Historisk månerejse: Nu skal omstridt og livsvigtigt varmeskjold stå sin prøve

Menneskeheden er på vej mod Månen for første gang siden Apollo 17-missionen i 1972.

Hvis alt går efter planen, vil fire astronauter torsdag 2. april kl. 00.24 dansk tid begive sig ud på missionen Artemis II; en episk rejse, der vil bringe dem længere ud i verdensrummet, end noget menneske har været før.

Astronauterne lander ikke på Månen, men flyver en tur rundt om det gråhvide himmellegeme og skal blandt andet observere Månens gådefulde bagside.

De skal også hjem igen, og det bliver en voldsom tur. Om bord på rumkapslen Orion vil astronauterne drøne tilbage gennem Jordens atmosfære som et stjerneskud. Undervejs bliver farten rekordhøj og runder 38.000 kilometer i timen.

Det stiller store krav til rumskibet, der skal modstå temperaturer på godt 2.700 grader. Af samme årsag er Orion-kapslen udstyret med et varmeskjold, der skal beskytte både fartøj og astronauter mod at brænde op.

Men er det livsvigtige skjold nu også sikkert?

Det spørgsmål har fyldt en hel del siden en testflyvning i 2022, hvor Orion-kapslen vendte tilbage til Jorden med urovækkende revner i varmeskjoldet.

De uforudsete sprækker har fået NASA til at ændre den bane, som Orion følger på hjemrejsen fra Månen. Den nye rute betyder, at fartøjet udsættes for ekstrem varme i kortere tid. Ifølge NASA er det nok til at løse udfordringen.

Men ikke alle er overbevist.

»Det, de taler om at gøre, er helt skørt,« lød det blandt andet fra den tidligere NASA-astronaut Charlie Camarda i et interview med tv-stationen CNN i februar.

Spørger man den danske ESA-astronaut Andreas Mogensen, om han ville flyve med Orion-kapslen, er svaret imidlertid ja: »Jeg ville gøre det, uden tvivl,« siger han til Videnskab.dk.

Så hvad er egentlig op og ned? I denne artikel kigger vi nærmere på det omdiskuterede varmeskjold, der inden længe skal stå sin ultimative prøve.

Uperfekt generalprøve

Det siges, at en dårlig generalprøve giver en god premiere.

I så fald har NASA grund til optimisme.

I november 2022 gennemførte NASA det første trin i Artemis-missionen, den ubemandede testflyvning Artemis I. Her afprøvede man både den enorme raket SLS, der skal løfte astronauterne ud i rummet, og sendte Orion-kapslen ud forbi Månen, inden den vendte snuden hjemad og landede i Stillehavet.

Testen gik i det store hele godt, men alligevel ikke helt som forventet.

Da Orion-rumkapslen var bjærget, stod det klart, at varmeskjoldet var markant mere medtaget, end NASA’s ingeniører havde regnet med. Flere steder var skjoldet revnet og større stykker faldet af.

Siden har varmeskjoldet været en varm kartoffel.

NASA har fået kritik for at lukke i om varmeskjoldets udfordringer. Først i maj 2024 udgav rumagenturet en rapport, der beskriver skaderne på varmeskjoldet i detaljer.

I december 2024 fulgte så resultaterne af en uafhængig ekstern undersøgelse, hvor et hold af ingeniører kulegravede skadernes årsag på baggrund af 121 individuelle tests, blandt andet detaljerede simuleringer i vindtunneller og højtemperatur-strålekamre.

Undersøgelsen fik NASA til at beslutte, at man holder fast i det eksisterende varmeskjold.

Det fik flere kritikere på banen.

»Bekvemmelighed vandt over sikkerhed og god materialevidenskab og -teknik. Trist dag for NASA,« lød det fra Ed Pope, varmeskjoldsekspert hos rumfartsteknologivirksomheden Matech, på LinkedIn.

