.
\ Læs mere
Progesteron havde i begyndelsen af 1940’erne en markedsværdi langt over guld, og derfor ledte Marker efter et billigt alternativ. Han fandt det i vilde yamsrødder. Intet firma i USA ville dog sponsorere hans forskning, så han tog tilbage til Mexico og grundlagde firmaet Syntex. På et tidspunkt fremstillede han 2,3 kilo progesteron ved hjælp af en sirup fra planten til en markedspris på 240.000 US dollars.
Intet sted i verden havde man set så meget progesteron samlet ét sted. Senere forlod Marker firmaet, men hans afløser, den jødiske krigsflygtning Carl Djerassi (f. 1923), fandt en måde at fremstille kunstigt progesteron på. Det var otte gange mere potent end Markers’ udgave, og Djerassis nye hormon kunne endda indtages oralt.
Ville ikke forbindes med fødselskontrol
I 1950 fik Sanger det, hun havde allermest brug for til at realisere sin drøm om effektiv prævention til kvinder, nemlig penge. Vennen og feministen Katharine McCormick besluttede at investere rigelige midler i udviklingen af p-pillen.
Året efter foregik den skæbnesvangre fusion mellem de to og videnskaben, da Sanger til et middagsselskab overtalte Gregory Pincus, der ledede et laboratorium for hormonforskning, til at rette sin forskning mod et billigt og sikkert oralt præventionsmiddel – med McCormicks penge.
\ Læs mere
Han indledte et samarbejde med gynækologen John Rock og medicinalfirmaet Searle, der dog mørklagde arbejdet, da firmaet ikke ville forbindes med forskning i fødselskontrol.
Emnet var stadig tabu, og ingen i branchen troede på ideen med en p-pille.
Prævention blev det nye samtaleemne
John Rock var udover at være fertilitetsforsker også troende katolik. Rock sympatiserede dog hverken med kirkens eller staten Massachusetts sædelighedslovgivning, som forbød læger at rådgive om præventionsmetoder, så han underviste sine medicinstuderende i smug og udleverede pessarer til sine patienter.
Men han vidste godt, at hans omdømme stod på spil, da han i 1954 behandlede 50 kvinder med kønshormon under dække af at bedrive fertilitetsforskning.
Efter måneders behandling og undersøgelser var konklusionen ikke til at tage fejl af: Ingen af de 50 kvinder havde haft ægløsning, når de blev behandlet med kønshormon.
Det var breaking news, da John Rock præsenterede forsøgene på en forskerkonference senere på året. Han nævnte ikke prævention med ét ord i sin fremlæggelse, men tilhørerne var ikke i tvivl, og nyheden blev det nye samtaleemne i forskerverdenen og medicinalindustrien.
Medicin mod uregelmæssig menstruation
Præventionspillen var dog stadig en fjern drøm. Holdt den præventive effekt sig ved længere brug, og hvad skete der med kroppen, når man tog hormonpiller i et-to-tre år? Var der alvorlige bivirkninger? Det var der ingen, der vidste. I 1956 valgte Pincus og Rock at teste p-pillerne langt fra det bornerte USA i et socialt boligkvarter i Puerto Rico, hvor 200 kvinder blev tilbudt den nye præventionspille.
Pillerne viste sig igen at have en slående præventiv effekt og få bivirkninger. Efter endnu et forsøg i Haiti besluttede Searle at ansøge USA’s lægemiddelstyrelse FDA om tilladelse til at markedsføre pillen Enovid som medicin mod uregelmæssige menstruationer.
\ Læs mere
Aldrig havde så mange kvinder haft uregelmæssige menstruationer som i slutningen af 1950’erne, hvilket fik Searle til at tage »det længste spring i lægemiddelindustriens historie,« ifølge Bernard Asbells ‘The Pill: A Biography of the Drug That Changed the World’ (1995).
Lægemidler var ikke før blevet givet til raske, men Searle ansøgte i 1959 om lov til at markedsføre Enovid som et præventionsmiddel. Firmaet frygtede en voldsom reaktion i offentligheden, men den udeblev. I 1960 godkendtes Enovid som præventionsmiddel, og endelig kunne den nu 80-årige Sanger se sin livslange drøm gå i opfyldelse.
Kvinder blev ikke oplyst om bivirkninger
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Men p-pillen var ikke helt ufarlig. I 1961 havde Searle registreret over 100 tilfælde af blodpropper hos brugere af p-piller, som dengang havde et højere hormonindhold. Det blev bekræftet i en britisk undersøgelse fra 1967, men det betød ikke, at P-pillen blev taget af markedet. Risikoen var nemlig stadig meget lille.
Problemet var snarere, at de fleste kvinder ikke blev oplyst om mulige bivirkninger hos lægen og heller ikke kunne læse om dem på emballagen. Der kom til at gå årtier og en hård kamp med medicinalfirmaerne, før kvinderne blev kompenseret for de få, men alvorlige bivirkninger.
Siden 1997 har flere end 100 danske kvinder fået tilkendt 47 millioner kroner i samlet erstatning for blodpropper på grund af p-piller, og der er stadig en øget risiko for at få blodpropper med nutidens lavdosis-p-piller, selv om det er sjældent.
Flere børn bliver skabt med kunstig befrugtning
P-pillen har været medvirkende til, at fødselstallet er dalende i alle europæiske lande.
I Danmark nåede befolkningens fertilitet et foreløbigt lavpunkt i begyndelsen af 1980’erne, hvor kvinder i gennemsnit fik 1,4 barn. I dag er tallet ikke meget højere, og for mange kvinder er udfordringen i dag ikke at undgå børn, men at få børn.
Stadig flere børn bliver skabt uden for livmoderen med videnskabens hjælp. I 1980’erne blev den kunstige befrugtning indført i Danmark, og i dag undfanges hvert 12. barn i en petriskål.
