Kan du heller ikke finde rundt på Den Internationale Rumstation? Her er din hjælp!

Der var vægtløse kram, brede smil og stor gensynsglæde, da Andreas Mogensen endelig svævede ind gennem lugen til Den Internationale Rumstation (ISS) efter knap 30 timers rumrejse ombord på det tætpakkede Crew 7 Dragon-rumskib.

Endelig kunne han strække benene. Men et femstjernet rumhotel skulle rumstationen efter sigende meget langt fra være, selvom det er en fascinerende 109 meter lang konstruktion, der svæver 400 kilometer over Jorden.

Astronauter har berettet om, at der så langt fra er så bumstille, som man ellers kunne forestille sig, når man flyder rundt i det ydre rum. Ventilationssystemer, træningsmaskiner og andet larmende udstyr sørger for konstant baggrundsstøj.

Den amerikanske astronaut Chris Hadfield optog denne baggrundslyd fra rumstationen i 2012. »Sådan er lyden til hverdag i rummet,« skrev han om sin optagelse på Soundcloud.

Måske har du læst en masse om Den Internationale Rumstation og tænkt over, hvad det egentlig er for et sted.

I artiklen her forsøger vi at komme tæt på hverdagen på ISS ved at give dig en guidet tur rundt på rumstationen, der består af et mindre kludetæppe af amerikanske, russiske, europæiske og japanske moduler.

Well. Sådan her ser en lidt forsimplet plantegning over rumstationen ud:

Umiddelbart bliver man jo ikke meget klogere af den.

Så lad os dykke ned i de forskellige moduler skridt for skridt.

Det var her, Andreas Mogensen og hans rum-slæng - søndag 27. august klokken 15:16 dansk tid - koblede Crew 7 Dragon-rumskibet sammen med rumstationen.

Dockingstationen er en af rumstationens fire ‘parkeringspladser’, hvor besøgende rumfartøjer kan kobles til.

‘Parkeringen’ er dog en anelse mere dramatisk, end når du triller dytten ind i parkeringsbåsen hos den lokale Føtex.

Da Crew 7 Dragon-rumskibet skulle i havn hos ISS, mødte rumskibet rumstationen med en fart på 28.000 kilometer i timen.

Computere styrede ganske vist processen. Men hvis computersystemet satte ud, ville det have været Andreas Mogensen, der - som den ene af mandskabets to piloter - skulle have foretaget dockingen manuelt.

Synes du, at det lyder som det fedeste i verden, har Elon Musks SpaceX lavet en docking-simulator, som du kan prøve ved at klikke her.

Når astronauter ankommer fra et rumskib og åbner lågen ind til ISS, svæver de ind i Harmony-modulet.

Harmony er et rumstationens knudepunkter, da det binder det japanske (Kibo), europæiske (Columbus) og amerikanske (Destiny) rumlaboratorium sammen.

Det er også i Harmony, at Andreas Mogensen knalder brikker efter en lang arbejdsdag på rumstationen.

Harmony, der blev en del af ISS i 2007, huser nemlig fire astronautkabiner på størrelse med en gammeldags telefonboks. Kabinerne er det eneste sted på rumstationen, hvor astronauterne har noget, der minder om et privatliv.

I alt er der syv sovekabiner på hele ISS. Hvis der er flere astronauter end sovekabiner, hvilket sker en gang imellem, kobler de uheldige (som regel dem, der snart skal hjem) deres sovepose fast til et modul på rumstationen.

På den ene side af Harmony finder vi Columbus-modulet - Det Europæiske Rumagenturs (ESA) laboratorium og det største europæiske bidrag til ISS.

Andreas Mogensen har brugt hundredvis af timer af sin seks måneder lange mission i Columbus-modulet. Det er nemlig her, at den danske astronaut har foretaget en række videnskabelige forsøg.

Blandt andet har han skulle omdanne urin til drikkevand, hvad du kan læse mere om i artiklen ‘Danske vandfiltre skal forvandle urin til drikkevand på ISS’ på Videnskab.dk.

Som resten af rumstationen er Columbus-modulet et miskmask af kabler, computere og alverdens avanceret teknologi.

Men i ‘rodet’ gemmer der sig blandt andet et Biolab, hvor astronauterne laver biologiske forsøg med mikroorganismer, små planter, dyreceller og sågar dyr som bananfluer, rundorme og små planktoniske krebsdyr.

