Ploven er en sen opfindelse i landbrugets historie.
Bønderne klarede sig uden i 6.000 år, før vores forfædre fandt på at spænde okser, heste, elefanter og endda slaver for en aflang hakke i forsøg på at ridse en fure i jorden til kornsæden.
Alligevel betød den primitive plov, arden, begyndelsen på civilisationen. Bearbejdningen af jorden krævede nu færre hænder, og det frigjorde arbejdskraft, som kunne grundlægge de første spæde bysamfund.
I middelalderen nåede den tunge hjulplov Nordeuropa – formodentlig fra Kina – og gjorde det muligt at udnytte den næringsrige, klæge lerjord til landbrug, så den voksende befolkning kunne mættes.
\ Læs mere
Efter hjulplovens opfindelse tog plovdesignerne sig et velfortjent hvil på nær nogle småjusteringer. Først i midten af 1700-tallet skete det næste store spring, da landbruget blev industrialiseret. Hjulploven blev erstattet af den enkle svingplov.
Bønder i Mellemøsten begyndte at tæmme dyr og dyrke afgrøder
Verdens første bønder i den frugtbare halvmåne i Mellemøsten begyndte at tæmme får, geder, svin og okser samt dyrke emmerhvede, enkorn og byg små 10.000 år fvt.
Der er forskellige teorier om, hvorfor jæger-samlerne begyndte at danne permanente bosættelser og kultivere jorden, men klimaforandringerne efter den sidste istid spillede givetvis ind.
Vilde dyr og planter var let tilgængelige, og der var ingen grund til at flytte så meget rundt. Over de næste par årtusinder foregik den første store teknologiske omvæltning i menneskets historie. Stenalderfolket blev bønder.
Før ploven brugte man hakker og spyd
Før opfindelsen af ploven blev jorden bearbejdet med primitive hakker og spyd, der rodede lidt overfladisk i jorden. Den porøse sandjord i den frugtbare halvmåne, der fik tilført næringsstoffer fra de store floder Eufrat, Tigris og Nilen, var nem at dyrke og krævede ikke pløjning.
Det sparede dog menneskelig arbejdskraft at få dyr til at løsne jorden, så omkring år 4.000 fvt. blev den første plov, arden, opfundet. Den var af træ og bestod af et styr med en enkel harvetand og en bjælke (ås), som bindes fast til trækdyret.
Arden spredte sig langsomt til Indien, Kina og Europa. I bronzealderen omkring 2.000 år fvt. nåede den Nordeuropa og Danmark.
Den besværlige plov medførte at markerne blev aflange
Et af de tidligste arkæologiske plovfund i Europa er faktisk dansk. Døstrup-arden fra omkring år 700 fvt. blev fundet i en tørvemose i Sydhimmerland i 1884.
Det var med plovens indførelse, at markerne fik den velkendte aflange form, for ploven var besværlig at vende, så des mere ligeud det gik, des bedre. Markene skulle nu også ryddes for forhindringer. Man kan hakke, men ikke pløje, uden om træer og kampesten.
I Europas tidlige middelalder fra omkring 500-tallet begyndte de voksende befolkninger at lægge pres på landbrugsjorden, og folkevandringer fulgte. Det er vikingetiden ét eksempel på.
Det var nødvendigt at videreudvikle ploven
Der var brug for mere mad. Krisen førte til den første store plovrevolution, da hjulploven kom til Europa. Især i Nordeuropa var jorden mere tung og klæg end i Mellemøsten, og næringsstofferne blev ikke tilført så let fra de store floder.
Hjulploven var modsat arden stærk nok til at kunne bryde gennem lerjorden og vende jorden på hovedet, så næringsstofferne kom op til overfladen. Dermed kunne mere jord inddrages til agerbrug.
\ Læs mere
Det er usikkert, hvem der opfandt hjulploven. Måske var det slaverne eller kineserne mod øst, måske romerne eller germanske stammer. I hvert fald fik den sit gennembrud i det meste af Nord- og Centraleuropa omkring år 1.000.
Den var udstyret med et langjern, der skar et lodret snit i jorden, et plovskær, som løsnede jorden vandret, og en bøjet plade kaldet en muldfjæl, som vendte den fritskårne tørv. Åsen, som nu var blevet en tung, vandret bjælke, holdt delene sammen.
Ploven skabte landsbyer og fællesskaber
I begyndelsen var alle dele lavet af træ, men efterhånden blev langjern, plovskær og til sidst muldfjæl fremstillet af jern. Det var et robust og tungt redskab, der skulle trækkes af fire til otte okser, og ud over plovføreren krævede den en eller to kuske.
Den gennemsnitlige middelalderbonde kunne umuligt få råd til både hjulploven og de otte okser, så små plovfællesskaber skød frem, hvor én bonde leverede ploven, mens andre bidrog med trækdyr.
Sådan opstod mange landsbyer i Nordeuropa. Ploven blev også et statussymbol.
I Byloven af 1754 for Sønder Bork nær Ringkøbing fremgår det for eksempel, hvordan de magtfulde oldermænd kun kunne vælges »af Grandmændene, nemlig de, som holder Plov og Vogn«.
I hjulplovens storhedstid blev Europas skove fældet, brændt og opdyrket, mens byerne voksede eksplosivt. Overskud af byg, hvede og havre blev til brød og øl, som bespiste den støt voksende bybefolkning, der modsat pressede landbruget til at producere flere og billigere fødevarer.
Hjulploven befandt sig i kunst og fortællinger
Mens beviserne på ardens udbredelse er sparsomme, vrimler det med historiske tegninger og fortællinger om hjulploven.
