Uopklarede sager kan blive færre i fremtiden, selv hvis forbrydelsen blev begået for flere generationer siden. I dag kan politiet nemlig finde frem til en gerningsmand uden at have vedkommendes DNA i deres register. I stedet kan de lede efter et DNA-match i forbryderens familie.
Det kaldes slægtsbaseret DNA-efterforskning, og det har allerede ført til opklaringer i gamle, 'kolde' sager i både USA og Europa.
I 2018 gjorde genetisk slægtsforskning eksempelvis en afgørende forskel i jagten på ‘The Golden State Killer’ i USA - en berygtet voldtægtsforbryder og seriemorder, som havde været på fri fod siden 1970’erne.
Han blev fældet, efter politiet fandt frem til en fjern slægtning i et privat DNA-register. Det var således ikke, fordi ‘The Golden State Killers’ DNA var registreret i politiets database, men fordi man fandt en fjern slægtning, der delte den samme genetiske profil som ham.
Slægtsbaseret DNA-efterforskning kan blive et af fremtidens mest værdifulde redskaber til opklaringen af kriminalitet. Men det rejser også spørgsmål.
For hvor går grænsen mellem retfærdighed og overvågning, når en persons DNA kan give politiet adgang til slægtninge, som aldrig har begået noget kriminelt?
Hvordan bruges DNA i dag?
Et andet lovende DNA-værktøj er såkaldt 'mandeslægtsøgning', hvor man fokuserer på de dele af DNA'et, der er særlige for mænd, nemlig Y-kromosomet, som kun nedarves fra far til søn.
Mænd i samme familie, også mange generationer fra hinanden, har ligheder i deres Y-kromosom, og metoden gør det derfor muligt at finde mandlige slægtninge længere ude i familiestamtræet, for eksempel en fætter eller en farbror, selvom vedkommende aldrig har afgivet en DNA-prøve
I Holland fandt politiet efter 13 år frem til gerningsmanden bag mordet på den 16-årige Marianne Vaatstra i 1999. Det skyldtes, at politiet fandt en fjern slægtning, hvis DNA ledte dem frem til morderens identitet.
I Danmark er brugen af Y-kromosomer i efterforskning allerede lovligt, men politiet bruger den endnu ikke.
Hvis du er nysgerrig på at høre mere om mandeslægstsøgning og andre DNA-metoder, der bliver brugt i moderne efterforskning, så se videoen øverst i artiklen. Den viden, vi har brugt i videoen, kommer fra følgende artikel:
Vil du se flere af Videnskab.dks videoer? så følg Videnskab.dk på YouTube, hvor vi løbende udgiver videoer om videnskaben i vores verden.