På den anden side af gangen fra Columbus finder vi Kibo - Det Japanske Rumagenturs (JAXA) laboratorium.

Kibo, der betyder ‘håb’ på japansk, er det største modul på hele rumstationen. Faktisk er det på størrelse med en dobbeltdækkerbus.

Da det enorme laboratorium blev en del af rumstationen i 2009, måtte en rumfærge tage turen fra Jorden til ISS tre gange frem og tilbage.

I Kibo er der to runde vinduer, som astronauterne bruger, når de skal assistere til en rumvandring - eller bare får lyst til at kaste et blik på Jorden og lade tankerne fare.

Fra Kibo kan man også styre en 10 meter lang robotarm, der bruges til at udføre forskellige opgaver uden på rumstationen. For eksempel er den blevet brugt til at installere en affyringsrampe, der kan skyde minisatellitter ud i kredsløb om Jorden.

Svæver man fra Kibo gennem Harmony og længere frem i rumstationen, er der en chance/risiko for, at man vil støde på en sveddryppende Andreas Mogensen.

Destiny-modulet er NASA’s laboratorium, der blev en del af rumstationen i 2001. I laboratoriet finder vi blandt andet rumstationens helt egen ‘køkkenhave’ - Veggie.

Veggie-systemet er et grøntsagseksperiment, der blev installeret i 2016. Astronauterne har blandt andet groet tomater, salat og kinakål gennem eksperimentet, hvad du kan læse mere om i en artikel på Videnskab.dk.

Det er dog ikke knokleriet i køkkenhaven, der tvinger svedperlerne frem på panden hos Andreas Mogensen og de andre astronauter.

Destiny-modulet huser nemlig også flere af de træningsfaciliteter, som er livsnødvendige for astronauterne på rumbasen.

Blandt andet finder man den danske rumcykel, der er gennem årtier er blevet produceret og leveret af Danish Aerospace Company i Odense. For nylig installerede Andreas Mogensen den nyeste version af rumcyklen - FERGO.

På grund af vægtløsheden skal astronauter på en rumstation motionere to og en halv time hver dag bare for at få den samme motion, som du og jeg får af at være og bevæge os rundt på Jorden:

»Hvis ikke de motionerer, så mister de op imod 13 procent af deres knoglemasse og 25 procent af deres muskelstyrke. Når man mister knoglemasse, så bliver det til kalk, og det går kun ét sted hen, og det er i nyrerne, og så får man nyresten,« forklarede Thomas A. E. Andersen, direktør for Danish Aerospace Company, i en artikel på Videnskab.dk:

»Hvis astronauterne ikke kan motionere i 14 dage, så skal de vende hjem. Det vil sige, at motionsudstyret bare skal virke. Hvis intet af motionsudstyret virker, kan det afblæse en hel rummission.«

Fra Destiny kan astronauterne tage to store svømmetag og svæve ind i Unity-modulet - det første amerikanske modul, der blev sendt til ISS, da rumstationen blev sammensat i 1998.

Unity er - som navnet måske indikerer - et samlingspunkt for besætningen.

Det er nemlig i Unity-modulet, at astronauterne indtager deres fælles måltid, og rumstationens ovn er også placeret i Unity. Altså er modulet en slags ‘spisestue’ eller fællesstue, som mange kender fra efterskolen eller højskolen.

På en væg i modulet klistrer besætningen også logoet for deres respektive mission op, inden de forlader rumstationen igen.

Udover at være en af stationens ældste gemakker, er Unity også et grænseland på ISS. Unity støder op til den anden halvdel af rumstationen, der består af russiske moduler.

Inden vi krydser grænsen til de russiske moduler, tager vi lige et hurtigt stik til venstre, hvor vi finder Quest-modulet.

I Quest finder vi en luftsluse ud til det ydre rum.

Det er fra denne sluse, at Andreas Mogensen skulle have begivet sig ud på den længe ventede rumvandring, hvor han blandt andet skulle installere et nyt kamera. Rumvandringen er nu aflyst.

Til højre for Unity finder vi Tranquility-modulet, der gemmer på flere spændende funktioner.

