Sommerens solformørkelse bliver flot, men ikke total set fra Danmark. Så hvis du vil have den helt store oplevelse, får du her en række råd og tips til, hvordan du bedst forbereder dig allerede nu.
\ Automatisk oplæsning
Sommerens solformørkelse bliver flot, men ikke total set fra Danmark. Så hvis du vil have den helt store oplevelse, får du her en række råd og tips til, hvordan du bedst forbereder dig allerede nu.
Den 12. august 2026 får vi igen et af naturens storslåede skuespil at se, nemlig en total solformørkelse. Vi er endda så heldige, at den kan ses her fra Europa.
Den bliver ikke total i Danmark, men Månen kommer alligevel til at skygge for en stor del af solen.
Det er en lang rejse på ikke mindre end 8.260 km, som den totale formørkelse bevæger sig, i den tid den varer.
Selve zonen, hvor man kan se den totale formørkelse, er godt 300 km bred, så et kort over, hvor man kan se formørkelsen, viser altså et bredt bælte. Hvis man er inden for det bælte bliver Solen helt skjult af Månen.
Gennemsnitsfarten for skyggen er ca. 3.400 km/time, eller næsten 1 km/s. Så det er ikke så mærkeligt, at det at se en total solformørkelse bliver en kort fornøjelse, inden skyggen har passeret.
Denne formørkelse er usædvanligt kort med varigheder på 1-2 minutter. Ved mange formørkelser er varigheden større, ofte 3-5 minutter.
Formørkelsen begynder langt østpå i det nordlige Sibirien – vi tvivler dog på, at der vil være mange tilskuere her, da det er langt nord for polarcirklen.
Derefter bevæger formørkelsen sig nordpå helt op til næsten 88o nordlig bredde, hvilket ikke er langt fra Nordpolen, hvorpå kursen igen sættes sydpå mod Grønland.
Der bliver altså total solformørkelse i Grønland, men det er i det meget øde østlige Grønland over Indlandsisen. Formørkelsen forlader Grønland over et sted, der hedder Blossevillekysten, og her kan man bedre opleve den. Der er allerede arrangeret ture hertil, men det er dyrt – men til gengæld kan man så også opleve en fantastisk natur.
Nu sættes kursen så mod Island, og her kan man opleve den fra den vestlige del af øen, herunder fra Reykjavik. Så der er allerede nu mange tilbud om at tage til Island, som kan levere den længste formørkelse på 2 minutter og 18 sekunder. Det er jo ikke længe, men hvad gør det – Island er bestemt et besøg værd.
Herefter drejer formørkelsen mod sydøst ud over Atlanterhavet for at ramme Europa i den nordlige del af Spanien. Formørkelsen bevæger sig tværs gennem Spanien og ud i Middelhavet for at slutte lidt øst for Mallorca.
Mange store, spanske byer kommer til at opleve en total solformørkelse, for eksempel Zaragoza, Valencia, Bilbao, Palma på Mallorca samt Ibiza.
Til gengæld må Madrid og Barcelona nøjes med, at Solen er 99,9 procent dækket. Det lyder af meget, men vi må understrege, at der er meget stor forskel på en partiel og en total solformørkelse. Selv om Solen er 99,9 procent dækket, oplever man overhovedet ikke det, man gør, hvis formørkelsen er total.
Der arrangeres mange solformørkelsesrejser, men erfaringen viser, at de ofte bliver hurtigt udsolgt.
De gode rejsebureauer finder naturligvis de rigtig gode steder, og her skal man tænke på, at hvis man kommer som helt privat, kan det være svært at finde et godt hotel. Men i alle tilfælde er det klogt allerede nu at tænke over, hvad man vil.
Et par praktiske oplysninger:
En total solformørkelse får vi som nævnt ikke herhjemme, men så meget af Solen bliver dækket, at det alligevel bliver en oplevelse at følge – bare husk at købe de særlige solformørkelsesbriller.
