I de 45 år, der er gået siden introduktionen af hæveautomaten, er antallet af bankkasserer i USA nogenlunde fordoblet – fra omkring en kvart million i 1970 til omkring en halv million i dag.

Maskinerne har for længst indtaget bankverdenen, men de har ikke unødvendiggjort den menneskelige arbejdskraft. Tværtimod.

Bankerne har langt fra været eneste mål for opfindelsen af maskiner designet til at erstatte ansatte af kød og blod. Traktorer, fabriksmaskiner og computere er blot tre andre eksempler. Alligevel er andelen af voksne amerikanere på arbejdsmarkedet kun vokset, og den er i dag højere end i 1890.

Maskinerne kommer – men det gør jobbene også

Maskinernes indtog og den sideløbende vækst i behovet for menneskelig arbejdskraft udgør et paradoks: Hvorfor er der stadig så mange job?

Det spørgsmål giver David Autor, der er økonom ved Massachusetts Institute of Technology, sit bud på i en TED Talk. Hele hans oplæg kan ses i videoen øverst i artiklen.

Ifølge David Autor er der to fundamentale økonomiske principper på spil i forklaringen på arbejdsmarkedets maskine-menneske paradoks.

»Det ene handler om menneskelig genialitet og kreativitet. Det andet om menneskelig ustabilitet eller grådighed. Jeg kalder det først O-ring princippet, og det afgør typen af arbejde, vi udfører. Jeg kalder det andet 'kan aldrig få nok'-princippet, og det afgør, hvor mange job der findes,« siger han i TED Talk'en.

Menneskets kreatvitet og ekspertise er vigtigst

O-ring princippet er opkaldt er den billige O-formede gummiring, som blev skyld i rumskibet Challengers eksplosion og styrt i 1986. I det avancerede milliarddyre rumprojekt blev det én gummiring, som tippede udfaldet fra succes til syv astronauters katastrofale død.   

»I meget af det arbejde vi udfører, er vi mennesker O-ringene. Ja, hæveautomaterne kunne håndtere kontanter hurtigere og bedre end bankkasserer, men det gjorde ikke bankkassererne overflødige. Det gjorde bare deres evne til at løse problemer og deres relationer med kunderne endnu vigtigere,« siger David Autor i TED Talk'en. 

Menneskets kreativitet og ekspertise og behovet for en stadigt bedre livsstil betyder ifølge David Autor, at der stadig er masser af jobs, selvom robotter og maskiner indtager arbejdsmarkedet. (Foto: Shutterstock)

Større forbrug kræver mere arbejde

Selvom maskinerne ikke har overflødiggjort den menneskelige arbejdskraft, betyder den vækst i  produktivitet, maskinerne har medført, eksempelvis, at det i dag kræver langt færre landmænd at brødføde befolkningen. 

Men i takt med, at maskiner har skubbet mennesker ud af nogle erhverv, er nye opstået. Det er udgangspunktet for 'kan aldrig få nok'-princippet, som David Autor også fremhæver.

»I takt med at automatisering frigør vores tid og øger mulighederne, opfinder vi nye produkter, idéer og services, som kræver vores opmærksom og tid og sætter gang i forbruget,« siger han.

På trods af at nutidens typiske lønmodtager kunne opnå den gennemsnitlige levestandard for år 1915 ved blot at arbejde 17 uger årligt, vælger de fleste at arbejde langt mere. De er villige til at arbejde hårdt for at høste frugterne af teknologiens stadigt mere avancerede træ.

Risiko for et polariseret arbejdsmarked

Ifølge David Autor vil der altså blive ved med at være job, men det er ikke ensbetydende med, at der ikke er grund til bekymring.

Selvom der ikke er mangel på job, opstår der i tiltagende grad et A- og B-hold på arbejdsmarkedet. Mens højtuddannede som læger, ingeniører og advokater og lavtuddannede som rengøringsassistenter, sikkerhedsvagter og hjemmehjælpere er præget af solid vækst i antallet af job, er arbejderne herimellem mere udsatte.

Mange funktionærer, produktionsansatte og andre med mellemlange uddannelser har job, som er præget af faste regler og rutiner, der i stadigt større grad kan afkodes af software og udføres af maskiner og robotter.

I takt med at arbejdsmarkedets middelklasse skrumper, risikerer de arbejdende at blive opdelt i et højtuddannet og -lønnet A-hold i toppen og et lavtuddannet og -lønnet B-hold i bunden.

»Udfordringen, som dette fænomen – som økonomer kalder beskæftigelsespolarisering – skaber, er, at det slår trin ud på den økonomiske stige, mindsker mellemklassens størrelse og truer med at gøre vores samfund mere lagdelt,« advarer David Autor i TED Talk'en.