Her finder vi blandt andet rum-løbebåndet ‘COLBERT’ og et af rumstationens i alt tre toiletter. Hør lyden fra det larmende løbebånd her:

Derudover huser Tranquility det livsvigtige ‘Life Support System’, der blandt andet styrer det atmosfæriske tryk på rumstationen og bruges til at rense og genbruge vand.

Det smukke observationsmodul Cupola er også koblet til Tranquility-modulet. Cupola er en udkigspost med syv vinduer, der giver en unik udsigt den omkringliggende verden.

Under sit ophold på ISS har Andreas Mogensen også tilbragt en god rum tid i Cupola-modulet med at tage billeder af jordkloden og rummet. De skal bruges i forskellige forsøg.

For eksempel har danskeren fotograferet tordenvejr for at forstå, hvordan lyn påvirker Jordens atmosfære.

Derudover kan astronauterne også styre robotarmen ‘Canadarm2’ fra Cupola-modulet, hvor de har det bedste overblik over, hvad der sker uden for rumstationen.

Den 17 meter lange robotarm hjælper astronauterne med at vedligeholde stationen og med at flytte forsyninger, udstyr – og endda astronauter på rumvandring.

Så træder vi ind i russisk territorium.

Og det kan jo lyde farligt med tanke storkonlikten her på Jorden, men på rumstationen skulle stemningen mellem astronauterne eftersigende ikke være så fjendtlig.

Samarbejdet fortsætter i al fald, og meldingerne fra officielt hold har indtil videre været, at arbejdet på rumstationen trods Ukraine-krigen er fortsat som ‘business as usual’.

I juli 2022 var der ellers optræk til gnidninger, da russiske kosmonauter poserede med kontroversielle udbryder-flag fra de selvudnævnte republikker i Luhansk og Donetsk.

Rassvet-modulet er et mindre modul, der gemmer på en luftsluse og et lille laboratorium.

Rassvet er også blevet brugt som udgang til rumvandringer, men det bruges i dag primært til at modtage forsendelser fra Jorden eller rumkapsler med russiske kosmonauter.

Vi bevæger os dybere ind på russisk territorium til Zarya-modulet - rumstationens grundsten.

Zarya blev nemlig rumstationens allerførste modul, da det blev opsendt fra Bajkonur-kosmodromen i Kasakhstan i november 1998.

Opsendelsen indvarslede en ny og optimistisk rum-æra, men det hele var faktisk ved at gå godt og grundigt galt, da russerne havde mistet kontakten til Zarya. En underbetalt russisk oberstløjtnant løste problemet i sidste øjeblik.

Efter opsendelsen kredsede Zarya, der betyder daggry på russisk, ensomt om Jorden i to ugers tid, inden det blev parret med det amerikanske Unity-modul.

I dag bliver modulet primært brugt til opbevaring.

Nauka-modulet er russernes primære videnskabelige legeplads.

Det 13 meter lange og 20 ton tunge laboratoriemodul blev en del af ISS i 2021 efter 14 års forsinkelse. Da Nauka endelig ankom til ISS og skulle parres med resten af huset, var der også alvorlige problemer.

Nauka, der betyder 'videnskab' på russisk, er desuden udstyret med en robotarm, der kan nå rundt på hele den russiske del af ISS. Robotarmen kan arbejde med op til 8 ton tunge objekter, og har en præcision på 5 millimeter.

Derudover gemmer Nauka på en soveplads og et toilet.

Man kunne forestille sig, at Andreas Mogensen skeler med en vis irritation mod det russiske Nauka-model. Udsættelsen af hans rumvandring, der var planlagt til oktober 2023, skyldes nemlig en lækage fra en back-up radiator, som sidder uden på Nauka.

Det 19 tons tunge Zvezda-modul er de russiske astronauters vigtigste opholdssted.

Zvezda har et lille spiseområde, et toilet, et løbebånd, og så gemmer modulet på to sovekabiner.

Sovekabinerne er anderledes end på resten af rumstationen. På Zvezda er de nemlig udstyret med et lille vindue. Til gengæld er ventilationen og lydisoleringen ringere.

Zvezda gemmer desuden - som NASA’s Tranquility - på et ‘Life Support System’, der kontrollerer iltniveauer, gemmer på en slags brandalarm, sørger for genbrug af vand og meget mere.