Fem tegn: Sådan spotter du benægtelse af klimaforandringer

115. Så mange gange har den amerikanske præsident Donald Trump på yndlingsmediet Twitter benægtet klimaforandringer, viser en sammentælling foretaget af det amerikanske medie Vox.

Eksempel på Donald Trumps tweets, hvor han benægter global opvarmning.

Den amerikanske præsidents fornægtelse af klimaforandringerne eksisterer til trods for, at 97 procent af alle forskere og videnskabelige artikler på området er enige om, at menneskeskabte klimaforandringerne er et videnskabeligt faktum.

Det konkluderede et stort studie fra 2013 publiceret i tidsskriftet Environmental Research Letters.

Befolkningen tror ikke på forskernes enighed

Forskernes enighed er ikke kun gået Donald Trumps næse forbi. Størstedelen af befolkningen er heller ikke bekendt med, at nærmest alle forskere enes om klimaforandringerne, viser amerikanske og europæiske studier.

Kun 10 procent af amerikanere er klar over, at næsten alle klimaforskere er enige om, at menneskeskabt global opvarmning forekommer, konkluderede et studie udgivet i 2015 fra det amerikanske universitet Yale.

Andelen er lidt højere i europæiske lande, hvor 24 procent af tyskerne og mellem 30 og 35 procent af nordmændene, franskmændene og englænderne tror på forskernes enighed. Det viser et nyt studie fra 2017 under ledelse af Cardiff University.

Fem tegn på benægtelse af klimaforandringer

I et studie fra 2009 publiceret i tidsskriftet European Journal of Public Health diskuterer forskerne Pascal Diethelm og Martin McKee fem karakteristika, som de, der benægter videnskabelige sandheder, gør brug af.

De fem karakteristika er:

1. Falske eksperter
   ’Eksperterne’ virker måske kvalificerede, men enten har de ikke relevant videnskabelig ekspertise, eller også er deres synspunkter uoverensstemmende med veletableret viden.
2. Logiske fejlslutninger
   Argumenter, som er logisk falske, og dermed fører til en ugyldig konklusion. Det kan eksempelvis ske ved misrepræsentation eller forsimpling af forskning eller stråmandsargumenter.
3. Umulige forventninger
   Krav om urealistiske beviser før forskning accepteres som videnskabelig gyldig.
4. ’Cherry Picking’
   At fremhæve udvalgt data eller forskning, mens andet ignoreres med henblik på at få det ønskede verdensbillede bekræftet.
5. Konspirationsteorier
   Hvis alle tidskrifter og forskere på området er enige om en videnskabelig konklusion, benægterne er uenige i, kan de forsøge at forklare det med, at forskerne er del af en større konspiration.

De fem benægtelsesmetoder foregår ikke nødvendigvis bevidst, forklarer forskerne i studiet. De opstår som følge af ubevidste psykologiske mekanismer.

Flere psykologiske forklaringer på benægtelse

Lektor i psykologi ved Aarhus Universitet Anne Scharling Rasmussen forklarer, at der er flere årsager til, at mennesker har en tendens til at benægte videnskabeligt underbygget fakta om eksempelvis klimaet.

»Når vi skal forholde os til klimaforandringer, der er langt væk fra os både i tid og sted, så bliver det meget abstrakt og fjernt. Vi forestiller os, at klimaforandringerne ligger langt ude i fremtiden og rammer langt fra, hvor vi bor. Det gør det svært for os at tage ‘ubehagelige’ valg af hensyn til klimaet såsom at omlægge vores forbrug,« forklarer hun.

Klimaforandringernes kompleksitet bidrager også til, at nogle benægter dem, uddyber Anne Scharling Rasmussen.

»Det kræver mange kognitive ressourcer at forholde sig til abstrakte fænomener, der er langt væk fra nu’et. I den menneskelige tænkning ligger et ønske om at begrænse brugen af de ressourcer. Så vil vi hellere forholde os til tommelfingerregler, såsom at den globale opvarmning nok er overdrevet,« siger hun.

