18-årige Andreas har smart idé til at løse problemet med PFAS

Svampe, der kan bruges som emballage, og planter, der kan gro på Mars. Et nyt mere holdbart alternativ til vejsalt og æggeskaller som kosttilskud. Kan tyggegummi genanvendes i bioplast? Og kan vi blive klogere på ADHD ved at undersøge bananfluer?

Sådan lyder nogle af de idéer, der i disse dage fremvises til finalen i Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence, Unge Forskere.

En af finalisterne er Andreas Raben Sørensen, der er 18 år, går i 3. G på Fredericia Gymnasium, og som i sit projekt har undersøgt, hvordan man kan bruge bakterier til at rense det sundhedsskadelige stof PFAS fra miljøet.

Kort fortalt handler Andreas Raben Sørensens idé om, hvordan man kan avle bakterier, der kan spise PFAS, og hvordan man videre kan bruge bakterierne i oprydningen af de farlige stoffer, som har forurenet store områder af Danmark og i andre lande.

»Der kommer mange nysgerrige skolebørn hen, og det er virkelig fedt at få lov til at formidle noget viden til andre unge mennesker,« fortæller han til Videnskab.dk i en pause mellem de korte oplæg for de forbipasserende. Et oplæg, der efterhånden sidder lige i skabet for den unge forsker.

»Det er ret forskelligt, hvad folk synes, der er interessant, så det handler også om hurtigt at finde ud af, hvilken side af projektet, jeg skal fortælle om. Nogle spørger ind til, hvordan man kultiverer de rigtige bakterier, og så kan jeg gå et spadestik dybere med det. Andre synes måske bare, petriskålen eller mikroskopet er spændende, og det er også helt fint,« siger Andreas Raben Sørensen.

Om han vinder eller ej, betyder ikke det store for den unge forsker, fortæller han:

»Jeg er her, fordi jeg elsker naturvidenskab, og så er det fedt at være blandt så mange andre engagerede mennesker. Så jeg er heller ikke nervøs, når jurymedlemmerne kommer forbi, fordi de kan måske stille nogle kritiske spørgsmål, der kan hjælpe til at gøre mit projekt bedre.«

Helt booket op

Andreas Raben Sørensen står ved sin stand i Øksnehallen i København, hvor de omkring 200 finalister er fordelt ud på i alt 100 forskellige forskningsprojekter. Traditionen tro finder finalen sted til arrangementet Science EXPO, der i år afholdes fra den 23. til den 25. april.

I deres boder, proppet med plancher og rekvisitter, står forskerspirerne klar til at fortælle juryen såvel som nysgerrige skolebørn og voksne, der går forbi, om deres ideer.

»Vi er helt booket op med 2.200 skolebørn og lærere, der har bestilt billet til åbent hus hver af dagene,« siger Katrine Bruhn Holck, programleder på Unge Forskere.

»De unge finalister har forberedt og forfinet deres projekter i månedsvis og gjort sig umage for at finde ud af, hvordan de bedst kan fortælle om det. Så det er dejligt at se, hvor interesserede de besøgende er i standene.«

De engagerede finalister gør et stort indtryk på de besøgende skolebørn, fortæller Moni Wøldike, skolelærer i fjerde klasse på Oehlenschlægersgade Skole.

Hun fortæller, at det er andet år i træk, hun har haft en skoleklasse med til arrangementet.

»Nogle elever synes selvfølgelig, det er mere spændende, end andre, men for de interesserede, er det meget inspirerende, og det er også noget, vi taler om i flere dage efter,« siger hun til Videnskab.dk.

»Samtidig er der også mange ting i standene, man kan røre ved og spørge ind til. Det gør det meget mere sanseligt og interessant end for eksempel et museum,« siger Moni Wøldike

Til finalen er de omkring 200 finalister fordelt på i to kategorier: ‘Senior’, for unge på ungdomsuddannelse, og ‘Junior’ for de deltagere, der går i grundskole. De deltagende er mellem 11 og 20 år.

Konkurrencen løber af stablen hvert år, og i år er det 35. gang talentkonkurrencen afholdes.

Vinderne bliver bedømt ud fra, hvilke ideer juryen finder mest kreative, innovative – og bedst formidlede. De heldige vindere får, udover æren, også en pengepræmie på 25.000 kroner.

Der uddeles desuden en lang række særpriser, og de vindere, der skal videre til EM, VM og andre internationale konkurrencer, udpeges.