Plisk, plask! Når det krystalklare drikkevand fosser ud af vandhanen, føles det måske som det mest naturlige i verden at tage en kop og slukke tørsten.
Du ved jo, at der vil være masser af rent vand i hanen senere, uagtet hvor meget du drikker nu.
Helt så enkelt foregår det ikke oppe i rummet, hvor der som bekendt hverken er kilder eller depoter med grundvand. Værre endnu bliver det, hvis vi vil tage den lange tur til Mars eller på sigt bosætte os udenfor vores jordklode, hvor vi ikke uden videre kan få tilsendt friske vandforsyninger.
Den nød skal den danske astronaut Andreas Mogensen være med til at knække, når han dette år vender tilbage til den internationale rumstation bevæbnet med en dansk vandrensningsteknologi.
Se med i Videnskab.dk's YouTube-video, og find ud af, hvorfor vi med fordel kan lade os inspirere af astronauter for at passe bedre på vores vand på jorden, og hvorvidt en ny membran på sigt kan trylle rent vand ud af kropsvæsker og spildevand i rummet.
\ Serie om Andreas Mogensens eksperimenter
Videnskab.dk bringer den komplicerede rumforskning helt ned på jorden i en ny serie, hvor vi sætter fokus på nogle af de eksperimenter, som den danske astronaut Andreas Mogensen skal lave ombord på sit ophold på Den Internationale Rumstation i 2023, og hvordan teknologierne kan bruges her på kloden.
Serien består af flere artikler og explainer-videoer, som er blevet til takket være støtte fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Dansk firma vil lave tis til drikkevand
En astronaut bruger mellem fire og seks liter vand om dagen på mad, drikke og personlig hygiejne. Det er ikke meget sammenlignet med, at et menneske på Jorden i gennemsnit bruger 105 liter vand dagligt.
Astronauternes lave forbrug skyldes, at når først de er oppe på en rumstation, så kan de ikke uden videre få fingrene i nyt, friskt vand. Det ville nemlig kræve, at der blev sendt rationer med et forsyningsfartøj op til rumstationen. Det er både for dyrt og besværligt.
Derfor bliver alt vand lige fra tis over spildevand til fugt i luften indsamlet, kørt igennem vandfiltre, renset og lavet om til rent drikkevand. Faktisk bliver 93,5 procent af det vand, der bliver sendt op til rumstationen, genanvendt.
Problemet er blot, at det anlæg, der renser rumstationens vand, er for stort, tungt og ineffektivt. Desuden skal anlæggets filtre udskiftes efter 90 dage, hvilket gør det dyrt at drifte.
Og det er hér, Andreas Mogensens forsøg kommer ind i billedet.
Teknologi skal bruges på Jorden
Astronauten skal hjælpe med at teste vandfiltre fra det danske firma Aquaporin, der har udviklet en kunstig membran.
Membranen skal kunne rense rumstationens vand mere effektivt og uden at blive udskiftet så ofte som i det nuværende, større anlæg.
Sidste gang, Andreas Mogensen var i rummet, testede han, om vandet kunne komme igennem membranen uden tyngdekraftens hjælp. Det kunne det godt, viste det sig. Derfor skal astronauten nu teste, om vandet, der kommer gennem membranen, bliver renset.
\ Følg Videnskab.dk på YouTube
Foretrækker du at se historierne udfolde sig med levende billeder og flotte animationer?
Så følg Videnskab.dk på YouTube, hvor vi bringer videoer om videnskaben i din verden.
Du kan også se videoerne her på Videnskab.dk’s hjemmeside.
På sigt håber Aquaporin, at membranen også vil kunne hjælpe os på Jorden med at udnytte vores vand bedre. For selvom der er så meget vand på vores klode, at man kan se det fra rummet, er kun 0,62 procent af det grundvand, som vi kan drikke.
Kombineret med, at Jordens befolkning vokser, og at 40 procent af alle mennesker på jorden allerede den dag i dag er påvirket af vandmangel, er det en faretruende cocktail. Desuden kræver mange klimavenlige energiløsninger som for eksempel Power to X-anlæg meget, rent vand, så behovet for ny teknologi bliver mere presserende end nogensinde.
Hvorom alting er, kan vi måske en dag lade os inspirere mere af, hvordan vand bliver udnyttet, renset og genanvendt i rummet.
Viden fra forskere og fagfolk
Du kan høre mere om, hvordan den nye membran helt præcist tryller spildevand, tis og sved til rent drikkevand i videoen øverst i artiklen. Her kan du også finde ud af, hvad historien bag navnet Aquaporin er.
I denne video har vi plukket følgende forskere og fagfolks hjerner:
- Claus Hélix-Nielsen, professor, direktør, DTU Sustain, DTU
- Jörg Vogel, ph.d., VP, Open Innovation, Aquaporin
- Thomas A. E. Andersen, direktør, Danish Aerospace Company

































