Hvis du i dag er en af de mange, mange mænd, der kæmper med dårlig sædkvalitet, kan problemet muligvis spores helt tilbage til, da du lå i din mors mave og var i gang med at danne dine allerførste organer.
Et nyt dansk studie finder således en sammenhæng mellem PFAS-eksponering i drengefostre og en lavere sædkvalitet, når fostrene – to årtier efter – er blevet til mænd i den reproduktive alder.
De sundhedsskadelige PFAS-stoffer er også kendt som ‘evighedskemikalier’, fordi de er så svære at nedbryde for kroppen.
Tesen går på, at PFAS-stofferne kan forstyrre testikel-dannelsen hos fostre, der finder sted mellem uge 7 og 15 i fosterstadiet, fortæller lektor Sandra Søgaard Tøttenborg, der står bag studiet:
»Vi ved, at mandens reproduktive kapacitet i høj grad defineres i første trimester. Så hormonforstyrrelser i første trimester er noget, mange har tænkt ville have en effekt på reproduktionen,« siger Sandra Søgaard Tøttenborg til Videnskab.dk.
\ Læs mere
\ Hvor kommer PFAS fra?
Perfluorerede stoffer (PFAS) er en klasse af flere end 9.000 kemikalier, der er meget udbredt i hele samfundet i industri- og forbrugerprodukter.
De kunstigt fremstillede kemikalier bruges som fedt- og vandafvisende imprægnering i blandt andet køkkenudstyr, fødevareemballage, tøj og møbler. Stofferne er svære at nedbryde, og de ophobes derfor i miljøet.
Stofferne findes også i brandskum, hvilket var ophavet til en medie-omtalt forurening i Korsør. Køerne havde græsset ved en gammel brandskole.
Siden juli 2020 har det i Danmark ikke været tilladt at bruge fluorstoffer i pap- og papiremballagen.
To nye indsigter
Ifølge Sandra Søgaard Tøttenborg, der er forskningsleder på Afdeling for Arbejds- og Miljømedicin ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, giver studiet to helt nye indsigter.
For det første har kun et studie tidligere set på eksponering for PFAS i fostre, og hvad det betød for reproduktionsevnen senere hen i livet. Studiet fandt lignende skadelige resultater.
Men studiet så på fostre senere i graviditeten og altså ikke i det afgørende vindue, hvor fosteret udvikler sine første organer – herunder testiklerne.
For det andet har det tidligere studie udelukkende set efter PFOS og PFOA – de mest almindelige PFAS-stoffer.
I det nye danske studier ser forskerne på den samlede cocktail-effekt af syv PFAS-stoffer.
»Så vi kigger på den samlede effekt af stofferne, hvilket er det mest realistiske scenarie. Vores moderne liv er gennemsyret af kemi, så man kan jo ikke gå rundt og undgå enkelte af de her stoffer og det er praktisk talt umuligt at isolere effekten af et stof,« forklarer Sandra Søgaard Tøttenborg.
Gammel tese
At der er en sammenhæng mellem hormonforstyrrende stoffer som PFAS og ringe sædkvalitet er ikke en ny hypotese. Det påpeger professor Tina Kold Jensen, der forsker i fertilitet og reproduktion i gruppen Miljømedicin på Syddansk Universitet.
»Flere tidligere studier har peget på en sammenhæng, men dette studie er rigtig godt designet, da man har 20 år gamle blodprøver fra mødre, hvilket er interessant,« skriver Tina Kold Jensen, der ikke er involveret i det nye studie, i en e-mail til Videnskab.dk.
Også professor Trine B. Haugen, der forsker ved forsker i mænds reproduktive sundhed ved Oslo Metropolitan University fortæller, at det er en sammenhæng, »der har været omfattet interesse i flere årtier« .
At tesen ikke er ny, er Sandra Søgaard Tøttenborg helt på det rene med:
»Hypotesen om, at ting som fosteret er udsat for har betydning for sundhed, fandtes i starten af 1980’erne. Problemet er, at det tager 30 år at undersøge det. Du skal have en gruppe gravide, og så vente til, at deres børn er gamle nok til, at man kan undersøge eventuelle effekter,« siger hun.
Mødre lod sig teste i 1990’erne
Mistanken mellem PFAS-eksponering i fosterstadiet og dårlig sæd bliver altså bestyrket i studiet, der bygger på sædprøver fra 864 ‘særlige’ danske mænd.
De knap 900 danske mænd er særlige, fordi deres mødre mellem år 1996 og 2002, da de var gravide med drengene, deltog i den danske nationale fødselskohorte.
I den forbindelse gav mødrene en blodprøve, som har været opbevaret i Den Nationale Biobank, indtil forskerne for nyligt fik en lille del af prøverne og analyserede dem for PFAS og en række andre kemikalier.
Fordi mødrene dengang lod sig teste, kan forskerne i dag sammenligne mændenes sædkvalitet med koncentrationen af PFAS-stoffer, de var eksponeret for, da de lå deres mødres maver som fostre.
Iøjnefaldende resultater
En sammenligning, der har bidraget med iøjnefaldende resultater. For hver gang en af mændenes PFAS-niveau steg:
- Faldt sædkoncentrationen med 8 procent.
- Faldt det totale antal sædceller med 10 procent.
- Steg antallet af ‘dårlige’ sædceller, der har svært ved at bevæge sig, med 5 procent.
Alt i alt peger det på, at der er en sammenhæng mellem stigende PFAS-niveauer i drengefostre, der er ved at danne deres første organer, og lav sædkvalitet senere i livet.
Men, påpeger Sandra Søgaard Tøttenborg, sammenhængen er et gennemsnit, der naturligvis skal læses med et par forbehold:
»Det er umuligt at vurdere konkret individuel risiko ud fra befolkningsstudier,« påpeger hun.
Studiet bør desuden gentages i andre befolkninger, hvis resultaterne skal bruges til at fortælle noget mere generelt om, hvor stor en effekt PFAS-niveauerne i drengefostre vil have på sædkvaliteten senere i livet.
»Det er et kompliceret felt at studere, fordi vi alle omgiver os med stoffer, som kan have hormonlignende effekter, og det kan være vanskeligt at finde ud af, hvad som skyldes enkelte stoffer,« noterer professor Trine B. Haugen.
Regulering har virket
Så hvad skal vi egentlig stille op med PFAS-stofferne, der findes alle vegne i vores samfund?
»Det kedelige svar er, at det er et folkesundhedsproblem og skal håndteres sådan. Det bør ikke være individets ansvar at undgå de her stoffer. For det er praktisk talt umuligt at undgå,« svarer Sandra Søgaard Tøttenborg og fortsætter:
»Jeg er forsker og ikke politiker, men jeg håber at studiet bliver brugt i evaluering af, hvordan man vil håndtere de her stoffer, for de skaber grund til bekymring.«
Sandra Søgaard Tøttenborg påpeger desuden, at der har været god effekt med at regulere PFAS-stofferne. Eksempelvis har Stockholm-konventionen, der trådte i kraft i 2004, ført til dramatiske fald i PFAS-stoffet PFOS.
Stockholm-konventionen er en global traktat for at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod kemikalier. Den administreres De Forenede Nationers miljøprogram (UNEP)
Som forsker arbejder Sandra Søgaard Tøttenborg og hendes forskningsgruppe på at lave lignende studier, der undersøger effekten på sædkvaliteten fra andre hormonforstyrrende stoffer som ftalater, bisphenol og pesticider.
Det nye studie er udkommet i tidsskriftet Environmental Health Perspectives.