Benægtelsen af klimaforandringer kan også forklares med menneskets ønske om at opretholde et særligt selvbillede, tilføjer Anne Scharling Rasmussen:

»Hvis vi bidrager til den globale opvarmning, vil vi finde oplagte forklaringer på hvorfor. Eksempelvis at det er for dyrt at købe økologi. Alternativt vil vi stirre os blinde på de udsagn, der fralægger os mennesker ansvaret for klimaforandringerne.«

Stor forskel på videnskab og samfundsdebat

Professor i klimaforandringer og glaciologi og chef ved Nansen Centeret i Bergen, Sebastian Mernild, ved, hvor svært det kan være at nå befolkningen med sin forskning om klimaforandringer. Han oplever, at det skyldes forskellen på den videnskabelige debat og den offentlige samfundsdebat.

»I den videnskabelige debat om klimaet er der generelt enighed, for alt bygger på fysiske love om eksempelvis atmosfæren, isen og havet. Men i den offentlige debat er der mange perspektiver – eksempelvis økonomiske og politiske – på klimaforandringerne. Det forplumrer debatten,« siger han.

Sebastian Mernild nævner også forskellen på videnskabelig og samfundsmæssig formidling som en udfordring for forskerne.

»Videnskab er eksakt, men altid behæftet med en vis usikkerhed. Der er aldrig to fede streger under svaret. Men i den offentlige debat er folk vandt til klare ja og nej’er. Hvis jeg formidler, at mit resultat er med 90 procents sikkerhed, vil folk ofte hæfte sig ved de sidste 10 procents usikkerhed. Det er en stor formidlingsmæssig udfordring,« siger han.

LÆS OGSÅ: 99,99 procent sikkert, at global opvarmning er menneskeskabt

En mulig løsning er ifølge Sebastian Mernilds erfaringer ikke blot at lade befolkningen kende videnskabens slutresultater, men også lade dem forstå processen, som går forud. Han nævner formidling som den vigtigste løsning på videnskabsfornægtelsen:

»Forskeres viden skal selvfølgelig bringes i videnskabelige artikler og rapporter, men det er også særdeles vigtigt at fortælle omgivelserne om det, der rør sig. Vi forskere kan altid blive bedre til at formidle vores viden. Folk skal vide, at selvom løsningerne på klimaforandringerne kan diskuteres, kan der ikke stilles spørgsmålstegn ved den globale opvarmnings gyldighed. Det er et fysisk faktum.«

Muligt at ‘vaccinere’ mod misinformation

Det er muligt at gøre noget bevidst for at undgå eller opdage fornægtelsen af videnskab. Det konkluderer et nyt studie publiceret i tidsskriftet Plos One.

Studiet undersøger virkningen af ’vaccinationer’. Ikke mod sygdomme, men mod misinformation. Vaccinationsteorien siger, at hvis de metoder, der bruges til at sprede misinformation, afsløres over for folk, så kan det udruste dem med redskaber til at genkende og afvise falske påstande.

Studiet fokuserer specifikt på misinformation om og benægtelse af menneskeskabte klimaforandringer. Forskerne bag ville undersøge, om ’vaccinering’ kunne styrke folks modstand mod falsk repræsentation (se faktaboks) i medierne og et forsøg på at betvivle 97 procent-enigheden blandt eksperter om, at global opvarmning er menneskabt.

I begge tilfælde viste studiet, at jo mere forsøgspersonerne var klædt på med information om teknikkerne bag videnskabsbenægtelse og misinformation, jo bedre ’vaccineret’ var de.

Gratis forelæsninger skal forebygge

Det mest effektive forum at ’vaccinere’ mod benægtelse af videnskab er i klasseværelset, fortæller Tim Cook, som er forsker ved University of Queensland og medforfatter på vaccinestudiet, til theguardian.com.

Tim Cook er også medforfatter på flere af studierne om videnskabsbenægtelse, som er nævnt i denne artikel.

»Årtiers forskning har vist, at en af de mest effektive måder at undervise i videnskab er direkte at adressere fejlopfattelser og misinformationer omkring forskning,« siger han.

En af måderne, Tim Cook og hans kollegaer fra University of Queensland har forsøgt at gøre det på, er gennem en gratis online forelæsningsrække. Kursets hovedformål er at klæde deltagerne på til at kunne genkende de fem præsenterede måder at benægte eksempelvis klimavidenskab.

Alle forelæsningsgange i kurset kan ses på Youtube.

LÆS OGSÅ: Ny FN-rapport: Det er stadig muligt at holde den globale opvarmning på 1,5°C

LÆS OGSÅ: Så billigt er det at få Danmark til at køre på kun grøn energi