Fredstid forvandlede flåden til velsmurt krigsmaskine

Danmark var i begyndelsen af 1700-tallet et af de mest militariserede samfund i verden.

En lang fred fra år 1720 frem til 1801 udviklede desuden den danske flåde til en velsmurt krigsmaskine, som var skruet helt anderledes sammen end flådestyrkerne i andre lande.

Danmark havde faktisk en af de bedst organiserede – men også dyreste – flåder blandt datidens store flådenationer.

Marinehistoriker ved Statens Forsvarshistoriske Museum Jakob Seerup har netop kortlagt organiseringen af 1700-tallets danske flåde i en ny ph.d.- afhandling.

Fred krævede uddannelse

»Paradoksalt nok, så var freden et problem for flåden i Danmark. I England fulgte forfremmelser krigen. Man kunne forvente at blive forfremmet som tiden gik, hvis man gjorde sig godt bemærket under krig,« siger flådehistorikeren og fortsætter:

»Under Den Store Nordiske Krig (1709-1720) kunne det jo godt fungere i Danmark, at man forfremmede folk ud fra deres præstationer i krig. Men da freden kom, var man nødt til at indrette sig på en måde, som minder om vores tid.«

Fraværet af krig betød, at uddannelse og efteruddannelse blev afgørende for forfremmelserne i den danske flåde.

Marinen i Danmark var i det hele taget mere præget af professionalisme end i andre store flådenationer som Frankrig, Holland, England og Sverige.

Værnepligt omfattede kun fiskere

Mandskabet i den danske flåde var også på andre måder godt klædt på til opgaverne til søs.

»Man havde et meget velfungerende system i Danmark. I 1703-04 indfører man i Norge og i resten af kongeriget en slags værnepligt, som indebar, at hvis man ville ernære sig som fisker eller sømand, så skulle man lade sig skrive op i den såkaldte rulle,« siger flådehistorikeren og fortsætter:

»Alle søfolk mellem 16 og 66 blev ført ind i rullen. Der stod typisk 17.000 skrevet op i rullen. Man trak så et par tusind eller tusind ud til tjeneste afhængig af den internationale situation, og de mødte troligt op.«

Erfarne søfolk fik færre tæsk

Det danske system betød, at skibene var bemandet med folk, der i forvejen vidste, hvad der er for og agter på et skib. Halvdelen af mandskabet på flådens skibe var nemlig værnepligtige søfolk, og den sidste halvdel var fastansatte matroser fra Holmen.

I den britiske flåde var der i den samme periode op til 30 procent ombord på skibene, som var fuldstændigt blanke, når det kom til arbejdet ombord på et skib.

Jakob Seerup fortæller, at det høje uddannelsesniveau på danske skibe kan være en af forklaringerne på, at der på danske skibe tilsyneladende var langt færre tilfælde med korporlig afstraffelse af mandskabet, end der var i den engelske flåde.

Det danske mandskab lavede nemlig muligvis færre fejl, da de var mere erfarne. Derfor var der mindre behov for afstraffelse.

Officerer blev ikke sendt hjem i fredstid

Det var ikke kun erfaring og uddannelse, som sikrede, at flåden var godt kørende.

Pengene flød i stride strømme til den danske marine i løbet af 1700-tallet. I andre lande sendte man mandskabet hjem, når freden kom, men i Danmark holdt man stædigt fast i officerer og mandskab, også selv om der var fred.

Staten beskæftigede fire divisioner med hver 1000 mand året rundt til søs eller i land, hvor de arbejdede med administration og praktiske opgaver.

»Hvis officererne ikke var ude og sejle, så skulle de jo have en forankring på land. Det duede jo ikke bare at sende dem hjem, hvor de så kunne ligge og fede den. Flåden ville vide, hvor de havde deres folk,« siger Jakob Seerup og fortsætter:

»Det er påfaldende, at man valgte at opretholde et så højt beredskabsniveau, når der nu var fred. Men man har godt været opmærksom på, at man i Danmark skulle være på tæerne, fordi verden internationalt set var inde i en meget turbulent periode.«

Velorganiseret flåde i forhold til samtiden

Marinehistorikeren fortæller om sin afhandling, at det ret hurtigt gik op for ham, at den danske flådes organisering var noget helt særligt.

I dag lyder det nemlig som en helt logisk organisering, at man efteruddanner sine folk, satser på de erfarne og bruger deres arbejdskraft både om bord og i land.

Men hvis skal holde os til en af historievidenskabens kernedyder og kun vurdere historien ud fra dens samtid, så var den danske flåde en helt særlig veludviklet organisation, siger Jakob Seerup.