Lidt afhængigt af hvor man bor, bliver 83-85 procent af solskiven dækket.
Solformørkelsen kan ses fra Danmark 12. august 2026 fra kl. 19:10. Formørkelsen topper kl. 20:05, og derefter aftager den og slutter kl. 20:56 - lige omkring solnedgang. Tidspunkterne er med udgangspunkt i Odense.
Her i tabellen er nogle flere eksempler på, hvornår solformørkelsen starter, topper og slutter dansk tid:
| Sted | Start | Maksimum | Slut | Solnedgang |
|---|---|---|---|---|
| Danske byer | Delvis formørkelse | |||
| Rønne | 19:10:59 | 20:03:57 | 20:54:38 | 20:42 |
| København | 19:10:10 | 20:03:39 | 20:54:47 | 20:53 |
| Rødby | 19:11:57 | 20:05:34 | 20:56:45 | 20:54 |
| Odense | 19:10:46 | 20:04:41 | 20:56:09 | 21:00 |
| Aarhus | 19:09:27 | 20:03:29 | 20:55:07 | 21:04 |
| Skagen | 19:06:38 | 20:00:47 | 20:52:35 | 21:09 |
| Esbjerg | 19:10:40 | 20:05:00 | 20:56:51 | 21:08 |
| Padborg | 19:11:47 | 20:05:52 | 20:57:27 | 21:02 |
| Udlandet | Total formørkelse | |||
| Grønland (Nordøst) | 18:17:09 | 19:15:41 | 20:13:35 | |
| Grønland (Sydøst) | 18:36:44 | 19:38:28 | 20:38:02 | |
| Reykjavik, Island | 18:47:15 | 19:48:48 | 20:47:40 | |
| Valladolid, Spanien | 19:34:32 | 20:30:37 | 21:23:11 | 21:23 |
På hjemmesiden her kan du klikke dig rundt på et interaktivt kort og se, hvor og hvornår solformørkelsen kan ses i forskellige dele af verden.
Klik et vilkårligt sted på kortet, så dukker en lille boks op med informationer, blandt andet om hvor stor en del af solskiven der er dækket, og hvornår formørkelsen er på sit højeste det pågældende sted - det ser sådan her ud (bemærk, at tidspunkterne i kortet er angivet i tidszonen UT. Læg to timer til for at få dansk tid):
En solformørkelse, der ikke er total, kaldes partiel, og de er ret almindelige. Sidst var 29. marts 2025, og efter solformørkelsen 12. august i år er de tre næste partielle formørkelser 2. august 2027, 12. juni 2029 og 1. juni 2030.
Til gengæld skal man vente meget længe på den næste totale solformørkelse over Danmark. I gennemsnit er der 84 totale solformørkelser på et århundrede, men langt de fleste finder sted meget langt fra Danmark og Europa.
I Danmark er de tre næste totale solformørkelser 25. maj 2142, som dog kun kan ses fra det østlige Bornholm og Christiansø, samt 2. september 2426 og 23. marts 2536.
Det betyder dog ikke, at man skal fortvivle helt, hvis man ikke får set den totale formørkelse udenfor Danmarks grænser i 2026. Vi er så heldige, at der allerede i august 2027 er en ’turistvenlig’ total solformørkelse over Gibraltar, Nordafrika og den arabiske halvø.
Der er også en total solformørkelse i juli 2028, men den er langt borte, nemlig over Det Indiske Ocean, Australien og New Zealand.
Det vigtigste råd er aldrig at rejse efter en solformørkelse alene. Vejret kan drille, så selve formørkelsen skal kun være en del af turen.
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient’er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I mere end 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet ‘Stubberne’.
Vi så selv solformørkelsen i Kina i 2009. Vi var heldige at være et sted, hvor vejret var godt – og desuden var formørkelsen kun en lille del af en rejse rundt i Kina.