Charlie Camarda, der har 45 års erfaring som astronaut hos NASA, hvor han blandt andet har arbejdet med udviklingen af varmeskjold, kaldte samme sted beslutningen »skamfuld«.

Er risikoen for stor?

Her det vigtigt at understrege, at revnerne i Orions varmeskjold ikke ville have fået alvorlige konsekvenser for astronauterne, hvis de havde været om bord på rumfartøjet.

NASA's undersøgelse viser, at temperaturen i kabinen blev holdt på cirka 22 grader hele vejen igennem. De to mannequin-dukker, Helga og Zohar, der var med som passagerer, kom ikke noget til.

På den måde levede varmeskjoldet til fulde op til forventningerne.

Men ifølge kritikerne er risikoen stadig for stor.

»Når varmeskjoldet skaller af – eller store stykker falder af – er man tæt på det punkt, hvor det kan være ved at svigte, også selvom rumfartøjet endnu ikke er ødelagt,« sagde Dan Rasky, ekspert i termiske beskyttelsesmaterialer og tidligere seniorforsker hos NASA, til CNN i februar.

»Det er som at stå ved kanten af en klippe på en tåget dag.«

Andreas Mogensen, der to gange har besøgt og arbejdet på Den Internationale Rumstation, er mindre nervøs.

»Der vil altid komme overraskelser, når du udvikler ny teknologi. Det er derfor, man laver de her testflyvninger,« siger den danske astronaut, der også er adjungeret professor ved DTU Space.

»Og så er det jo et spørgsmål om, hvordan man reagerer på de ting, der opstår, og analyserer dem til bunds: Man laver det, vi kalder et ‘flight rationale’, altså en vurdering af, hvornår det er forsvarligt at sende en mission afsted, selvom der kan være kendte risici og usikkerheder.«

Ny bane betyder mindre varme

Når NASA vurderer, at varmeskjoldet er sikkert nok, skyldes det ikke mindst, at rumagenturet har valgt at ændre Orion-rumskibets bane på hjemrejsen fra Månen.

Det betyder kort sagt, at Orion rammer Jordens atmosfære fra en stejlere vinkel og dermed tilbringer kortere tid i den ekstreme varme på omkring 2.760 grader end under testflyvningen i 2022.

Under Artemis I-missionen blev Orion-rumkapslen udsat for forskellige niveauer af voldsomt høje temperaturer i 14 minutter, da den vendte tilbage til Jordens atmosfære. Med Artemis II reduceres perioden til otte minutter.

Ifølge NASA’s modeller vil det betyde, at varmeskjoldet slår markant færre revner.

»Vi har fuld tillid til Orion-rumfartøjet og dets varmeskjold baseret på grundigt analysearbejde udført af exceptionelle ingeniører, der har fulgt data gennem hele processen,« udtalte NASA’s øverste chef Jared Isaacman ved en pressekonference i januar.

Samtidig oplyser NASA dog, at kommende Orion-kapsler, der skal bruges på fremtidige Artemis-missioner, udstyres med et nyt og forbedret varmeskjold.

Charlie Camarda, den tidligere NASA-astronaut, er ikke overbevist.

»Jeg ville aldrig være tilfreds med at acceptere at skulle flyve med noget, som jeg ved er den værste version af varmeskjoldet, og så håbe, at en nødløsning vil fikse det,« sagde han for nylig til mediet Ars Technica.

Andreas Mogensen er anderledes positiv.

»Hvis jeg fik mulighed for at sætte mig ombord på Artemis II, så gjorde jeg det med det samme,« siger den danske astronaut.

»Det er selvfølgelig ikke det samme som at sige, at jeg slet ikke ville tænke over risikoen, for den er der altid.«

Du kan få overblik over Artemis II-missionen i artiklen 'Rekordlang og risikofyldt: Sådan foregår den vilde rejse til Månen'.

Opdatering 9. april 2026: Nye beregninger estimerer, at rumskibet runder 38.000 km/t og ikke 40.000 km/t som tidligere antaget.