\ Opdatering 11. juli 2022:
Både NASA og ESA har nu reageret på den russiske provokation. Læs mere i boksen under artiklen.
Det begyndte med, at den amerikanske astronaut Bob Hines sendte et tweet fra Den Internationale Rumstation (ISS) med teksten:
»Tillykke med fødselsdagen, Amerika!… Jeg er så taknemmelig for de muligheder, vores land giver. Gud velsigne Amerika!«
Til tweetet var tilføjet emojis af det amerikanske flag, en hamburger og en hotdog.
Den slags hilsner er slet ikke ualmindelige, men så meldte de tre russiske kosmonauter på ISS sig med en hilsen med hele to flag, der med vestens øjne er ret kontroversielle.
Det var nemlig flagene for de selvudnævnte republikker i Luhansk og Donetsk – republikker, som kun anerkendes af Rusland og Syrien.
Og ikke nok med det. Det russiske rumagentur Roskosmos sørgede også for et par ekstra kommentarer til billederne. Således var kommentaren til Luhansk-flaget:
»Befrielsesdag for folkerepublikken Luhansk. Den fejrer vi både på Jorden og i rummet. Roscosmos og vores kosmonauter, som i dag arbejder på den internationale rumstation, slutter sig til lykønskninger fra lederen af LPR (Luhansk Peoples Republic), Leonid Pasechnik, på den 'nye dag for den store sejr.«
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I over 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De står bag bogen 'Det levende Univers' og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.
»Dette er en længe ventet dag, som indbyggerne i de besatte områder i Luhansk-regionen har ventet på i otte år. Vi er overbeviste om, at den 3. juli 2022 for altid vil gå over i republikkens historie. Borgere i den allierede Donetsk Folkerepublik, vent!«
Både Luhansk og Donetsk er jo områder, hvor der for tiden foregår meget voldsomme kampe, så den slags billeder og kommentarer er bestemt ikke noget, som gør det helt nødvendige samarbejde på ISS lettere.
Først optrådte kosmonauterne ellers i gult..
Der knytter sig en lille historie til de tre kosmonauter Oleg Artemyev, Denis Matveev og Sergey Korsakov.
De kom ombord på ISS, efter at krigen i Ukraine var begyndt, og vakte dengang en del opsigt med deres gule og blå dragter, som af nogle blev taget som en skjult støtte til Ukraine.
Kosmonauterne selv sagde bare, at der på lageret var et overskud af gult stof.
Men nu er de altså fotograferet med de to flag, som i øvrigt er ret store og ikke bare nogle, man kan fremstille på ISS.
Sandsynligvis er flagene sendt til ISS med et russisk forsyningsrumskib i juni, skriver The Guardian, så der har været tale om en nøje planlagt episode.
Den amerikanske reaktion
Hverken NASA, ESA eller astronauterne selv har kommenteret de russiske billeder. Det nærmeste, vi kommer, er et tweet og en kommentar fra den tidligere astronaut Terry Virts, der i 2015 var chef på ISS. Han udtaler til tidsskriftet Ars Technica:
»Jeg er utrolig skuffet over at se kosmonauter og Roscosmos bruge Den Internationale Rumstation som en platform til at fremme deres ulovlige og umoralske krig, hvor civile bliver dræbt hver dag. Rumstationen skal være et symbol på fred og samarbejde.«
Virts sagde, at NASA stort set har forsøgt at se den anden vej, når det kommer til russiske handlinger, især når det kommer til Roscosmos-chefen Dmitry Rogozin, som har fremsat adskillige jingoistiske (engelsk betegnelse for chauvinisme og militant patriotisme, red.) udtalelser om krigen.
Men i dette tilfælde, sagde han, har agenturet virkelig ikke råd til den holdning.
NASA ønsker ikke at bryde med Rusland
NASA’s leder, Bill Nelson, har dog ikke noget ønske om et større brud med Rusland. Således er det nu planlagt, at en amerikansk astronaut skal vende tilbage til Jorden om bord på et russisk Soyuz-rumskib, mens en russisk kosmonaut skal opsendes til ISS med et Dragon-rumskib.
