Flere og flere går ned med stress og udvikler efterfølgende depression på grund af et stigende arbejdspres.
Småbørnsfamilierne er stressede, fordi de skal arbejde så meget, at de ikke kan få familielivet til at hænge sammen.
Samtidig har en stor gruppe mennesker rigtig svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, fordi der er for få ledige job. De bliver også stressede og risikerer at udvikle depression på grund af deres ledighed.
Løsningen ser jo ud til at være lige for: Hvis vi deler det arbejde, der er, og alle arbejder mindre, så vil færre blive stressede, og flere kunne få et arbejde.
Den britiske tænketank New Economics Foundation har regnet sig frem til, at vi i virkeligheden ikke burde arbejde mere end 21 timer om ugen. Og Enhedslisten har for nylig foreslået, at forældre til små børn skal have bedre mulighed for at gå på deltid med supplerende dagpenge.
Men er det realistisk at skabe et arbejdsmarked, hvor alle arbejder på deltid?
Diskussionen om kortere arbejdstid er ikke ny
Per Kongshøj Madsen er professor på Center for Arbejdsmarkedsforskning på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet.
Han sad med i regeringens arbejdslivskommission fra 2005-2007. En kommission, som blandt andet havde til formål at undersøge, hvilke politiske tiltag der kan skabe bedre balance i arbejdslivet for for eksempel småbørnsfamilier.
Han kan i høj grad genkende diskussionen om kortere arbejdstid.
»Det er en diskussion, som popper op med mellemrum. Jeg kan efterhånden mærke sådan en vis genkendelsens glæde. 'Ah, nu kommer den igen'. Det ældste eksempel på denne her diskussion er helt tilbage fra 1907, hvor Karl Marx' svigersøn skrev en bog, der hed 'Retten til dovenskab' som en modsætning til retten til arbejde,« siger han.
Diskussionen opstår både ved højkonjunktur, hvor der er stor efterspørgsel på arbejdskraft, men også ved lavkonjunktur med arbejdsløshed.
»Ved høj arbejdsløshed vil diskussionen typisk have det aspekt med, der hedder, at hvis vi nu deler arbejdet, så kunne alle, der har lyst til at arbejde, få lov til det,« siger Per Kongshøj Madsen.
Arbejdstiden kan ikke bare skrues op og ned
Men hvorfor bliver diskussionen ved med at dukke op, når den aldrig bliver til virkelighed? Hvis det er en tilbagevendende udfordring, hvorfor prøver politikerne så ikke at handle på den og beslutte, at nu skal folk kun arbejde 30 timer om ugen?
Fordi sådan fungerer det danske arbejdsmarked ikke, lyder det fra Per Kongshøj Madsen.
»Et fundamentalt problem i diskussionen er, at man har en forestilling om, at vi bare kan regulere arbejdstiden. Men arbejdstiden afspejler jo både de aftaler, arbejdsmarkedets parter har lavet, og de aftaler, som er lavet 'på gulvet' mellem en lønmodtager og chefen. Så tanken om, at vi bare centralt kan skrue op og ned for arbejdstiden, er simpelthen forkert,« forklarer Per Kongshøj Madsen.
En sådan regulering af arbejdsmarkedet vil ifølge professoren kræve en hel anden økonomisk model. Nemlig en planøkonomi som under Sovjetunionen.
Adjunkt på Økonomisk Institut på Copenhagen Business School, Herdis Steingrimsdottir, mener dog godt, at man politisk kunne udstikke en kortere fuldtidsarbejdstid.
»I Island, hvor jeg kommer fra, skal man for eksempel arbejde 40 timer om ugen, hvis man har fuldtidsjob. I Danmark er det som bekendt kun 37 timer. Så i teorien kunne man godt fra politisk side beslutte, at fuldtid kun var 35 eller 30 timer om ugen,« påpeger hun.
Hvis overenskomsterne og de individuelle forhandlinger om ansættelseskontrakter ikke fulgte den politiske beslutning, er det dog begrænset, hvilken effekt den ville have.
\ Læs mere
Produktivitet er steget, men også forbruget
Ifølge den britiske tænketank New Economic Foundation, som arbejder for en grøn omlægning af økonomien, burde produktivitetsstigningen de sidste 50 år have gjort, at vi i virkeligheden alle kunne arbejde på deltid.
Den engelske økonom John Maynard Keynes (1883-1946) forudsagde, at arbejdstiden i dag burde være helt nede på 15 timer om ugen.