Den er blandt andet afbilledet på det berømte franske Bayeuxtapet fra 1200-tallet, ligesom kalkmalerier i danske kirker som Gjerrild Kirke på Djursland og Hald Kirke i Østjylland også forestiller pløjescener fra middelalderen.
På et særligt berømt kalkmaleri fra Elmelunde Kirke på Møn vises en scene, hvor en engel giver Adam og Eva forskellige landbrugsredskaber, mens Adam til højre for englen styrer en primitiv plov.
Hjulploven blev erstattet af svingploven
Hjulploven vendte jord i små 1.000 år, inden den måtte overgive sig til svingploven i 1700-tallet. I den spirende oplysningstid steg interessen for at forme jern på nye måder, og det smittede af på ploven.
Der havde været forskellige forsøg på at gøre hjulploven lettere og dermed frigøre arbejdskraft, men en tyndere ås gjorde ploven skrøbelig. Det store gennembrud kom med Rotherham-ploven, der blev patenteret i Storbritannien i 1730.
Svingploven blev kommerciel
Oprindelig var det hollændere, der bragte svingploven til Europa fra Kina, men Rotherham-ploven gjorde svingploven til en kommerciel succes. Kort efter blev designet yderligere forbedret med hjælp fra en ny frembrusende fløj: videnskaben.
Som den første brugte skotske James Small (1740-1793) matematiske analyser til at forbedre formen på muldfjælen, og han opfandt den skotske plov – en støbejernssvingplov, som dominerede i årene fremover.
Small patenterede aldrig sin opfindelse, muligvis fordi han ønskede den gjort tilgængelig for så mange som muligt.
Svingploven gik forud for den industrielle revolution
Svingploven var en del af den store britiske landbrugsrevolution, der gik forud for den industrielle revolution.
Under landbrugsrevolutionen blev bønderne i stigende grad selvejende, samtidig med at et nationalt handelsmarked og en stærk infrastruktur gjorde det muligt for de private landbrug at blive producenter og forretningsfolk frem for blot at brødføde godset og landsbyen.
Revolutionen betød alt i alt et mere effektivt landbrug, hvilket gav overskud af arbejdskraft, som strømmede fra gårdene mod byernes dampdrevne fabrikker. Mellem 1700 og 1800 steg udbyttet fra hvedemarkerne i England med 25 procent, og mellem 1800 og 1850 var stigningen helt oppe på 50 procent.
I Danmark tog vi lidt mere lunkent imod svingploven, måske mest fordi vi ikke var så langt fremme med jernstøbning og landbrugsreformer. De danske bønder syntes, at svingploven var for dyr og svær at styre, og som en fynsk bonde udtalte: »Den er helt uden for al forstand.«
I Danmark kæmpede hjulploven og svingploven derfor om landmændenes gunst i små 100 år. I 1769 grundlagdes Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab, og som noget af det første iværksatte de en ‘plovprøve’.
De testede fem plove i alt, og på en suveræn sidsteplads kom den traditionelle hjulplov. Den norske svingplov, Falkensten-ploven, løb med sejren, og selskabet købte straks ti eksemplarer mere af det nye vidunder.
Den danske opfinder, entreprenør og iværksætter Ole Johansen Winstrup (1782-1867) byggede den første danske svingplov i 1815, og efter endnu en plovprøve i 1820 med sejr til svingploven og forbedrede muligheder for jernstøbning begyndte de danske landmænd langt om længe at tage den til sig.
Først i 1900-tallet blev de sidste sønderjyske marker dog pløjet med hjulploven. Overgangen til svingploven i Danmark blev også her en del af en større landbrugsrevolution, hvor de danske landmænd blev forretningsfolk, der blandt andet begyndte at eksportere varer til udlandet. Danmark blev omdannet til en stolt landbrugsnation. Revolutionen kulminerede i 1901, da bondepartiet Venstre fik regeringsmagten.
John Deer patenterede stålploven og tæmmede den vilde vests kornmarker
I 1837 patenterede den amerikanske smed John Deere (1804-1886) stålploven, som hurtigt bredte sig i USA, hvor det vilde vestens præriejorder blev til tæmmede kornmarker.
Efterhånden blev alle plove fremstillet af stål, og da traktoren kom til kunne man udvide svingploven med flere plovlegemer.
\ Læs mere
Det var imidlertid først i 1930’erne med den irske ingeniør Henry George ‘Harry’ Fergusons (1884-1960) trepunktsophæng, hvor ploven blev ét med traktoren, at den moderne plov blev opfundet.
Det hydrauliske system sikrede at ploven kunne styres mekanisk
Plove blev tidligere hægtet fast til heste eller traktorer med reb og kæder, men det gav ikke samme kontrol. Ferguson boltede nu ploven fast til traktoren, så ploven fulgte traktoren og kunne løftes via et hydraulisk system fra førersædet.
Herefter begyndte mekaniseringen af landbruget med maskiner koblet direkte til traktorer, og des flere hestekræfter i traktoren, des større maskiner.
Der er stadig samfund, især i de fattigste egne af Asien og Afrika, som bruger versioner af arden og hjulploven, og på mindre ujævne marker placeret på skråninger eller lignende er den håndholdte hakke stadig at foretrække.
Plovens udvikling går i dag den modsatte vej
I dag er udviklingen også ved at gå den anden vej, da overdreven pløjning i visse regioner kan erodere jorden og øge risikoen for katastrofale jordskred.
I EU er det på bestemte tidspunkter af året i nogle lande forbudt at pløje marker, der hælder mere end 12 grader – netop for at undgå erosion.
I Danmark, hvor 62 procent af arealet bruges på landbrug, går der nok lang tid, inden ploven, der er foreviget i så prominente værker som Jyske Lov og ‘Midsommervisen’, pensioneres.
