Krigs-dronernes vilde udvikling i Ukraine: De har ændret krigens spilleregler for altid

Videnskabelig innovation har altid spillet en stor rolle i krigsførelse.

I første verdenskrig var det de kemiske våben, der markerede sig som et af de nyeste på slagmarken. I anden verdenskrig var det fysikernes udvikling af atomare våben, der markerede sig og omdefinerede krigens rammer.

Det samme gælder for krigen mellem Rusland og Ukraine, hvor det er ingeniørernes konstante videreudvikling af drone-teknologien, der står i centrum. Resultatet er et reelt drone-kapløb, der understreger dronernes potentiale.

Hver gang en ingeniør finder en innovativ løsning, der kan gøre deres droner lidt mere effektive, kommer der straks et modsvar fra Ruslands hær – og for at komme rundt om dette modsvar, må Ukrainerne igen udtænke en smart løsning.

På den måde kan udviklingen af dronerne blive ved i det uendelige, og den konstante nytænkning af teknologien er på nuværende tidspunkt blevet en selvfølgelig standardopgave for begge militær.

Det er dog også en dronekrig, som har haft konsekvenser i vores del af verden, hvor russiske droner har fundet vej til Natos luftrum.

Se med, når Videnskab.dk i denne explainer dykker ned i drone-teknologien og hvordan den har ændret krigsførelse for altid.

Kinesisk isenkram med dødfarligt potentiale

Det er dyrt at føre krig. Det koster milliarder efter milliarder i bare våben og udstyr.

Vil du have fat i et af de populære Patriot-missiler, skal du af med omkring de 4,1 millioner dollars og derudover være på god fod med Donald Trump. Noget, der ikke altid er lige nemt.

Droner, derimod, kan snart alle og enhver få fat i. Og dronen behøver ikke være skabt med et militært formål, før den kan bruges i krig. Et faktum som det ukrainske militær har udnyttet til at give den militære magtbalance en ordentlig rusketur.

Som så mange andre varer, kan dronerne i dag købes billigt fra kinesisk masseproduktion. Så billigt at du ovenikøbet ikke behøver at passe godt på den. Går dronen i stykker, køber du bare en ny - og dronerne er på den måde blevet et militært engangsmateriale. Påmonteres en billig drone lidt sprængstof, udgør den nemlig en ganske effektiv selvmordsbombe.

Hvordan ser fremtidens droner ud?

På trods af den lille maskines store fordele, er dronerne ikke uden begrænsninger. Dronerne skal nemlig stadig styres af mennesker - en særdeles kostbar ressource.

Derfor forsøger militærindustrien hele tiden at udfordre drone-teknologiens grænser, hvilket åbner op for mildest talt dystopiske forestillinger.

Hvordan fremtidens droner i virkeligheden kommer til at se ud og opføre sig, kan kun tiden vise. Men forskerne kan selvfølgelig altid komme med et kvalificeret gæt.

Den viden, vi har brugt i videoen, kommer fra:

• Andreas Graae, Ph.d., Adjunkt og forskningsleder, Institut for Militær Teknologi, Forsvarsakademiet, Forsvaret.

• Emilie Berthelsen, Ph.d.-studerende ved Forsvarsakademiet og DTU Compute.

Vil du se flere af Videnskab.dk's videoer? så følg Videnskab.dk på YouTube, hvor vi løbende udgiver videoer om videnskaben i vores verden.