Hvorvidt dette er forsvarligt med tanke på den nuværende situation, kommenterer Nelson til tidsskriftet Spiegel:
»Det giver rigtig god mening for os. Du skal bruge både russere og amerikanere til at betjene rumstationen. Hvad sker der, hvis der er noget galt med et af vores rumfartøjer? Vi har brug for det andet rumskib som backup. Og derfor vil vi fortsat have mandskabsudvekslinger.«
Hertil spørger Spiegel så, om det nu ikke er nødvendigt med en plan B for, hvordan ISS skal overleve uden russerne, og får svaret:
»Lige nu planlægger vi at drive stationen kontinuerligt med russerne. Det er mit svar. Jeg ved, du gerne vil høre en saftig historie lige nu. Men det er alt, hvad jeg kan fortælle dig.«
\ Læs mere
Fremtiden vil kræve stor sans for diplomati
Men det er helt sikkert, at samarbejdet ikke kan holde til alt for mange episoder som denne.
Det store problem er lederen af Roskosmos, Rogozin, der er politisk udnævnt og særdeles Putin-tro. Lige nu vil der være meget mere brug for en teknokrat, der tænker mere på rumfarten end på at score politiske point hos Putin.
Det bliver en historie, som nok langt fra er slut endnu – og som vil kræve en betydelig sans for diplomati hos de astronauter og kosmonauter, som er tvunget til at samarbejde ude i rummet.
\ NASA og ESA reagerer på russisk propaganda fra ISS
Både NASA og ESA har nu (11. juli 2022) reageret på de russiske billeder fra ISS med flag fra de to oprørsprovinser i Ukraine, Johansk og Donetsk.
NASA skriver:
»NASA tager på det kraftigste afstand fra, at Rusland bruger den internationale rumstation til politiske formål for at støtte sin krig mod Ukraine. Dette kan grundlæggende ikke forenes med stationens primære opgave blandt de 15 internationalt deltagende lande, som er at fremme videnskab og udvikle teknologi til fredelige formål.«
ESA's leder, Josef Aschbacher, skriver dette tweet:
It is unacceptable that the ISS becomes a platform to play out the political or humanitarian crises happening on the ground. The purpose of the ISS is to conduct research & prepare us for deeper exploration. It must remain a symbol of peace and inspiration https://t.co/eGN1muS43H
»Det er uacceptabelt, at ISS bliver en platform for de politiske eller humanitære kriser, der sker på jorden. Formålet med ISS er at udføre forskning og forberede os til dybere udforskning (af rummet, red.). Rumstationen skal forblive et symbol på fred og inspiration,« lyder den danske oversættelse.
Der er ingen tvivl om, at man er godt rasende både i NASA og ESA, men man kan i virkeligheden ikke gøre så meget ved situationen.
Lige fra begyndelsen har Rusland og USA delt vedligeholdelsen af ISS mellem sig. Som eksempel kan nævnes, at Rusland sørger for at hæve stationens bane, så den ikke kommer for langt ned i atmosfæren, mens amerikanerne sørger for energiforsyningen gennem de enorme solvinger, ISS er udstyret med.
Hele den bemandede rumfart er opbygget omkring ISS, og det er ikke noget, som bare kan ændres fra den ene dag til den anden. Det er ligesom gasforsyningen fra Rusland til Europa: Måske kan vi godt undvære den russiske gas, men det forudsætter, at vi får tid til at omstille os.
Men der er en balance, for det er ikke bare vestens bemandede rumfart, der er afhængig af ISS. Det gælder også rumfarten i Rusland, og intet tyder på, at Rusland har kapacitet til hurtigt at bygge en ny rumstation, og så bare stikke af fra ISS. Her har de i øvrigt lovet at give et års varsel, hvis Rusland vælger at forlade projektet.
Så for tiden har alle brug for ISS, så projektet vil nok fortsætte trods provokationer. Men det vil gøre livet for de vestlige astronauter på ISS vanskeligt, da man i den grad er nødt til at samarbejde.
Mon ikke man gør, hvad man kan, for at undgå at diskutere politik.
