NASA meddelte for nylig en pludselig ændring i sin plan for missionen Artemis 3, der handler om at få astronauter tilbage på Månens overflade:
NASA’s nye leder, Jared Isaacman, har besluttet at tilføje en ekstra bemandet testflyvning i 2027, før man forsøger at gennemføre den bemandede månelanding, der fortsat er planlagt til 2028.
NASA’s nye planer har fire hovedpunkter:
- Artemis 3 bliver nu en ekstra bemandet testmission i kredsløb om Jorden før selve månelandingen (2027)
- Rumstationen Gateway, der skulle i bane om Månen, fremgår ikke af de nye planer
- Månelandingsmissionen hedder nu Artemis 4 (2028)
- NASA’s store SLS-raket får et nyt øvre trin
Planen er støttet af senatet, som essentielt har givet Jared Isaacman grønt lys til at gøre det, som han finder bedst, og at fokusere på at bygge en månebase snarere end en rumstation i bane om Månen.
I denne artikel ser vi på punkterne i planen hver for sig.
\ Om Jared Isaacman - NASA's nye leder
Isaacman er 43 år gammel og er blevet milliardær på et it-baseret betalingssystem. Som NASA-leder er han lidt usædvanlig, men han har allerede vist sig effektiv og handlekraftig.
Han har to gange været i rummet som privat astronaut, begge gange med Dragon-rumskibet som er bygget af SpaceX:
- På sin første flyvning i 2021 var han chef for tre andre ’turist-astronauter’, og han brugte flyvningen til at indsamle 250 millioner dollar til St. Jude børnehospitalet.
- På sin anden flyvning blev han den første private astronaut, som har været på rumvandring, selv om den var ret beskeden, da han kun stak overkroppen ud af luftslusen.
Inden han blev udnævnt til NASA’s nye leder, havde han planer om mindst en turistflyvning mere.
Isaacman blev nomineret af Trump til stillingen allerede 20. januar 2025. Trump trak senere nomineringen tilbage af lidt uklare grunde – vist efter sigende mest, fordi Isaacman havde doneret midler til demokraterne, men han blev så gennomineret i november 2025 og udnævnt til NASAs leder i december.
Artemis 3 får en ny opgave
Isaacman har vurderet, at springet fra Artemis 2, som efter planen skal tage et sving rundt om Månen her i 2026, til at lande på Månen allerede med Artemis 3 var for stort.
Under den oprindelige plan skulle landingen gennemføres med det enorme landingsfartøj, som SpaceX er ved at bygge.
Landingsfartøjet er i virkeligheden en ombygget udgave af SpaceX’ Starship-raket - verdens største og kraftigste raket og som kan genbruges.
Starship vil kræve optankning i Jordens kredsløb, før den kan sendes til Månen, da det kræver enorme mængder brændstof at forlade Jordens tyngdekraft.
Men under den nye plan vil man ikke automatisk satse på SpaceX, men ligestille Starship-muligheden med landingsfartøjet Blue Moon, som er bygget af det konkurrerende firma Blue Origin.
Det er nu meningen, at Artemis 3-besætningen, der sidder i et rumskib ved navn Orion, skal mødes og sammenkobles med mindst et af de to landingsfartøjer i bane om Jorden. Så får man afprøvet sammenkoblingen og samtidig prøvet de nye rumdragter, som NASA har udviklet til månelandingen.
Afhængigt af, hvordan denne flyvning forløber, vil man så vælge, hvilket landingsfartøj der skal bruges til månelandingen (Artemis 4).
\ Overblik over Artemis-missionen
NASA deler Artemis-missionerne op i flere trin for at mindske risikoen for tekniske fejl og teste flere systemer før selve månelandingen.
Artemis II (forventet 2026)
Fire astronauter sendes på en 10 dage lang tur rundt om Månen og tilbage til Jorden i Orion-rumskibet. Missionen, der er blevet forsinket flere gange, bliver den første bemandede Artemis-flyvning.
Artemis III (planlagt 2027)
Bliver ikke længere en månelanding. I stedet skal Orion, mens det er i kredsløb om Jorden, mødes og dokke med mindst ét prototype-landingsfartøj fra SpaceX eller Blue Origin for at teste teknologien.
Artemis IV (planlagt 2028)
Bliver nu den første egentlige bemandede månelanding i Artemis-programmet. Astronauterne skal flyve med Orion og derefter skifte til et separat landingsfartøj.
Artemis V (muligvis slutningen af 2028)
NASA arbejder også med mulighed for en anden bemandet månelanding samme år.