Men der blev også udbudt korte ture, og da vejret ikke var lige godt alle vegne, så var der nogle, som havde betalt en del penge for en lang flyvetur til et regnfuldt område for så bare at tage hjem igen.
Så når man skal vælge mellem Island og Spanien, er det i virkeligheden et valg mellem den islandske natur og den spanske varme.
Der er også en overvejelse, man skal gøre før afrejsen: Vi har selv set fire solformørkelser, der alle har været store oplevelser, og vi har her bemærket to måder at opleve en formørkelse på:
Nogle mennesker medbringer teleskoper, computere og kameraer for at tage alle tiders billede med hjem. Det er der sikkert også nogen, der lykkes med, men prisen er, at det kan være svært at nå at nyde oplevelsen.
Netop denne formørkelse er ret kortvarig på under to minutter, og så er det – synes vi – bedre at bruge tiden på bare at nyde oplevelsen frem for at fumle med mere eller mindre genstridelige kameraer og teleskoper.
Der er også stor forskel på, hvordan mennesker vælger at opleve en total formørkelse. Nogle larmer meget, men personligt synes vi, at det er en så stor oplevelse, at den bør ses i så meget stilhed som muligt.
På den anden side giver det dog også en særlig oplevelse at være sammen med andre og se en mark eller strand være fyldt med mennesker, med masser store og små teleskoper.
Vi har alle fire gange bare nydt den alt for korte tid og givet os tid til at se på himlen, hvor stjerner og planeter pludselig dukker op. Det sker også ved solformørkelsen i august, hvor Venus, Jupiter og Merkur står tæt på Solen og skulle være nogenlunde lette at få øje på.
Men brug ikke for lang tid på at lede, for især denne totale solformørkelse er som nævnt meget kort, under 2 minutter. Derfor er det nødvendigt på forhånd at have tænkt på, hvad man vil lægge vægt på:
Man kan vælge at se på naturen, og hvordan dyr som fugle reagerer, eller man kan rette blikket mod himlen for at se ’koronaen’ og ’diamantringen’. Hvad disse to fænomener er, forklarer vi i de følgende afsnit.
Himlen bliver meget hurtig mørk – Solen er jo helt væk og Månen bare en sort skive. Men så lige pludselig dukker et perlemorsfarvet skær op omkring Månen.
Det er Solens ydre atmosfære, ’koronaen’, der strækker sig millioner af kilometer ud i rummet.
Koronaen består af meget tynde, men også meget varme gasser. I forhold til selve Solen kommer der ikke meget lys fra koronaen, så for at se den skal man først have fjernet det stærke sollys, og det sker jo netop ved en total solformørkelse
Der er et mysterium forbundet med koronaen, nemlig at den med en temperatur på over en million grader er meget varmere end Solens knap 6.000 grader varme overflade.
Vi ved jo, at Jordens atmosfære bliver koldere, jo højere vi kommer op, men på Solen er det lige omvendt. Præcist hvordan, koronaen bliver så varm, er man stadig ikke helt sikker på, men magnetfelter spiller givetvis en vigtig rolle. Det kan du læse mere om i artiklen ’Solens korona er fortsat en uløst gåde’.
Rejser man sammen med andre, er der ofte nogen, som holder øje med tiden og varsler om, hvornår formørkelsen begynder og slutter.
Dette er bestemt ikke uvæsentligt, især hvis man vil nå at se ’diamantringen’ og ’Bailys perler’. Begge er fænomener, der kun kan ses i få sekunder ved begyndelsen og slutningen af formørkelsen.
Lige før, Månen dækker hele Solen, ser man den sidste solstråle skinne gennem en dal på månens kant, hvilket ligner en glitrende diamant på en ring.
Hvis man er meget heldig, kan man også se en 'perlekæde' af lyspunkter, der kaldes for Baileys perler.
Vi ønsker alle et godt nytår og håber, I får mulighed for at opleve solformørkelsen til sommer.
Hver onsdag aften lander fascinerende artikler om astronomi og rumfart i din indbakke.
