Ny rapport: Den drønvarme hedebølge i Europa var stort set umulig for 50 år siden

Europa koger. I maj bød en massiv hedebølge på historisk høje temperaturer på tværs af kontinentet, og i disse dage er den gal igen.

Endnu en hedebølge skylder ind over Europa og smadrer den ene varmerekord efter den anden.

Men hvor usædvanligt er det stegende hede juni-vejr egentlig?

Det spørgsmål er genstand for en spritny rapport fra World Weather Attribution, et internationalt forskningsnetværk, der løbende undersøger, hvordan ekstreme vejrhændelser som hedebølger påvirkes af klimaforandringer.

Og konklusionen er klar:

»Den rekordslående europæiske hedebølge ville have været stort set umulig for bare 50 år siden,« lyder det i en pressemeddelelse.

Solidt studie

Og hvad betyder det så?

»Det betyder, at den igangværende hedebølge ville være ekstremt usandsynlig uden den globale temperaturstigning, der drives af menneskers udledning af drivhusgasser,« siger Martin Olesen, klimaforsker ved Nationalt Center for Klimaforskning hos DMI.

Han er ikke involveret i den nye analyse fra World Weather Attribution, men har læst rapporten for Videnskab.dk og kalder den »solid og opsigtsvækkende«.

»Forskerne går meget grundigt til værks, og deres metoder er både anerkendte og gennemprøvede,« siger klimaforskeren.

Han forklarer, at forskerne i det nye studie har kigget nærmere på de tre varmeste dage og nætter, der er registreret i henholdsvis juni og for hele året i 19 vesteuropæiske lande. Det har de gjort år for år i perioden 1976 til juni 2026.

»De data er sat ind i en statistisk analysemodel, der på baggrund af vejrobservationer og vejrudsigter regner på sandsynligheden for, at en hedebølge som den, vi ser udfolde sig netop nu, ville finde sted i 1976, 2003 og i 2026«

I dag er gennemsnitstemperaturen globalt steget med cirka 1,4 grader over det førindustrielle niveau. I 2003 lød temperaturstigningen på 0,8 grader, mens den i 1976 kun var steget med 0,3 grader.

»Temperaturudviklingen har stor betydning, fordi en højere gennemsnitstemperatur øger risikoen for flere og mere kraftige hedebølger,« siger Martin Olesen.

Og det er netop, hvad den nye rapport bekræfter, fortsætter han.

»Analysen viser, at en hedebølge som den nuværende statistisk set var stort set umulig i 1976, både i juni og på et hvilket som helst andet tidspunkt af året.«

»Som de skriver et sted, er det umulige nu muligt.«

Vilde tal

Rapporten byder på flere opsigtsvækkende fund.

Blandt andet når forskerne frem til, at de højeste nattemperaturer, som måles rundt omkring i Vesteuropa i disse dage, ville være 100 gange mindre sandsynlige i 2003, mens de højeste dagtemperaturer ville være 10 gange mindre sandsynlige.

Netop i 2003 oplevede Europa den dengang varmeste hedebølge siden år 1540. En hedebølge, der kostede omkring 70.000 mennesker livet.

»Det er vilde tal, som faktisk er ret skræmmende, også for sådan en som mig, der kigger de her ting til daglig,« siger Martin Olesen.

»Jeg får en følelse af, at ‘det er nu, det sker’. Vi har i årtier forsøgt at gøre opmærksom på, at når vi udleder drivhusgasser til atmosfæren, så har det konsekvenser. De konsekvenser ser vi nu blandt andet i form af de her hyppigere og voldsommere hedebølger.«

Perfekt storm

Både Martin Olesen og det nye studie understreger, at den aktuelle hedebølge er et resultat af både naturlige vejrmønstre og global opvarmning.

Martin Olesen kalder udviklingen i de seneste uger for en perfekt storm.

»Den primære meteorologiske forklaring på den voldsomme varme er en såkaldt omega-blokering, et fastlåst højtryk, der har lagt sig over store dele af Europa, og som holder på den varme luft,« siger klimaforskeren.

Oveni det kommer et kraftigt lavtryk over Atlanterhavet, som gør, at kraftige vinde sender varm luft fra Sahara mod Vesteuropa, forklarer han.

»Vejrmæssigt er der sådan set ikke noget usædvanligt ved det, der foregår, men når den globale opvarmning kommer oveni, øges sandsynligheden for de ekstreme temperaturer, vi ser lige nu. Man kan sige, at både vejret og klimaforandringerne spiller i samme retning,« siger Martin Olesen.

Samtidig slår rapporten fast, at det brandvarme juni-vejr ikke skyldes den ulmende El Niño, et tilbagevendende vejrfænomen, der får havtemperaturen i Stillehavet til at stige markant og dermed kan påvirke klimaet på hele kloden.

»Selvom det tyder på en usædvanlig kraftig El Niño denne gang, har den ikke etableret sig endnu, og selv når det sker, har den ikke en entydigt opvarmende påvirkning af Europa,« siger Martin Olesen.

Vil koste menneskeliv

Den voldsomme hede kan være livstruende for mange, særligt ældre og kronisk syge.

Ifølge et studie i Nature Medicine kostede hedebølger i Europa fra 30. maj til 4. september 2022 flere end 61.000 mennesker livet.

Året efter i 2023 kunne over 47.000 dødsfald tilskrives hedebølger, viser et studie i samme tidsskrift.

Et lignende billede kan meget vel tegne sig i år.

I Spanien er der meldinger om over 200 dødsfald relateret til ekstrem varme i denne uge, og onsdag måtte Londons ambulancetjeneste hele 642 gange rykke ud til livstruende nødsituationer som følge af ekstrem varme. Det er ny rekord.

At situationen er alvorlig understreges på det kraftigste af Friederikke Otto, professor i klimavidenskab ved Imperial College London og hovedforfatter til den nye rapport fra World Weather Attribution.

»Videnskabsfolk som mig begynder at lyde som et grammofonplade, der er gået i hak. Vi kommer med lignende citater år efter år som reaktion på ekstreme varmeudsving, der bliver stadig større: Ja, det er klimaforandringer. Ja, det er os. Nej, det er ikke El Niño. Ja, vi har løsningerne. Nej, vi implementerer dem ikke hurtigt nok,« siger hun i en pressemeddelelse.

»Nu er det virkelig et spørgsmål om, hvilken slags fremtid vi ønsker for os selv, og om vi er villige til at gøre, hvad der skal til for at sikre den.«