Ingen Gateway-rumstation i de nye planer
I de oprindelige planer skulle landinger på Månen foretages fra en rumstation ved navn Gateway, der kredser i en meget aflang bane 3.000-70.000 kilometer over Jorden.
Gateway er endnu ikke aflyst, men nævnes heller ikke i de nye planer. Det er også et spørgsmål, hvor meget behov der er for en rumstation i bane om Månen.
Det, der er brug for, er adgang til Månens overflade så hurtigt som muligt. Måske vil det vise sig om 20 år, at en rumstation vil være en god ide, men hvis man vil hurtigt ned på Månen, så er Gateway noget af en omvej.
\ Læs også denne opdatering
Artemis 4: Orion-rumskibet mødes med landingsfartøjet
Alt tyder da også på, at man i stedet vil følge en mere enkel plan, hvor Orion-rumskibet mødes direkte med landingsfartøjet i bane om Månen. Det minder meget om kinesernes plan.
Det havde været oplagt at lade Orion-rumskibet mødes med landingsfartøjet i en lav bane bare 100 km over Månen, som man gjorde under Apollo. På grund af en dårlig afgørelse for mere end 15 år siden omkring Orions design kan Orion dog ikke medføre nok brændstof til at gå ind i en sådan bane.
Men NASA har nu fundet frem til en anden bane, der fører hen over begge Månens poler, og hvor højden over overfladen varierer mellem 100 og 6.500 km, og som kan anvendes af Orion.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient’er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I mere end 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet ‘Stubberne’.
Nyt andet trin til SLS-raketten
Der har været megen diskussion om det andet trin på NASA’s SLS-raket, som er den raket, der skal bruges til opsendelsen af Orion og astronauterne.
Det andet trin er det rakettrin, der overtager efter selve opsendelsen og giver rumfartøjet det sidste skub mod Månen.
Raketten har allerede nu et forholdsvis lille andet trin, men der er blevet brugt mindst 10 milliarder dollar på at bygge et nyt og større øvre trin. Det er er ikke rigtig blevet til noget, og nu skærer Isaacman så igennem og vælger et andet trin, som er udviklet til en raket ved navn Vulcan, der er udviklet af firmaet United Launch Alliance (ULA).
Det nye trin anvender nogle meget gennemprøvede motorer, der anvender flydende ilt og brint. Fordelen er, at det allerede findes og med små ændringer kan tilpasses SLS. Det er desuden noget stærkere end det nuværende andet trin, og det skal nu være standard.
Med dette øvre trin skønnes det, at man kan opsende SLS hyppigere – og hvem ved, måske også billigere.
De to andre måneraketter, Starship og New Glenn, er langt fra at blive godkendt til bemandede opsendelser.
I de kommende år er NASA derfor henvist til at bruge SLS, der i høj grad bygger på velgennemprøvet teknik fra dengang, man havde rumfærger. Det gør den ifølge NASA til en mere sikker raket, som kan anvendes til at opsende astronauter.
Er de nye planer gode?
Der er ingen tvivl om, at det er en meget god ide at bringe Blue Moon ind på linje med Starship til landingsfartøjet.
Starship vil som nævnt kræve optankning - måske 12 optankninger - før den kan sendes til Månen, men det synes Elon Musk ikke er det store problem, skønt der er tale om en helt ny teknik.
Desuden er det også nok noget risikabelt at lande med en 50 meter høj raket, hvor astronauterne skal tage en elevator(!) ned til overfladen. Erfaringer med ubemandede rumsonder viser nemlig, hvor let landingen kan ende med, at fartøjet vælter, fordi overfladen er ujævn.
Blue moon vil anvende en simplere teknik, hvor man ikke tanker op, men i stedet kobler landingsfartøjet sammen med et eller flere øvre rakettrin. Blue Moon er også mindre, kun 16 meter høj, og virker umiddelbart lettere at landsætte end Starship.
Desuden sidder astronauterne i Blue Moon nederst i rumskibet, tæt på overfladen. Så de kan komme ud og ind ved bare at bruge en lille stige - ligesom på Apollo.
Starship og Blue Moon er to meget forskellige måder at bygge et landingsfartøj, og det er derfor nok en god ide at prøve dem begge inden den store månelandingsmission.
Rettelse 23. marts 2026: Der stod oprindeligt i punktopstillingen i indledningen, at Lunar Gateway er opgivet. Det præcise er, at Lunar Gateway ikke nævnes i NASA's nye planer for Artemis, som det også fremgik længere nede i artiklen. 24. marts har NASA annonceret, at Lunar Gateway-projektet lægges på hylden, og at NASA i stedet vil bygge en base på Månens overflade.