»Det havde han i teorien ret i. Havde vi holdt levestandarden som for 60 år siden, så kunne vi godt nøjes med at arbejde 15 timer om ugen i dag. Det, han undervurderede, var, at vores forbrug vokser i takt med, at produktiviteten stiger,« påpeger Per Kongshøj Madsen.
Efterhånden som vi tjener mere, får vi også dyrere vaner med udlandsrejser, bil og større TV. Og for at have råd til alt det, så er vi nødt til at arbejde lige så meget som før.
Arbejdstiden ér faktisk faldet
I nogen udstrækning er vi dog på vej til at opfyldes Keynes’ forudsigelse. For vi arbejder faktisk færre timer i gennemsnit end tidligere.
I 1947 var den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid 48 timer om ugen. I dag er den kun 31 timer om ugen, fortæller Per Kongshøj Madsen.
Både fordi vores arbejdsuge er blevet kortere, men også fordi vi har fået mere ferie.
Det betyder, at når man ser på det i gennemsnit over et helt år, så arbejder vi 17 timer mindre om ugen end for knap 70 år siden.
Ifølge Herdis Steingrimsdottir fra CBS er det dog i den forbindelse vigtigt at huske på, at kvinderne også er kommet med ud på arbejdsmarkedet i løbet af de 70 år.
»Det er rigtigt, at vi i gennemsnit arbejder mindre. Men fordi kvinderne også er begyndt at arbejde, så er mængden af timer arbejdet uden for hjemmet i den enkelte familie ikke faldet. Måske snarere tværtimod,« siger hun.
Småbørnsforældre skal kunne gå på deltid
Enhedslisten er lige nu ude med et forslag om, at det skal være muligt for forældre med små børn at tage orlov og at gå på deltid med supplerende dagpenge.
Igen under devisen ’hvorfor skal nogle arbejde sig til stress, mens andre er uden arbejde?’
Sådan en ordning har faktisk eksisteret tidligere, fortæller Per Kongshøj Madsen.
I 1993 indførte Folketinget en børnepasningsorlov, som blev meget populær. Her kunne forældre med mindre børn tage orlov fra arbejdet i op til et halvt år. Da ordningen blev indført, var arbejdsløsheden på cirka 11 procent, og omkring 58,000 forældre om året tog orlov.
Efterhånden som Danmark nærmede sig fuld beskæftigelse, blev ordningen nedlagt, og den var endeligt udfaset i 2011.
Ifølge de to arbejdsmarkedsforskere er det ikke urealistisk at indføre en sådan ordning igen.
Men det kan skabe nogle andre udfordringer for både mænd og kvinder i den reproduktive alder.
»Jo flere rettigheder du giver en bestemt gruppe, jo vanskeligere kan det blive for den pågældende gruppe at få job. En arbejdsgiver, som står med en jobansøger med små børn og stadig i den fødedygtige alder, skal så både være bekymret for kommende barsel og småbørnsorlov,« forklarer Per Kongshøj Madsen.
Deltid for alle vil skabe mangel på arbejdskraft
Per Kongshøj Madsen og Herdis Steingrimdottir er enige om, at hvis flere gik på deltid, så ville flere få mulighed for at få job.
»Det er klart, at muligheden for at flere kunne gå på deltid ville skabe behov for flere ansatte. Men hvis vi forestillede os et samfund som vores, hvor alle gik på deltid, så ville der til sidst blive mangel på arbejdskraft,« siger Per Kongshøj Madsen.
Samtidig vil det også bliver dyrere for virksomhederne at ansætte folk.
»For mange virksomheder vil det være dyrere at have to personer ansat 20 timer om ugen end at have en, som arbejder 40 timer,« påpeger Herdis Steingrimsdottir.
Det hænger sammen med, at begge medarbejdere stadig skal have efteruddannelse, personalegoder, pension, kontorplads osv.
Og så skal man ikke glemme, at det faktisk langt fra er alle, der i dag arbejder 37 timer om ugen . Tal fra Danmarks Statistik viser, at i fjerde kvartal i 2014 havde under halvdelen af folk med arbejde en arbejdsuge på 37 timer.
Cirka en tredjedel arbejder mindre og er dermed allerede på deltid.
Derudover viser tallene, at der er markant færre som ønsker kortere arbejdstid sammenlignet med for bare otte år siden.
Så alt i alt er det nok ret begrænset, hvor mange der faktisk ville ønske at gå på deltid, hvis de fik muligheden.
Indførelse af orlovsmuligheder for småbørnsforældre ville skabe rum for, at disse familier ville blive lidt mindre pressede, og at lidt flere ville kunne komme i job.
